Løkke erkender medansvar i skatte-skandalerne

Jeg bærer en del af skylden for rodet i Skat, siger statsministeren til Radio24syv - men det største ansvar hviler dog på Holger K. Nielsens skuldre, mener Venstre-formanden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bærer, som fadder til kommunalreformen og senere finansminister i slutningen af 00’erne, et medansvar for skandalerne i Skat. Det siger statsministeren selv til Radio24syv. 

“Det er klart, at jeg bærer en del af ansvaret for alle de beslutninger, der blev truffet,” siger Løkke til Radio24syv.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

”Den digitalisering, vi ville indføre; var teknologien på plads, var kodningerne rigtige, var skatteloven enkel nok til, at vi kunne overføre den til en digital løsning? Nej, det var den ikke,” forklarer Lars Løkke Rasmussen og understreger, at det var svært dengang at vide, at teknologien måske ikke var moden til den digitalisering af Skat, som der blev lagt op til.

”Man træffer beslutninger på det oplysningsgrundlag, man har. Så spoler man ikke pludselig ti år frem og siger 'hov, var det en forkert beslutning',” siger Lars Løkke Rasmussen til Radio24syv.

Det var Venstres nuværende næstformand Kristian Jensen, der som skatteminister i 2005 søsatte planen, der skulle halvere antallet af medarbejdere i Skat fra cirka 10.000 til 5.500 medarbejdere i 2018.

Planen kom i kølvandet på kommunalreformen, som daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen havde været arkitekten bag. Det var også Kristian Jensen, der satte gang i udviklingen af inddrivelsessystemet EFI, der efter flere års forsinkelser blev rullet ud i 2013. Systemet blev suspenderet i 2015, da det ikke virkede.

Nu skal en kommission så se nærmere på, hvad der gik galt - men egentlig havde Lars Løkke Rasmussen hellere set, at man i befolkningen fokuserede på at kigge fremad og løse problemerne i Skat:

Historierne om Skat

Læs meget mere om skandalerne og planerne med Skat på tema-siden her. 

”Verden bliver ikke bedre af, at vi bruger tid på, hvad gik der galt,” siger han og understreger, at partierne på Christiansborg havde indgået en ”borgfred om at se fremad.”

Men et stigende pres i befolkningen overbeviste ham om, at der er behov for en kommission, der skal undersøge de mange skandaler i Skat:

”I de sidste uger har der været mere og mere tryk på diskussionen, og der har været så meget fokus på alt, hvad der er gået galt, og at vi gambler med befolkningens tillid. Og så er det naturligt at sige: Skal vi ikke også lige kigge i bakspejlet,” siger Lars Løkke Rasmussen til Radio24syv og erklærer sig ”meget tilfreds” med beslutningen om at nedsætte en kommission.

Spørgsmål: Kunne I så ikke selv have foreslået den her kommission?

”Det kunne vi da godt. Det lå da også og rumlede… Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er jo ikke de første, der har foreslået det: Alternativet, Enhedslisten, Carl Holst og alle mulige andre havde foreslået det inden da,” påpeger statsministeren.

Peger på Thorning-ministre

En stor del af ansvaret for skandalen skal dog ikke findes i den blå blok, hvis man spørger statsministeren. I stedet peger pilen på de fire skatteministre, der bestred posten, mens Helle Thorning Schmidt (S) var statsminister:

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

”Det var deres regering (SRSF-regeringen, red.), der sagde, at vi skulle gå fra 30 skattecentre til 20 skattecentre. Det er dem, der har der fyret medarbejdere i Skat. Det er en SF-minister, der trykkede på knappen og startede det her digitaliserede indkrævningssystem, som så ikke kom til at virke. Nu fører partierne sig frem på, at der skal laves flere skattecentre, og at der skal ansættes flere medarbejdere i Skat. Der er lidt ansvarsforflygtigelse over det her,” siger Lars Løkke Rasmussen til Radio24syv.

“Deres regering udlevede selvfølgelig nogle beslutninger, der blev søsat, mens vi var i regering. Men hvad vidste de, da de trykkede på knappen, der startede EFI. Skulle de have trykket på knappen, eller skulle de have ventet og sagt, “tiden er ikke moden. Vi venter lidt.” Det er det, vi kan få belyst med en kommission,” siger Lars Løkke Rasmussen til Radio24syv.

Holger K. Nielsen ønsker ikke at svare på statsministerens kritik. Og den er også helt forfejlet, mener SF's skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, der synes, at Løkke ”virker desperat” og at han ikke er ”meget statsmand”.

”Vi har sagt klokkeklart, at det var en fejl ikke at stoppe Løkkes planer, da vi kom i regering. Derfor skal alt også frem, og det er vi klar til,” siger Lisbeth Bech Poulsen til Radio24syv og uddyber:

”Nu bliver Løkke så presset til en kommission, som han aldrig havde accepteret, hvis der ikke var et flertal uden om regeringen.”

 

Emneord: Skat, Lars Løkke Rasmussen, Lisbeth Bech Poulsen, Helle Thorning Schmidt, Ny regering, Undersøgelseskommission, Skatteministeriet, Holger K Nielsen, Thor Möger Pedersen, Morten Østergaard, Karsten Lauritzen, Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen, 190517
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1190 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 21.05.17 Jacqueline
    Skat

    Synes ikke st almindelig borger skal betale for de rod politiker laver

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige