Thomas Boe ny By- og Udviklingsdirektør i Kolding

13/06/2012 09:24

Kolding Kommune

Den 40-årige Thomas Boe bliver fra 1. august ny By- og Udviklingsdirektør i Kolding Kommune. Han kommer fra en stilling som direktør for Teknik og Miljø i Billund Kommune, så han kender til trekantområdet. Thomas Boe bor i forvejen i kommunen, sammen med sin samlever og datter i Vester Nebel.

Thomas Boe er uddannet HD i Organisation og Ledelse, Skov & landskabsingeniør samt Vildtforvalter, og hans karriere har været koncentreret om politiske styrede organisationer.

”Kolding Kommune fremstår i min bevidsthed som en kommune, hvor man gør, hvad man siger og meget målrettet har skiftet industribyen ud med design- og vidensby. Kommunens mange planer og byggerier, som er ved at skyde op, vidner om, at Kolding er i gang med at sætte en ny dagsorden for, hvordan vi udvikler fremtidens videnssamfund”, siger Thomas Boe om baggrunden for at skifte til nye udfordringer.

Frem til 1. august, får han tid til at afvikle sit job i Billund Kommune. Han forventer dog i kraft af det stærke samarbejde i trekantsområdet stadig at have god kontakt til sin snart forhenværende arbejdsplads. 

Mest Læste

Annonce