Inspiration til danske ledere og politikere: Mød kvinden, der skal bane vejen for mere tillid - i Sverige

Målet med Tillidsdelegationens arbejde er at finde en bedre balance mellem kontrol og tillid mellem aktørerne i styringskæden. Formanden Laura Hartmann beretter her om arbejdet. Måske kan hun inspirere den nye danske Ledelseskommission?

For et par uger siden besøgte jeg en af de svenske kommuner for at mødes med elever, medarbejdere og politikere med ansvar for folkeskolen. En første af forhåbentlig mange besøg rundt om i landet for at gøre mig og mine kolleger i Tillidsdelegationen klogere på, hvordan styringen af ​​lokale offentlige opgaver virker i praksis.  En spændende oplevelse, hvor det blev klart, at meget ambitiøst udviklingsarbejde allerede er i gang. Og planen er, at mere skal komme til!

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Siden juni har jeg været formand for regeringens Tillidsdelegation. Vores mission er at skabe betingelser for en mere tillidsbaseret ledelse af den offentlige sektor, med hovedfokus på regioners og kommuners velfærdsydelser.

LÆS OGSÅ: Fem misforståelser om tillid

Styringen skal sikre lederne råderum til at udføre og udvikle opgaveløsningen i lyset af borgernes behov, institutionens forudsætninger og medarbejdernes kompetencer.

Gennemgår alt 

Målet er at finde en bedre balance mellem kontrol og tillid mellem aktørerne i styringskæden, fra den nationale lovgivning hele vejen til mødet mellem medarbejdere og borgerne lokalt. Tillidsdelegationens mandat omfatter en gennemgang af de forskellige statslige tilsyn og udformning af bevillingsstyringen samt undersøgelse af offentlige udbud, så disse styrker - snarere end hindrer - innovation.

Hvordan kan vi skabe betingelser for en mere effektiv styring?

Delegationens arbejde indebærer at vi både vil analysere og fremme bedre styring: Vi skal, ligesom en traditionel udredning producere en holdbar og realistisk slutrapport i juni 2018. Den vil bygge på viden fra pilotprojekter, hvor vi vil afprøve nye styringsmodeller, som udvikles i tæt samarbejde med aktørerne på forsknings- og velfærdsområdet.

Men delegationens arbejde handler også om at fremme udviklingsarbejdet undervejs i dens levetid: Vi vil være et mødested, hvor viden om styring af velfærd formidles mellem aktørerne på velfærdsområdet og forskerne. 

LÆS OGSÅ: Tillid er velfærdsssamfundets komparative fordel

I de netværk i etablerer, bliver kommunerne inspireret af hinanden og af de forskere, som inviteres med. Ved at følge og evaluere udviklingsarbejdet kommer vi til at skabe ny viden. Det er noget jeg selv brænder for - at udvikle og udbrede viden, så den videnbaserede opgaveløsning styrkes!

Der er selvfølgelig udfordringer. 

Opgaven er enorm, og det er nødvendigt at afgrænse opgaven. Forventningerne til os er mange, derfor er der risiko for at skuffe.

Ved at styrke fagproffessionerne er der risiko for en silotænkning vendt mod andre professioner. Når belastende dokumentation og måling reduceres er der risiko for at vi forringer gennemsigtigheden og at vi svækker muligheden for evaluering. Og så videre.

Men i betragtning af det brede samarbejde, som vi allerede har i gang med de meget dygtige aktører på velfærdsområdet og blandt forskerne har jeg tillid til, at vi kan håndtere alt dette.

Min ambition er under alle omstændigheder at holde mig til det, jeg har lært: At knytte kloge folk til arbejdet, skabe forståelse for at tydelig og fælles målbillede på hvad vi vil opnå og derefter stole på processen. Skulle danske praktikere eller forskere ønske at komme med bidrag til vores arbejde er I selvfølgelig mere end velkomne.

 

Emneord: Tillidsreformen, Tillidsreform, Tillid, Laura Hartmann, Tillidsdelegationen, Sverige, Udland, Reformer, Ledelsesavisen, Forandringsledelse, Offentlig styring, Ledelse og styring, Mere tillid og mindre kontrol, 071216
Forum for Fremtidens Offentlige Ledelse & Styring på DenOffentlige.dk FORUM for fremtidens offentlige ledelse og styring har eksisteret siden 2008. Det er et upolitisk, åbent og bredt sammensat socialt netværk - en kreativ tænketank, der opsøger og sætter ord på nye...
Aktivitet: Artikler: 70 | Kompetenceområder: 6

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 07.12.16 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Velkommen Carsten Hornstrup

    Kære Carsten Hornstrup,
    Du er meget velkommen til at skrive til redaktionen@denoffentlige.dk med forslag til nye artikler i dette tema. Også har du selv lyst til at bidrage, så er vi naturligvis åbne for indlæg.
    BH

  • 07.12.16 Carsten Hornstrup PhD
    Tillidsinspiration

    DEt er helt sikkert oplagt at hente inspiration "hinsidan" - men der er rigtig mange danske offentlige organisationer, der har mange erfaringer at byde ind med. Bl.a. har Region Sjælland gennemført et stort og ambitiøst projekt, hvor mere end 5000 ledere og medarbejdere er involveret Med al respekt for naboerne mod øst, så er det en del år siden tillidsreformen så dagens lys i DK. Sig til - vi inspirer gerne den anden vej.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige