Verdens femtestørste aquapark bygges i Høje-Taastrup Kommune

Nordic Water Universe, der er den nuværende arbejdstitel, bliver et byggeri af den helt store kaliber. I alt vil den nye oplevelsesoase dække et areal på 840.000 m² fordelt på to områder; en ferie- og forlystelsesby og en rekreativ naturpark. Med ombord i projektet er blandt andet verdens største hoteloperatør.

Der bliver tale om et projekt på den helt store internationale skala, når første spadestik til en gigantisk ferie- og forlystelsesby og naturpark forventeligt tages senere på året. Projektet vil blandt andet involvere Wyndham Hotel Group – verdens største hoteloperatør, der blandt mange andre projekter også står bag Palmen i Dubai. 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Borgmester Michael Ziegler ser frem til at indgå i samarbejdet om et projekt, der i alle dets faser vil skabe tusindvis af nye arbejdspladser. 

”Det er et helt igennem fantastisk projekt – både for Høje-Taastrup og resten af Danmark. Vi taler om verdens femtestørste aquapark, som bliver en attraktion uden sammenligning tæt på København. En ferie- og forlystelsesby og naturpark, der vil kunne tiltrække tusindvis af gæster – lige fra børnefamilier og konferencedeltagere til turister fra udlandet,” siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Nordic Water Universe vil gennem en længere årrække blive bygget etapevis. Byggeriet bliver delt op i fem etaper, som vil blive bygget i takt med behovet for kapacitet. 

”I modsætning til mange andre tilsvarende resorts i Europa er dette projekt forberedt i dets størrelse til at kunne rumme mange års vækst i gæsteantallet. Det ser vi frem til at realisere i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune,” forklarer Ulf Høyen fra Nordic Corporate Finance, der repræsenterer gruppen bag Nordic Water Universe.

Første etape, der påbegyndes efter godkendt lokalplan, vil bestå af ca. 81.100 m² byggeri fordelt på 51.000 m² ferieboliger, 12.000 m² aquapark, 6.000 m² forlystelser, butikker, cafeer og restauranter samt 12.000 m² hotel og konferencefaciliteter. Når alle fem etaper er bygget, vil der være en samlet ferie- og forlystelsesby på 360.000 m². 
 

En gevinst for hele Storkøbenhavn

For Høje-Taastrup Kommune vil hele projektet betyde over 1000 nye arbejdspladser, når første etape står færdig. I alt bliver der ca. 3000 nye arbejdspladser, når alle fem etaper er færdigbygget. Gruppen bag Nordic Water Universe estimerer, at der med den første etape vil blive genereret en turismeomsætning på 1 mia. kr. i kommunen – og at den vil stige til 2,7 mia. kr., når femte etape er bygget.

”Det enorme byggeprojekt bliver en kæmpegevinst for kommunen og for hele Storkøbenhavn, som vil skabe flere tusinde arbejdspladser inden for mange forskellige brancher. Det understreger, at Høje-Taastrup har et erhvervsklima i topklasse – også på den helt store internationale skala,” siger Michael Ziegler.

Gruppen bag projektet forventer, at det vil få positiv indflydelse på turismen i hele København. Og i takt med at Københavns Lufthavn øger kapaciteten og bliver en af Europas største lufthavne, vil det også øge væksten i projektet, vurderer Ulf Høyen. 

Der er til dato indgået samarbejdsaftale med Wyndham Hotel Group om drift af ferieboliger, hotel og konferencefaciliteter, og der er i skrivende stund tæt dialog med en stor europæisk aquaparkoperatør, som ønsker at stå for driften af aquapark og forlystelser.

Emneord: 070217, Høje Taastrup Kommune, Michael Ziegler, Nordic Water Universe
Høje-Taastrup Kommune på DenOffentlige.dk Høje-Taastrup Kommune
Aktivitet: Artikler: 13 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige