Vil reformere voksen- og efteruddannelse: HK-formand foreslår klippekort til uddannelser hele livet

Alle lønmodtagere skal med en klippekortordning have ret og mulighed for at uddanne sig hele livet, siger HK. S enig i behov for stor reform.

Som 15-16-årig skal man have et klippekort, som kan bruges til at tage en ungdomsuddannelse. Bagefter kan man enten læse videre eller træde direkte ud på arbejdsmarkedet. 
 
Men hvis man ikke bruger alle klippene, kan de senere bruges til at vende tilbage til uddannelsessystemet og tage en ny uddannelse. 
 
Det scenarie ser formanden for HK, Kim Simonsen, for sig. 

Voksenuddannelse deler viden - læs om KVUC

Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs flere af deres historier og cases her

I et interview med Jyllands-Posten siger han, at efteruddannelses- og voksenuddannelsessystemet skal reformeres, så lønmodtagere kan uddanne sig hele livet. 

- Mange brancher bliver fornyet og udfordret. Så hvis man skal tilpasse arbejdsstyrken lige så hurtigt, som udviklingen går, så skal vi også se på systemet på en ny måde, siger han til Ritzau.
 
- Derfor foreslår vi et klippekort, så man også som 42-årig, når jobbet forsvinder eller virksomheden lukker, kan tage en ny uddannelse eller tillægsuddannelse at bygge videre på, så man kan være klar til nye arbejdsopgaver.
 
Kim Simonsen slår fast, at et nyt voksen- og efteruddannelsessystem ikke kun skal målrettes de personer, som er i størst risiko for at miste deres job til udviklingen på arbejdsmarkedet. 
 
- Arbejdsmarkedet for de veluddannede med gode og spændende job udvikler sig også. Inden for HK-området, hvor jeg selv var skattespecialist for år tilbage, har det også ændret sig, siger han.
 
- Så selv om jeg havde en god uddannelse på det tidspunkt, så skal den jo også videreføres på en måde, så jeg kan løse de udfordringer, som morgendagen bringer.
 
 
Foreslår gennemgribende ændringer 
Det nuværende voksen- og efteruddannelsessystem (VEU) har ifølge forbundet spillet fallit, og det bør ændres fuldstændigt, siger HK-formanden samtidig.
 

VUC - Rigtig uddannelse til dem, der kan og vil – springbræt til fremtiden

Danske VUC’er inviterer til dialog om, hvordan vi i Danmark bedst kan sikre opkvalificeringen af de meget forskellige målgrupper, som VUC uddanner.

Læs mere her

- Systemet er ikke sammenhængende og ambitiøst nok. Derfor bør vi smide en bombe i det og tænke det forfra, siger Kim Simonsen til Jyllands-Posten.
 
Hele arbejdsstyrken skal uddannes gennem hele arbejdslivet, mener Simonsen, der med sin melding viser uenighed i fagbevægelsen, hvor 3F og FOA er fast besluttede på, at VEU-forhandlingerne skal handle om ufaglærte og faglærte. 
- Trepartsforhandlingerne bør handle om dem, der har fået mindst uddannelse. De, der har travlt med at løfte folk fra faglært niveau, glemmer, at vi har 600.000 danskere, som har svært ved at læse og skrive, siger 3F-formand Per Christensen til Jyllands-Posten.
 
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ønsker grundlæggende forbedringer af arbejdsmarkedets uddannelsessystem, men understreger samtidig behovet for løbende kompetenceudvikling af hele arbejdsstyrken. 
 
Regeringen er endnu ikke klar med sit kommissorium for forhandlingerne.
 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for læserne. Det skaber værdi for 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

 
Staten bruger årligt knap fire milliarder kroner på driften af VEU. Hertil kommer udgifter til SU, til Statens Voksenuddannelsesstøtte og til lønrefusion på i alt godt tre milliarder kroner.
 
S er enig med HK-chef 
De lønmodtagere, som allerede har været på arbejdsmarkedet i nogle år, har ofte familie, børn, villa og vovse, og det betyder, at det er en udfordring at efteruddanne sig, hvis et job, en arbejdsplads eller en uddannelse står til at blive udfaset eller forældet. 
 
Det mener Socialdemokratiets voksen- og efteruddannelsesordfører, Jan Johansen, som efterlyser et mere effektivt system.
 
- Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får folk videre på arbejdsmarkedet og over i de grene, hvor der mangler arbejdskraft. Og det skal gå hurtigere, end det hidtil har gjort, siger han. 

Det nuværende voksen- og efteruddannelsessystem har ifølge HK-formand Kim Simonsen spillet fallit, og det bør ændres fuldstændigt, siger han i et interview med Jyllands-Posten.

- Vi skal overveje, om man kan lave en uddannelse i moduler, i stedet for at det skal tage tre eller fire år. Så kan det være mere tillokkende for dem at komme videre. De skal jo ikke lære at stå op om morgenen og arbejde i teams. De har allerede en masse kompetencer, og det skal de have merit for, siger S-ordføreren.

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt udgiverkonsulent Claus Grønborg for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

Og man bør ikke udelukkende fokusere på de lønmodtagere, som er mest i risiko for at miste deres job, mener han. 

- Arbejdsmarkedet kalder jo på, at man kan besætte de job, der kommer fremadrettet. Teknologien går så stærkt, at der er mange job, der bliver forældet. Der kan også være faglærtes job, som forsvinder, siger Jan Johansen.
 
Meldingen fra HK-chefen er en optakt til de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagforeningerne om hele voksen- og efteruddannelsesområdet.
 
/ritzau/
 
Emneord: Voksenuddannelse, Voksenundervisning, Efteruddannelse, Selvvalgt efteruddannelse, VUC, Kim Simonsen, HK, FOA, 3F, Reformer, Dansk Arbejdsgiverforening, 190417, Klippekort
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5319

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige