Minister står alene med tro på jobpræmie

Til april udruller regeringen en ny jobpræmie for at få langtidsledige i job, men den vil bare få ledige til at udskyde job, mener tænketank, mens a-kasserne slet ikke tror på nogen effekt. Alligevel varsler minister nu, at han vil udvide ordningen.

Langtidsledige kan med den nye jobpræmie se frem til ti procent af månedslønnen i bonus, når regeringen i april udruller en ny jobpræmie for at få langtidsledige i job.
 
Men udsigten til en skattefri præmie oven i lønsedlen får ikke flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i arbejde, viser en evaluering, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har lavet.

Kontanthjælpsloft - læs flere historie på temasiden

Find alle vores historier om kontanthjælpsloftet på temasiden her. 

Forskerne har kigget på to tidligere ordninger, der gav ledige en skattefri præmie på fire procent af månedslønnen - dog højst 600 kroner om måneden.
 
- Vi finder ingen tegn på, at der er nogen beskæftigelseseffekter ved ordningerne, siger professor Jacob Nielsen Arendt, der er programleder for arbejdsmarked og uddannelse hos Kora og står bag evalueringen.
 
Spild af penge
På baggrund af de nye tal siger direktøren i brancheorganisationen Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, at modellen er spild af penge.
 
- Man kommer til at bruge en masse penge på at give en præmie til folk, der ville komme i arbejde alligevel. Folk, der er ledige, søger som hovedregel alt det, de kan, siger Verner Sand Kirk.
 
Samme toner lyder fra cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos. Det ansporer ledige til at søge job senere, fordi de først får præmien efter et års arbejdsløshed, mener Mads Lundby Hansen. 
 
- Hvis jobpræmien virker, så er den skadelig på den lange bane. Den udløses efter ledighed over et år. Så vil nogle ledige udskyde deres jobsøgning. De vil først tage ledige job efter et år, mener Mads Lundby Hansen.
 
De mange års snak og forsøg med jobpræmier har også en anden effekt, mener cheføkonomen.  
 
- Det kan betyde, at ledige får en forventning om, at der også fremadrettet vil være disse jobpræmier. Så de udskyder job, indtil der er gået et år. Det giver faktisk mere langtidsledighed, siger Mads Lundby Hansen. 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Han vil hellere beskære dagpengene for at få ledige i job. En ledig på den højeste dagpengesats med to børn tjener kun 300 kroner om måneden ved at tage et lavtlønsjob. Det er 10 kroner om dagen, siger han.

- Derfor vælger nogle på dagpenge ikke at tage de ledige job. I stedet for en lappeløsning og symbolpolitik som en jobpræmie er, så anbefaler jeg, at man reducerer dagpenge med ti procent, siger Mads Lundby Hansen, der henviser til, at det ifølge Dagpengekommissionen vil give 13.000 flere i beskæftigelse.
 
Minister fastholder tro
Jobpræmie får ledige i job, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der tilmed vil udvide ordningen.
 
- Jeg er overbevist om, at jobpræmien vil have en effekt, siger han i en kommentar til undersøgelsen på ministeriets hjemmeside.
 
For regeringen er det afgørende, at det kan betale sig at arbejde. Derfor har den indført kontanthjælpsloft samt en 225-timers-regel om arbejde for at få kontanthjælp, understreger Troels Lund Poulsen.
 
- Det følger vi nu op med en ny jobpræmieordning til langtidsledige, der giver en væsentlig større gevinst ved at komme i job end de tidligere ordninger. Der er tale om 45.000 kroner på halvandet år. Det svarer til 2500 kroner hver måned, siger Troels Lund Poulsen.
 
De fleste internationale studier viser ifølge ministeren, at jobpræmier får flere i arbejde.
 
Den nye jobpræmie giver langtidsledige ti procent af arbejdsindkomsten - højst 2500 kroner om måneden - i skattefri præmie.
 
Der er 530 millioner kroner til ordningen frem til 2019. Det er med Jacob Nielsen Arendts ord "meget usikkert, hvor meget man får for pengene". 
 
Beskæftigelsesministeren har ikke ønsket mundtligt at uddybe sine skriftlige kommentarer fra ministeriets hjemmeside.
 
 
FAKTA: Ny jobpræmie på vej trods ringe evalueringer
To forsøgsordninger med jobpræmier har ikke fået folk i arbejde, viser en evaluering foretaget af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, foretaget for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet.
 
* De to ordninger sigtede på hver sin målgruppe af ledige: langvarigt ledige på kontanthjælp og ledige, enlige forsørgere. Ordningerne løb fra henholdsvis 2011 til 2012 og fra 2012 til 2014.
 
* Begge ordninger stillede en skattefri præmie på fire procent af månedslønnen - dog højst 600 kroner - i udsigt til ledige, der kom i arbejde.
 
* Målgruppen for begge forsøgsordninger er ledige, der inden for en afgrænset periode har været på overførselsindkomst i mere end 47 uger.
 
* Trods de dårlige resultater barsler regeringen med en ny jobpræmie, der træder i kraft 1. april og skal vare i to år. Den udgør ti procent af arbejdsindkomsten - dog højst 2500 kroner om måneden. 
 
* Jobpræmien er skattefri og udbetales i perioder, hvor den ledige har ustøttet beskæftigelse. Ledige kan højst få jobpræmie i 18 måneder. Derfor kan der højst udbetales 45.000 kroner.
 
* Ordningen omfatter ledige, som per 1. december 2016 har haft mindst et års sammenhængende forløb på kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge eller ressourceforløb.
 
* Der afsættes 530 millioner kroner til ordningen fra 2017 til 2019.
 
/ritzau/
 
Emneord: Jobpræmie, Troels Lund Poulsen, Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesministeren, Mads Lundby Hansen, Cepos, A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk, Beskæftigelsessystemet, 200317
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5578

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige