Socialkrise-reformerne: Fagforbund går sammen om konkrete forslag

Fleksjob- og førtidspensionsreformen står foran evaluering, og efter markant kritik hen over sommeren er 41 fagforbund nu gået sammen om seks konkrete forslag.

Markant faglig opbakning til ændringsforslag til fleksjob- og førtidspensionsreformen, som Folketinget evaluerer i den kommende tid

Der er brug for et opgør med den mistillid, som personer med nedsat arbejdsevne alt for ofte mødes af, når de omfattes af reglerne for fleksjob eller førtidspension. Deres retssikkerhed skal forbedres.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Sådan lyder budskabet fra foreløbig 41 faglige organisationer, der samlet repræsenterer én mio.  medlemmer. I en appel til Folketingets partier, der i den kommende tid evaluerer fleksjob- og førtidspensionsreformen, fremlægger organisationerne derfor seks konkrete forslag til ændringer af reglerne på fleksjob- og førtidspensionsområdet:

De seks forslag til forbedring af bestemmelserne om fleksjob og førtidspensionen:                    

  • Er arbejdsevnen nedsat til 7 timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav.

  • Ressourceforløb skal have en maximal samlet periode på fem år. Hvis kommunen inden for fem år ikke har kunnet afklare borgeren, skal borgeren have et retskrav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

  • Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.

  • Adgangen til fastholdelses-fleksjob skal lettes – herunder afskaffes kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

  • Ressourceforløbs-ydelsen skal være på niveau med sygedagpenge, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne. 

  • Ved ansættelse i fleksjob skal løn og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke-overenskomstdækket ansættelse fastsættes løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, efter de kollektive overenskomster på et sammenligneligt ansættelsesområde.
     

    De faglige organisationer, som indtil nu har tilsluttet sig ændringsforslagene, er:

    Ansatte Tandlægers Organisation, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL, Dansk Artist Forbund, Dansk El-forbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Psykologforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Elitesportsudøveres Forening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DJØF, Fagligt Fælles Forbund/3F, FOA, Forbundet Arkitekter og Designere, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Fængselsforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening HKKF, Håndbold Spiller Foreningen, Ingeniørforeningen IDA, Jordbrugsakademikerne JA, Kommunikation og Sprog, Malerforbundet, Pharmadanmark, Prosa, Præsteforeningen, Serviceforbundet, Socialpædagogerne, Spillerforeningen, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund samt Yngre Læger.

Emneord: Fleksjob-reform, Førtidspensionsreform, Beskæftigelsesområdet, Fagbevægelsen, Fagbevægelse, Socialkrisen, Socialkrise, 210817
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige