Niels Christian Barkholt: Satsmio til sverigesmodel er kun første skridt

Mange års indsats og hårdt arbejde er gået forud for den satspulje-aftale, der nu skaber et gennembrud for indsatsen på området for udsatte børn og unge. Men vi er kun lige begyndt, skriver næstformand i Socialrådgiverforeningen, Niels Christian Barkholt i en kommentar til satspulje-aftalen.

Den gode nyhed er, at der er bevilget 96 mio. kr. gennem SATS-puljen til at foretage investeringer i Sverigesmodellen på området for udsatte børn og unge, som den har været gennemafprøvet i Herning Kommune. 

Læs mere om de mia-store satspuljer

Med satspuljerne kan politikere og ministre hvert år fordele millioner og atter millioner til konkrete projektet.

Læs mere om satspuljer her

Historien bag nyheden er, at der er gået en lang proces forud for dette vigtige resultat, som især er en sejr for udsatte børn og deres forældre. 

Først og fremmest gik nogle udviklingsorienterede socialrådgivere for efterhånden flere år siden til deres ledelse i Herning for at sige, at de ville arbejde på den måde, som man gør i den svenske by Borås. 
 
Deres held, for det kan det godt ligne, var, at de havde en chef, som greb opfordringen og gik i front på modellen. Han fik byrådets opbakning til at foretage en investering, hvor familieafdelingen fik et 'lån' som skulle betales tilbage gennem besparelser. Chefen var vedholdende og stod i spidsen for både det rette menneskesyn og udviklingssyn. 
 
Herning blev frontløber
Udviklingen i Herning blev set af forskere og andre frontløbere på socialområdet. Et visionært og vedholdende forskerhold fra KORA tog til Borås i Sverige for at få viden om modellen og en forsker blev ansat i Herning Kommune med det mål at forskningsunderstøtte implementeringsprocessen i kommunens ene distrikt i familieafdelingen. 

Det er helt afgørende at bemærke, at dette forskningsgrundlag reelt har skabt grundlaget for de millioner, der nu tilføres området. Uden klar dokumentation og konkrete erfaringer havde det været umuligt at overbevise politikerne om at fokusere på et alternativ til den generelle og bestående praksis i Danmark. Uden Hernings mod og forskernes indsats ville vi ikke i dag glæde os over en samlet drejning af indsatsen for udsatte børn og unge. 

Det er ikke nok at pege på, at der skal investeres. Investeringens værdi skal være afprøvet og dokumenteret. Jeg håber, at de kommende kommuner tilsvarende vil forskningsunderstøtte indsatsen, så vi får et endnu mere solidt grundlag at stå på. Næste skridt i Sverigesmodellen er også at få børneområdets handicapafdelinger med i modellens mindset, for disse afdelinger rummer også familier med sociale problemer. 
 
Lad os lave en investeringsmodel
Denne tilgang med at forskningsunderstøtte praksis for at afklare, hvordan vi skaber mest kvalitet til færrest mulige ressourcer, kan vi nu med stor fordel gennemføre på andre store velfærdsområder; på beskæftigelsesområdet og på området for udsatte voksne. 
 
Mit bud er, at man kan lave en generisk investeringsmodel, som går på tværs af det sociale arbejde. Hovedpointen er, at vi kan skabe øget kvalitet til færre ressourcer, når vi arbejder tæt på borgeren i myndighedsudøvelsen. Det gælder uanset, om vi har at gøre med borgere med misbrug, psykisk sygdom, ledighed og andre sociale problemer.
 
En indsats tæt på borgerne og deres ressourcer og problemer som i Sverigesmodellen kan gøre borgere mere selvhjulpne, flytte borgere væk fra misbrug, tættere på uddannelse og arbejdsmarked og til en sundere tilværelse. Det giver større kvalitet og en meget højere trivsel blandt fagprofessionelle, og alt dette er en forudsætning for at hjælpe borgere i nød.
 
Sverigesmodellen leverer en indsats med faglighed, viden og kompetenceudvikling i centrum, en bedre og uformel dynamik i det tværfaglige samarbejde og endelig et langt større samfundsøkonomisk afkast på både kort og lang sigt.
 
FAKTA: Danske kommuner og sverigesmodellen
På baggrund af meldinger fra socialrådgivere i praksis har følende kommuner enten 1) besluttet sig for at implementere Sverigesmodel, 2) i gang med at undersøge eller forberede Sverigesmodel eller 3) har opnormeret men ikke til Sverigesmodel-niveau:
 
SIKRE (ER besluttet i Byråd og/eller effektueret):
Hvidovre, Roskilde, Haderslev, Brønderslev, Bornholm, Horsens, Kerteminde, København, Herning, Holbæk, Varde, Syddjurs, Egedal, Hillerød, Nordfyn, Kolding.
 
PÅ VEJ (beslutning er i proces i byråd eller der bliver forberedt):
Gladsaxe, Billund, Vesthimmerland, Sønderborg, Solrød, Lejre (august), Esbjerg, Nyborg (januar), Lyngby-Taarbæk, Holbæk, Helsingør, Tårnby.
 
HAR OPNORMERET i større eller mindre grad – men ikke til Sverigesmodel standard (fuldt mindset og sagstal på 15-25):
Lemvig, Vordingborg, Solrød, Ringkøbing-Skjern, Albertslund, Helsingør.
 
Denne liste holdes løbende ajour for at følge udviklingen og for at have et vist overblik. Har du en kommune, du gerne vil melde ind på listen, så send mig en besked på Facebook eller på ncb@socialraadgiverne.dk. Husk gerne at vedlægge en form for dokumentation.
 
Er Sverigesmodellen den eneste tilgang? 
Det er det eneste gennemtænkte mindset og koncept, som jeg kender på området for udsatte børn og unge, der er beskrevet systematisk og som der er lavet forskning på. KORA har dels medvirket til at importere modellen til Danmark og en forsker har været udstationeret i Herning Kommune for at forskningsunderstøtte implementeringen af Sverigesmodellen. Det har været en krævende indsats på mange måder og samtidigt en stor succes – både for kvaliteten for barnet og familien, for sammenhængen i indsatsen, for det tværfaglige samarbejde, for kommunens økonomi og for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
 
Det er faktisk ikke mig muligt at sætte fingeren på noget i modellen, som har negative implikationer. Denne tilgang bekræfter det, socialrådgivere har vidst og ønsket i årevis, nemlig at hvis man arbejder tæt på barnet og familien i myndighedsudøvelsen, så er det muligt at skabe en håndholdt indsats med resultater. En stor del af den positive effekt opnås ved, at de fagprofessionelle arbejder tæt sammen omkring familien, dvs. socialrådgivere, lærere, pædagoger, psykologer, sundhedsplejersker mv.
 
Emneord: Satspuljer, Ny satspuljeaftale, Dansk Socialrådgiverforening, Socialrådgivere, Herning Kommune, Niels Christian Barkholt
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1111 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 04.11.15 Karin
    Sverges model

    I 15 år har jeg forsøgt at viderebringe erfaringer, høstet blandt andet i San Diego. jeg er især stødt på modstand i form af barrierer mellem Myndighed og udførers kompetencer. Metoden forudsætter: Vudering - timing - handling.
    Skal metoden - som jo er veldokumenteret mange steder - have gang på jorden, kræver det, at vi giver kompetencer til udførerne. Og at lange sagsbehandlingtider fjernes. MAO vi skal have et velfortjent opgør med Magt og handlingskompetencer.

  • 01.11.15 Hansi Petersen
    Satsmio til Sverigesmodel

    I årtier er der blevet talt om forebyggelse og i årtier er udgifterne på det sociale område steget. De børn og familier der tynger budgettet er i en situation, hvor de lider og i den grad ønsker forandring. Den øgede investering skal ikke kun skabe den forandring, men også medvirke til, at forandringen ikke bliver nødvendig, at børn og familie ikke havner i en situation hvor de lider.
    De første skridt skal være ned af indsatstrappen og normalisere tilværelsen mest muligt for udsatte børn og familier. De næste skridt bør også være mod og observans i skoler og småbørnsinstitutioner. Mod til at være nysgerrig på tilfælde der forekommer bekymrende, og mod til at samarbejde på tværs af traditionelle fagskel. Det er ikke alle tilfælde der giver myndigheds adgang ind i familierne, men dialog og relations dannelse kan så være vejen til en effektiv forebyggelse.
    Sveriges modellen åbner op for nogle fantastiske muligheder, og der er næppe nogle, der ikke kan tilslutte sig, at forebyggelse er en farbar vej. Hvis vi alle tager ansvar for, at det skal lykkes denne gang, og aftaler at det ikke skal blive ved snakken, kan vi med mindst mulig indgriben skabe bedst mulige resultater.

  • 29.10.15 Niels Holst
    man kunne jo også ...

    15000 børn tages hvert år , man kunne jo starte med ikke at lave alle de numre med borgernes børn for det er borgernes børn . og stjæle dem fra gode forældre - så ville der måske årligt hvis vi var gavmilde indregnet med fejlmargen fra socialrådgiveres dårlige skøn have 100 familier tilbage årligt . dem kunne i så sætte sverigesmodellen på . men men men lad være med at bruge satspuljen den skal venligst tilbage til de ældre og førtidspensionister som man jo i første omgang stjal pengene fra ydermere bruges de første 100 millioner på uddannelse ? hvilken uddanelse man tager en håndfuld socialrådgivere der ikke har bedre forældre evne end dem man har taget børnene fra hvad er det så for en uddannelse man kan give andet end at lære dem at invadere folks hjem
    det er fuldkommen horribelt og meget meget uintelligent og vi er nødt til at spørge os selv , hvis er børnene er det statens eller forældrenes

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 08.11.16 Velfærd
    Satspulje: Forsøg med medicinsk cannabis får penge

    Patienter med eksempelvis kræft, multipel sclerose eller rygmarvsskade kan fra 2018 få lægeordineret medicinsk cannabis. Det ligger fast, efter at satspuljepartierne er blevet enige om en ny forsøgsordning.

  • 08.11.16 Politik
    Satspulje: 770 mio. til sundhed og ældre

    Regeringen og satspuljepartierne har indgået en satspuljeaftale til ca. 770 mio. kr. på sundheds- og ældreområdet. Med aftalen styrkes indsatserne over for blandt andre børn i sårbare familier, kræftpatienter, mennesker med psykiske lidelser og svage ældre.

  • 07.11.16 Politik
    Satspuljeaftale indgået på beskæftigelsesområdet

    Satspuljepartierne har i år forhandlet inden for en samlet ramme på i alt 1.106 mio. kr. over de kommende fire år. En stor del af midlerne er målrettet initiativer, der kan udvikle indsatsen og hjælpe udsatte borgere og borgere med handicap i job. Satspuljeaftalen har i år et særligt fokus på langvarige kontanthjælpsmodtagere.

  • 07.11.16 Velfærd
    Her er satspuljeaftalen for 2017

    Regeringen er sammen med satspuljepartierne blevet enige om fordelingen af 943,3 mio. kr. i perioden 2017-2020.

  • 10.10.16 Politik
    Her er de 44 frikommuner - i otte netværk

    Regeringen har udpeget otte frikommunenetværk, der består af i alt 44 forskellige kommuner. De får i de næste fire år frihed til at afprøve nye ideer og løsninger i praksis.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige