Et år med udbudsloven – på godt og ondt

DEBAT: Udbudslovens første år har givet succesoplevelser ved de mindre indkøb, til gengæld er der rum til forbedring, når det drejer sig om EU-udbuddene, skriver Pia Ziegler, bestyrelsesmedlem i IKA foreningen af offentlige indkøbere.

Udbudslovens formål var klarhed, forenkling og fleksibilitet. Det første år har budt på en række succesoplevelser, når det gælder de mindre indkøb. Til gengæld er der afdækket et potentiale for forbedringer, når det gælder EU-udbuddene.

Lad det være sagt med det samme: Det er blevet meget lettere at foretage indkøb under EU’s tærskelværdier. Det er til gavn for både ordregivere og tilbudsgivere.

En lang række indkøb kan nu foretages ved simpel tilbudsindhentning fremfor en annoncering, som trods de tidligere reglers gode intentioner ofte endte med en omfattende proces, som lignede et EU-udbud.
 

EU-udbud udfordrer

Udbudsloven har sat fokus på, hvornår et indkøb under tærskelværdien har ”klar grænseoverskridende interesse”. Dette er nemlig bestemmende for, om ordregiver kan nøjes med at sikre, at indkøbet foregår på markedsmæssige vilkår, eller om der skal annonceres i lighed med den tidligere gældende annonceringspligt.

Vurderingen kan umiddelbart forekomme vanskelig. Men der er god vejledning at hente i lovens bemærkninger, og indtrykket er da også, at det i praksis ikke har skabt de store udfordringer.

LÆS OGSÅ: DI gør status over udbudsloven

Anderledes udfordret har både tilbudsgivere og ordregivere været, når det gælder EU-udbud. Den foreløbige dokumentation på virksomhedernes egnethed – det såkaldte ESPD - kom svært fra start.

Selvom de tekniske problemer er løst undervejs, er det fortsat for den mindre tilbudsgiver et omfattende dokument – grænsende til det uforståelige. En ærgerlig konsekvens af ESPD-dokumentet har været, at indhentning af den endelige dokumentation har betydet en forlængelse af udbudsprocessen med op til to en halv uge.

Usikkerhed om ændring af mindstekrav

En anden udfordring har været, at udbudsloven har medført usikkerhed om ændring af mindstekrav. Bemærkninger til loven anlægger tilsyneladende en mere restriktiv fortolkning af, hvornår man kan ændre i et mindstekrav, end hvad der hidtil har været praksis.

Udbuds-stafetten

Relevante aktører bidrager til Udbuds-stafetten med ny viden og betragtninger om den kommende udbudslov. Læs alle indlæg her.

Bemærkninger angiver således, at ændring af mindstekrav som klart udgangspunkt kan karakteriseres som en ændring af grundlæggende elementer og dermed ikke kan foretages uden en fornyet udbudsprocedure.

Det er dårligt nyt for såvel ordregivere som tilbudsgivere. Justering af mindstekrav sker i praksis ganske ofte i forbindelse med spørgsmål/svar, hvor en tilbudsgiver gør opmærksom på, at et mindstekrav kan udformes mere hensigtsmæssigt.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil øge udbudsgraden

Der er tale om et stort ressourcespild for såvel ordregiver som tilbudsgiver, såfremt enhver ændring af mindstekrav udløser en annullation og et genudbud. Heldigvis tyder Klagenævnets kendelse – Protector Forsikring Danmark mod Nyborg Kommune af 23. marts 2017 – på, at der fortsat er et spillerum, når det gælder om at ændre mindstekrav i spørgsmål/svar-fasen.

Ønske for fremtiden – indfør klagefrister

En markant nyskabelse i den nye udbudslov var kravet om, at ordregivere skal beskrive sin evalueringsmetode i sit udbudsmateriale. En dansk opfindelse, der har skabt usikkerhed om, hvilke krav der gælder for beskrivelsen. Er der eksempelvis krav om offentliggørelse af en decideret formel – eller kan mindre gøre det?

En evalueringsmodel, der er velegnet til at identificere det bedste bud, forudsætter, at spredningen mellem de forskellige tilbud er forudsigelig inden for en vis margen.

Bliver spredningen imellem priserne for stor, bliver den på forhånd fastsatte evalueringsmodel uanvendelig. Med andre ord kræves det, at ordregiveren kan forudse de indkomne bud.

Fra lovgiverens side har man forsøgt at beskytte ordregiveren ved at fastsætte regler om, at en evalueringsmetode, der er beskrevet i udbudsmaterialet, ikke kan tilsidesættes af klage- og retsinstanser, hvis den er gennemsigtig og overholder ligebehandlingsprincippet.

Man kan frygte, at denne beskyttelse ikke virker efter hensigten. Klagenævnet har ved flere lejligheder udtrykt, at en evalueringsmodel, der ikke vurderes velegnet til at identificere det bedste bud, netop er kendetegnet ved ikke at overholde de to principper.

Et ønske for fremtiden vil derfor være at indføre klagefrister, når det gælder klager over evalueringsmetoder, så en klage skal være indgivet inden tilbudsfristens udløb. Dermed sikres, at evalueringsmetoden vurderes på samme grundlag, som ordregiver har – og ikke i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Denne artikel har også været udgivet på Altinget

 
Emneord: IKA, Udbudslov, Udbudsloven, Offentligt privat samarbejde, OPS, Konkurrenceudsættelse, Pia Ziegler, Indkøb, Offentlige udbud, 210417
IKA - Foreningen af offentlige indlkøbere på DenOffentlige.dk IKA er en forening af offentlige indkøbere og har eksisteret i 30 år.  IKA består af en valgt bestyrelse og et fultidsansat sekretariat. IKA har medlemmer repræsenteret af alle kommuner i Dan...
Aktivitet: Artikler: 4 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige