Henrik Hjortdal og Mogens Hegnsvad er nye tema-redaktører på DenOffentlige's Ledelsesavis.

Tema søger nye veje for ledere

Offentlige ledere står i en skruestik mellem statslig styring og hensynet til borgerne. Med ny avis om ledelse og styring sætter DenOffentlige en ramme med fokus på nyheder, videndeling og debat. To kendte ledere er redaktører.

“Det må til tider være skizofrent, at være offentlig leder. På den ene side barske krav om at følge ofte meningsløse love og regler og på den anden et stigende pres for at levere de services borgerne ønsker. Det kræver noget særligt fra lederne, og derfor også et særligt fokus,” siger chefredaktør Nick Allentoft om baggrunden for at Mediehuset DenOffentlige nu øger dækningen af ledelse og styring i den offentlige sektor.

Ledelsesaviserne

Ledelsesavisen nr. 9  fra konference med 200 ledere og forskere.

Ledelsesavisen nr. 8 om tillid, kærlighed og nye paradigmer

Ledelsesavisen nr.7  om Sammenhængsreform og Ledelseskommission

Ledelsesavisen nr.6 om partiernes ønsker til ny styring

Ledelsesavisen nr.5 udkom i november 2016.

Ledelsesavisen nr.4 om strategier og styring 

Ledelsesavisen nr.3 om  Sverige, kloge ledere og eksperimenter

Nummer 2 - om retningslinier og en opsang til fagprofessionelle

Online-udgaven finder du lige her - den opdateres løbende.

Redaktørerne er selv tidligere ledere i stat og kommuner, og de går til opgaven med ønske om at skabe en ny konstruktiv ramme for debatten.

"Tiden kalder på at vi finder nye veje til at styre og lede i det offentlige. Jeg håber, at Ledelsesavisen kan blive det sted, hvor ledernes erfaringer og  ideer om styring og ledelse udveksles. Særligt er det mit ønske at vi bidrager til en dialog mellem centraladministrationen og de mange udførende styrelser og institutioner stat, regioner og kommuner, hvor værdien for borgerne skabes,” siger Henrik Hjortdal, der selv har mange års erfaring som leder i Finansministeriet.

Læs også: Bombe under 30 års styringstænkning

Han deler redaktøropgaven med Mogens Hegnsvad, der har mange års erfaring som kommunaldirektør. En rolle hvor han oplevede frustrationerne over statslig styring samtidig kombineret med stadig ringere rammer for lederopgaven.

“De kommunale topchefer sættes i disse år i et skruestik af bundne statsligt fastsatte vilkår. De overordnede økonomiske mål ledsages ikke af bedre vilkår for at bedrive lokal ledelse. Mål- og resultatstyringen er ikke den succes man forventede sig. Det skal ikke alt sammen kasseres, men valg af mål og midler må strikkes mere begavet sammen. Inden for det seneste halve år er der kommet flere bøger og undersøgelser, som sætter kritisk lys på den måde styringen foregår. Vi vil med Ledelsesavisen komme rundt i dette landskab og fremme en konstruktiv men også kritisk og reflekterende debat,” siger Mogens Hegnsvad, der blandt andet var kommunaldirektør i Gribskov Kommune i en årrække.

Læs også: Ove Kaj Pedersen: Velfærdsdebatten er løbet af sporet

Behov for nye veje og løsninger

Begge redaktører har de senere år brugt meget af deres tid på at fremme en ny debat om offentlig ledelse, og i regi af forskningsprojektet SLIP siddet meget tæt på forskningen. SLIP har under professor Preben Melanders ledelse leveret foreløbig syv phd-afhandlinger, som har set på de senere årtiers ledelsesparadigmer og herunder behovet for et nyt offentligt lederskab.

"Begreber som djøficering og afbureaukratisering kan synes polemiske. Men de skal tages alvorligt. De er udtryk for den realitet at vi ikke har fundet formlen for hvordan vi styrer og leder en skattefinansieret velfærdsstat på en måde, hvor både borgere, fagfolk og økonomiafdelinger kan smile," siger Henrik Hjortdal.

For Mogens Hegnsvad har det været en øjenåbner at få tid til at dyrke forskningen og søge indsigten i offentlig ledelse efter mange års praksis. De senere år har han således været en aktiv deltager i Forum for fremtidens offentlige ledelse og styring, som supplerede SLIP projektet.

“Jeg deltog næsten fra Forum`s start, og siden har jeg været en flittig deltager. Som topchef oplevede jeg debatarrangementerne skåret rigtig godt til. Emner der kombinerede at være aktuelle, meget videnstunge og ikke mindst effektive, da vi på få timer kommer godt i dybde. Det betyder noget for den offentlige topchef, som ikke har oceaner af tid til at søge ny viden,” siger Mogens Hegnsvad.  

Ledelsesavisen vil udkomme fire gange årligt.

 

Emneord: Ledelsesavisen, Offentlig ledelse, Ledelse og styring, Henrik Hjortdal, Mogens Hegnsvad, Chefredaktør Nick Allentoft, DenOffentlige
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 175 | Events: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 02.01.17 Anders
    Tak

    Fin artikel, tak.

  • 08.01.16 EQ adfærds konsulent Dorte Erlingsson
    Vi høster som vi sår.


    Velfærden er skabt og løbet af sporet, fordi man vil hjælpe med at løse problemet eller konflikten, og derved er fokus på det negative.
    En konstruktiv velfærd, tager man udgangspunkt i årsagen på problemet eller konflikten. Når årsagen er fundet, er velfærds behovet slut, og vi vil havde et harmonisk velfærds samfund. 
    Men det kræver også at borgerne selv får ansvaret. Der i ligger læren og gaven i at se forskellen.
    C:\Users\Bruger\Desktop\Stærkt samarbejde om modernisering af den offentlige sektor _ DenOffentlige.dk.html
    Det jeg startet med at skrive, bekrafter dette link.
    Der er ting vi ikke ser og høre i vores talte ord, altså ordets-kraft.
    I linket tager man udgangspunkt i tillid, men det man omtaler er mistilid, eller det er det der bliver beskrevet, omtalt mellem linjerne. Det er her EQ (følelse intelligens), værdier og ordets-kraft kommer ind. Det man sender ud, er det man for tilbage.
    og det man udtrykker i linket er at man ikke har tillid til borgerne selv kan tage ansvaret og derfor skal vi havde tillid ril at andre skal tage valg og beslutninger for så. Når det så er sagt, giver det så også mening, at flere borger får stress. Stress er alt det vi ikke når af vores eget, men da man i dag ikke selv er herre i eget liv, ja så er det svært. Jeg har studeret indre landkort i 12 år.
    Man taler om positiv tænkning, positiv psykologi osv. Hvad er det der gør at man ikke lever det.
    Vi skaber problemer for at lære af dem, for elleres skabte vi dem ikke.
    Jeg er ikke klog, men vis. Og når jeg høre om alle de kurser og uddannelser folk har, bøger de har læst, tænker jeg på de programmer med folk der ligger under for samlermani, så de ikke kan være i deres huse, sådan oplever jeg det må være i mange hjerner, der er så meget information, at det er svær at se sammenhængen.
    Jeg tror godt man ved, at det tager mellem 3 og 5 år for at se om ting virker og 7 år for at begynde at høste frugten af indsatsen, men så længe venter man ikke i dag. Ting går alt for hurtig og vider til næste strategi.
    Min største udfordring har og er, det samfund jeg lever i, da de valg og beslutninger, andre mennesker tager på borgenders vegne har haft store konsekvenser for mig og min familie. Jeg er overbevist om at alle gør det bedste de har lært, men jeg må også erkende at der er ting vi må supplere med, så som nye tanke mønster. jeg ønsker et kvalitet samfund og derfor skriver jeg her.
    Adfærds Konsulent. Holistisk helhed i EQ – Værdier – Ordets-kraft.
    12 års erfaring med Self-management - Self-Examination

  • 26.12.15 Ulla Hallum Bouert
    Politisk styret ledelse

    Jeg oplever som leder i en daginstitution, at der træffes beslutninger af uoplyste politikere i økonomiske handler uden et fuldt oplyst øje for konsekvenserne. forventningen er herefter at vi som ledere serverer beslutningen for borgerne på en loyal og spiselig måde uden mulighed for dialogen med politikerne! Jeg oplever mere og mere top Down styring

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige