Borgere udfordrer Anne Mee Allerslev: Massiv undren over forsvar for jobcirkus

Københavner-borgmester møder massiv undren og en række spørgsmål efter medieoptræden, hvor hun forsvarer kommunens arbejdsprøvning af åbenlyst kritisk syg borger. Læs det åbne brev fra 67 borgere her.

Åbent brev om forvaltningen af lovgivningen om førtidspension og ressourceforløb (Læs svaret fra kommunen her.)

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Kære beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, kære øvrige politikere i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation!

Vi har nogle spørgsmål til jer om Københavns Kommunes forvaltning af lovgivningen om førtidspension, ressourceforløb og fleksjob på baggrund af udtalelser fra den seneste tid.
 
På et åbent debatmøde om beskæftigelsespolitikken for udsatte borgere i Københavns Kommune i Settlementet den 8. juni 2017 udtalte Anna Mee Allerslev:
 
”Det er Ankestyrelsens praksis, og det står direkte i loven, at man skal se på en borgers arbejdsevne i et helt år – mindst ét år. (…) Jeg ønsker ikke at arbejdsprøve og spilde skatteborgernes penge på at arbejdsprøve i over et år.” (Se video med spørgsmål og svar fra mødet herunder, red.)
 
 
Vi må spørge:
Hvor i loven skulle der stå, at kommunerne er forpligtede på at se på en borgers arbejdsevne i mindst ét år, før der kan tildeles fleksjob eller førtidspension?
Hvilken konkret principafgørelse fra Ankestyrelsen, mener I, fastsætter, at borgere med veldokumenterede varige sygdomme/handicap og som følge deraf varigt nedsat arbejdsevne skal arbejdsprøves så længe?
 
I TV2 Lorry var der den 1. juni 2017 kl. 19:30 et indslag om dødssyge syge Vladimira Kristensen. Det handlede om, at Jobcenter København har givet afslag på førtidspension og i stedet indstillet hende til et ressourceforløb. TV2 Lorry spurgte Anna Mee Allerslev om, hvor nær døden man skal være for at få førtidspension. 

Anna Mee Allerslevs svar var, at Københavns Kommune er nødt til at gøre det, der står i loven, men at hun synes, den er alt for stram. Hun mente, at man nærmest skal være mere død end levende, før kommunerne må gøre en undtagelse - Se mere om den sag hos TV2 Lorry eller lige her:

Socialkommission

I 2013 foreslog en række tidligere socialministre at nedsætte en socialkommission for at rydde op i socialpolitikken. Forslaget blev på trods af opbakning fra flere centrale politikere afvist af ministeren, og siden har ingen taget det op igen.

Læs om forslaget her på denne temaside.

Tilsvarende vejledte en socialrådgiver fra Jobcenter Lærkevej under et hjemmebesøg hos Vladimira Kristensen om, at man skal være terminal for at kunne få en førtidspension. Terminal bruges normalt kun af læger, der har vurderet, at man højst sandsynligt kun har seks måneder tilbage at leve i.
 
Det kom også frem på hjemmebesøget, at socialrådgiverne på Lærkevej ikke kendte til den nye skrivelse om ressourceforløb af 14. marts 2017. Det kan en lydoptagelse fra Vladimiras partsrepræsentant dokumentere.
 
Vi spørger:
Hvor i loven står der, at borgere skal være terminalt syge for at kommunen kan tilkende førtidspension?
 
På debatmødet i Settlementet udtalte Allerslev også, at kommunerne kun er juridisk forpligtede på at sagsbehandle i overensstemmelse med loven og Ankestyrelsens praksis – ikke på at tilrettelægge sagsbehandlingen i overensstemmelse med f.eks. Skrivelse om ressourceforløb af 14. marts 2017.
 
Vi er klar over, at man ikke kan anlægge ret på en vejledning eller skrivelse. Men Skrivelsen om ressourceforløb er jo ikke det eneste sted, hvor lovens fortolkning indskærpes over for kommunerne. Det gør den for eksempel også i nogle af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg i 2012 om ressourceforløb. Og beskæftigelsesministeren udtalte sig den 4. maj 2017 til TV2 Fyn i en lignende sag, at Middelfart Kommune skulle rette ind efter vejledningen. Se artikel og TV-indslag her: TV 2 Fyn’s interview med Troels Lund Poulsen
 
Vi spørger:
Hvad er grunden til, at Københavns Kommune i lighed med Middelfart Kommune nægter at følge skrivelser og vejledninger fra Beskæftigelsesministeriet, når beskæftigelsesministeren klart udtaler, at kommunerne har pligt til det?
Hvilke principafgørelser fra Ankestyrelsen henviser Anna Mee Allerslev til og finder tungere vejende end ministerens og forligskredsens vejledning?
 
Vi forventer skriftlige svar på de spørgsmål, vi har stillet jer, og vil forbeholde os ret til om nødvendigt at offentliggøre dem. Og så vil vi gerne minde jer om følgende:
 
  • Det overordnede formål med ressourceforløb er at udvikle borgernes arbejdsarbejdsevne, så de kan blive helt eller delvist selvforsørgende f.eks. i et fleksjob.
  • Vladimira Kristensen er dødssyg og har været offentligt forsørget i 20 år – de sidste mange år af kontanthjælp.
  • Der er flere andre københavnere med veldokumenterede, varige sygdomme/handicap og som følge deraf varigt nedsat arbejdsevne, der har været fastholdt på offentlig forsørgelse (primært kontanthjælp) mellem 5 og 28 år, jævnfør en medlemsundersøgelse i Foreningen Liv Over Lov den 7. marts 2017. Se undersøgelsen her: Liv Over Lov’s medlemsundersøgelse m.m.

Vi anbefaler jer i øvrigt at læse Lisbeth Riisager Henriksens kronik ”Hvor længe skal mishandlingen af dødssyge mennesker fortsætte?” i Århus Stiftstidende den 18. juni 2017

Så vil I forhåbentlig forstå, hvorfor det er påtrængende nødvendigt at ændre kursen over for kommunens syge borgere, og at det også er jeres ansvar.
 
(Ovenstående er samtidig med offentliggørelsen sendt til Anna Mee Allerslev torsdag den 22. juni 2017)

Se Lorrys historie om syg borger her: 

Med venlig hilsen

Martin Olafssen
Diana Vang
Jane Margrethe Andersen
Birgit Waaentz
Kirsten Viki Hedegaard Brømsøe
Tove Holst Nielsen
Lisbeth Riisager Henriksen
Rikke Noack Skivild
Lolita Solsikke Christensen
Pia Pia
Rie Grenaa LS
Dorthe Fallesen Frimann
Anne de Haas
Jens Hedegaard
Lone Erkland
Ann Hejgaard
Lone Jensen
Pia Annie Horstmann Larsen
Keld Beuchert-Villadsen
Anne-Berit Susanne Olesen
Lene Romer Halby
Gun-Reipur Hannestad
Tatjanouska Rosenkilde Mailand
Steven Johannes Legêne
Dorthe Blicher Dam
Lotte Rasmussen
Birgit Schmelling
Lotte Lyhne
Marianne Grann
Marianne Telling
Christian Danvill
Pia Mors Laursen
Diana Rita Møller
Kim Osbøl
Morten Sigh
Lea Hansen
Stig von Rosen
Annette Nielsen
Pia Engelbæk
Lena Dahl Møller
Bitten Vivi Jensen
Jette Høst Nielsen
Camilla Gry Clausen
Marianne Bach
Ditte Olivia Corfixen
Bente Abrahamsen
Patrick Hansen
Gunvor Schjelde
Henrik Nordentoft
Dennis Andersen
Sita Pejtersen
Susanne Jakobsen
Ulrike von Rosen
Charlotte Pedersen
Joel Wedell
Lise Andresen
Michala Bornemann
Linda Luckow
Michael Neumann
Jan Spangenberg
Elly Barstad
Ulla Curdt-Christiansen
Brian Nielsen
Bwalya Sørensen
Ditte Elizabeth Haastrup
Nina Luckow
Johnny Jensen
 
Emneord: Socialkrisen, Socialkrise, Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, Beskæftigelsespolitik, Beskæftigelsesområdet, Bureaukrati, Jobcenter, Arbejdsprøvning, Afslag på førtidspension, Førtidspensionsreform, Ankestyrelsen, 260617, 170817
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1277 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 24.06.17 Rikke Noack Skivild
    Yderligere spørgsmål til beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev og Beskæftigelsesudvalget

    Det gælder altså ikke kun for førtidspensioner, men også for os, der har svært ved at få en fleksjobbevilling via arbejdsprøvninger (jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse).

    Hvor står dét i loven, at man SKAL arbejdsprøves 4 dage om ugen uanset om man kan eller ej, for at ens sag går igennem rehabiliterings-team?

    Det har jeg fået at vide af to forskellige vejledere hos anden aktør, at lovgivningen siger, og det har ikke gjort mit helbred bedre.

    Hvorfor skal der gå mange uger fra en praktik-start, før de nødvendige hjælpemidler er stillet til rådighed?

    Hvorfor accepterer anden aktørs vejledere, at en offentlig arbejdsplads kræver, at man stiger i arbejdstid, for at ville forlænge en praktik i yderligere 12 uger?

    Hvorfor er det så svært at få et fleksjob, når man nu selv gerne vil arbejde det antal timer, man nu engang kan?

    Hvorfor sørger Københavns Kommune ikke for at få gennemført forløb så hurtigt som muligt (hurtighedsprincippet, der gælder som en garantiforordning)?

    Kan du ikke også finde penge til det?

    For i længden er det altså billigst for samfundet som helhed, for os som borgere, for "systemet" i Københavns Kommune, der så ville få tid til deres arbejde... og ikke kun for den lille boks, der hedder de enkelte kommuner...

    Med venlig hilsen
    Rikke Noack Skivild

    ... med adskilige kroniske, stationære og konkurrerende lidelser, to af dem gør, at jeg ikke tåler stress...
    og som har arbejdet fuld tid, siden hun var 15½ med to af disse sygdomme...

  • 23.06.17 M.S. Carstens
    Forskel på folk?

    Jeg savner tillige samme udtalelser fra folk af ikke etnisk herkomst, men har til d.d. ikke set e´n eneste, end ikke på/gennem K10 ?
    Så jeg spørger:
    Hvornår stopper den offentlige "dødspatrulje" over for etniske danskere, der med de sidste kræfter, bare ikke kan levere mere, til det store behov der, stigende, er, for at kunne servicere xxxtusinde fremmede, der ikke har medvirket til vores fælles forsikring:
    Den danske velfærdsstat?

  • 23.06.17 M.S. Carstens
    Underskrift

    Jeg vil hermed tilføje min underskrift!

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige