Fire gange hyldest til godt sprog

Sprogprisen.dk 2017 gik til Domstolsstyrelsen, Gentofte Hospital, Nordsjællands Politi og Københavns Kommune

”Jeg tror, min datter på syv ville kunne læse det, selv om hun nok ville have det lidt svært med forkortelsen ’KBH’.”
 
Med blandt andre disse ord begrundede teaterinstruktør og sprogprisdommer Peter Langdal torsdag aften, hvorfor Københavns Kommune skulle have Sprogprisen.dk 2017 for sit enkle budskab ”REN KÆRLIGHED TIL KBH” på lysegrønne skraldespande i gader, på pladser og i parker.

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt udgiverkonsulent Claus Grønborg for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

Prisen til Københavns Kommune var en af i alt fire, som blev overrakt ved et sprogdagsarrangement i Djøf’s lokaler i København. 

Domstolsstyrelsen blev hyldet for årets bedste hjemmesidetekst. I kategorien bedste brev eller e-mail gik prisen til Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital. Og Nordsjællands Politi løb med prisen for bedste tekst i sociale medier.
 
I begrundelsen for bedste hjemmesidetekst – hvor prisen gik til Domstolsstyrelsens site for journalister – hed det blandt andet, at ”omhuen i formidlingen er imponerende”. Og som kommunikationsrådgiver Anne Katrine Lund fra sprogprisens dommerkomité sagde, da hun overrakte prisen:
 
”Alt er klart; om det er potentielt kringlede indblik i alle ’retterne’ rundt om i landet eller retslister til at få overblik over sager lige nu, så er der god hjælp at hente.”
 
I kategorien bedste brev eller e-mail overrakte dommerkomitéens formand, journalist Kurt Strand, prisen til Gentofte Hospitals lungemedicinske afdeling, som blev hyldet for en række særlige informationsark til patienterne:
 
”De er grafisk overskuelige, og sproget er præget af enkle og korte sætninger uden unødvendige fagudtryk”. 
 
Nordsjællands Politi fik sprogprisen i kategorien bedste tekst i sociale medier for en ”uhøjtidelig og usædvanlig tone”. Dommerkomité-medlem Søren P. Espersen, kommunikationsdirektør i Sampension, roste en meget aktiv brug af Facebook med ”et enkelt sprog med gode overskrifter, som viser, at man kan være både præcis og humoristisk på samme tid.” 
 
Yderligere oplysninger om sprogpriserne: Tina Reichstein, 2258 6804, tr@syntaksis.dk.
 
Dommerkomiteen: Journalist Kurt Strand, kurtstrand.dk, formand, teaterinstruktør Peter Langdal, ph.d. i retorik Anne Katrine Lund, AKL Kommunikation, professionelt bestyrelsesmedlem Charlotte Sahl-Madsen samt kommunikations- og HR-direktør Søren P. Espersen, Sampension.
 
Bag prisen står Dansk Sprognævn, sproget.dk, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, Modersmål-Selskabet, Djøf, RetorikMagasinet, kurtstrand.dk og Syntaksis.
 
Læs mere på www.sprogprisen2017.dk
 
Emneord: Domstolsstyrelsen, Gentofte Hospital, Nordsjællands Politi, Københavns Kommune, Dansk Sprognævn, Sprogprisen, 070417
Dansk Sprognævn på DenOffentlige.dk Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet blev oprettet i 1955. Dansk Sprognævn har tre hovedopgaver: at følge det danske sprogs udvikling, fx ve...
Aktivitet: Artikler: 3 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige