Kollektiv trafik i hovedstadsområdet skal spille bedre sammen

Ligesom rindende vand og lys i huset er gode transportmuligheder afgørende for, at vores hverdag fungerer.

Vi skal kunne regne med busser, tog og metro, når vi skal til arbejde og studier, hente børn, købe ind eller til sport - og vi skal kunne stole på, at vi får klar besked om tidsplanen og alternative rejseruter, når der er forsinkelser eller ændringer.

Læs mere fra Region Hovedstaden

Du kan læse flere historier fra og om Region Hovedstaden på temasiden her

Sådan er det desværre ikke altid. I en undersøgelse af den offentlige transport, som Region Hovedstaden har fået gennemført, har over halvdelen oplevet forskel på den information, de får fra forskellige kilder i forbindelse med forsinkelser eller aflysninger, når de rejser med kollektiv trafik i hovedstadsområdet. ”Hvorfor er det, at man ikke kan få informationen på skærmene, i højttalerne og rejseplanen til at være ens? Det er virkelig frustrerende”, spørger en af de cirka 1500 deltagere i undersøgelsen. 
 
Det er for mig et godt eksempel på, at trafikselskaberne i endnu højere grad skal tage udgangspunkt i den enkeltes rejse, så den hænger sammen på tværs af regionen. Uanset om man skal fra Nordsjælland til Rådhuspladsen, fra Vestegnen til Nordhavn eller fra Dragør til Nørreport, skal rejsen opleves som sammenhængende – også selvom man skal skifte mellem lokalbane, bus, S-tog, tog eller metro undervejs. 
 
DSB, Metro og Movia arbejder allerede sammen om billettyper, priser, køreplaner og Rejsekortet og om at samle flere aktiviteter i den fælles platform DOT – Din Offentlige Transport. Desuden har DOT lagt en ny strategi, som skal sikre et bedre produktudbud og bedre koordinering af trafikinformation.
 
Det er vigtige skridt på vejen, og nu skal dampen holdes oppe, for der er stor gevinst at hente. Fra udenlandske erfaringer ved vi nemlig, at større kundetilfredshed - bl.a. i form af ensartet information - får flere til at vælge bus, tog og metro.  Derfor arbejder jeg for, at trafikselskaberne gearer op for samarbejdet i DOT og rykker endnu tættere sammen om at give hovedstadsregionen en sammenhængende kollektiv trafik, som er indrettet efter passagernes hverdag og virkelighed. Ellers risikerer vi, at folk skifter pendlerkortet ud med et benzinkort og skaber mere trængsel på det pressede vejnet i hovedstadsområdet.
 
Emneord: Kollektiv trafik, Kollektiv transport, Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, Infrastrukturprojekter, Kritisk infrastruktur, Busser, Togsæder, Metro, Offentlig transport, Hovedstadsavisen
Region Hovedstaden på DenOffentlige.dk Region Hovedstaden står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor Region Hovedstaden har særlige opgaver ...
Aktivitet: Artikler: 140 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 20.09.17 Martin W
    Så sandt som skrevet

    Faldt over indlægget til research til en større opgave. Og hvor er det et aktuelt og spændende emne at tage op med denne artikel. Oplever dog rejseplanen som en troværdig kilde, hvor køreplan, stoppested mm. sjældent er anderledes.

    Dbh,
    Martin W
    http://byic.dk/

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige