500 voldssager bliver ikke efterforsket i København

Et stort antal voldssager bliver ikke efterforsket af Københavns Politi. Det møder kritik fra flere sider.

500 voldssager bliver ikke efterforsket og ligger i øjeblikket og samler støv på de københavnske politibetjentes skriveborde. Det viser en opgørelse fra Københavns Politi, som Radio24syv har fået aktindsigt i.
 
De mange ubehandlede sager vækker bekymring flere steder.
 
”Mange forurettede, der har været udsat for et overfald, går i en venteposition. De er bange, nogle af dem er måske sygemeldt på deres job. Det er utroligt hårdt at gå og vente. Det føles som en krænkelse – at der ikke er nogen, der sikrer, at gerningsmanden bliver retsforfulgt og får sin straf,” siger Helle Hald, der er advokat og talsmand for organisationen Hjælp Voldsofre.

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen kalder antallet af uefterforskede voldssager ”alt, alt for højt”.

”Man skal tænke på, at der går ofre rundt og venter på, at sagerne bliver efterforsket. Der går også gerningsmænd rundt, der skal stilles til ansvar og straffes. Så det kan vi faktisk ikke være bekendt overfor danskerne,” siger Peter Kofod Poulsen til Radio24syv.
 
Ifølge enhedstillidsmand i Københavns Politis stationsenhed Torben Ryttergaard Nielsen har det også negative konsekvenser for opklaringsmulighederne, når sagerne ikke bliver behandlet.
 
”Når der går lang tid, før sagen bliver efterforsket, går der spor og vidneudsagn tabt. Dermed risikerer vi ikke at samlet de beviser, der skal til for at få dømt en gerningsmand, i tide. Det kan føre til, at man helt dropper sagen på grund af det tidsrum, der er gået” siger Torben Ryttergaard Nielsen til Radio24syv.
 
Ifølge Torben Ryttergaard Nielsen er det opgaver som grænsekontrol, bevogtning af terrormål og bandekrigen på Nørrebro, der er medvirkende til, at voldssagerne ikke bliver efterforsket. Der er simpelthen færre betjente til at løse flere opgaver, og der er ikke kapacitet til at løse alle opgaverne på én gang, siger Torben Ryttergaard Nielsen.
 
”Vores ledelse er simpelthen nødt til at lave alternative løsninger. Det eneste redskab, de har, er at betale sig fra det. Så der sidder politifolk i deres fritid og får betaling for at efterforske voldssagerne, når de har fri,” siger Torben Ryttergaard Nielsen til Radio24syv og efterlyser, at de enkelte betjentes kompetencer bliver udnyttet bedre.
 
”Mange af mine kollegaer har fået en opfattelse af, at de er ansat i et brandslukningsfirma. Vi bliver konstant rykket fra den ene opgave til den anden for at slukke de ildebrande med de største flammer - altså sagsområder der har størst politisk fokus,” siger Torben Ryttergaard Nielsen og uddyber:
 
”Vi har dygtige efterforskere, der i stedet for at lave efterforskningsarbejde sættes til at arbejde med fodboldbøller til fodboldkampe” siger han.
 
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen anerkender, at der er et problem med at skaffe tilstrækkeligt med betjente. Han foreslår derfor, at man lader pensionerede politifolk vende tilbage i tjenesten for at få gjort noget ved ophobningen af voldssager:
 
”Man kunne jo tilbyde betjente, der er gået på pension, at de for en kort bemærkning kunne vende tilbage til politiet. En skrivebordstjans i et halvt år, et år eller måske to år, for at hjælpe deres kolleger. Så vi kan få bragt sagsbehandlingen ned uden at vi skal slippe presset på noget af det, som politiet allerede er i gang med, og hvor betjentene løber rigtig stærkt,” siger Peter Kofod Poulsen til Radio24syv.
 
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns Politi.
Emneord: Voldssager, Voldsanmeldelser, Voldsoffer, Voldsramte familier, Voldsramte kvinder, Politiet, Dansk Folkeparti, Peter Kofod Poulsen, Københavns Politi, 190917
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1315 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 19.09.17 amanda bentsen
    politiet duer ikke

    jeg er en i rækken men der handler det om offentligt justitsmord med bla aktører som justitsministeriet og mai mercado - her viser politiet den korrupte side af sig selv og frifinder hele banden - straffeloven er sat helt ud af kraft

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige