Nu er det bevist: Du bliver glad af at hjælpe andre

Du har dobbelt så stor sandsynlighed for at have det mentalt godt, hvis du hjælper andre mindst en gang om ugen. Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed

Rejs dig for en ældre i bussen, klip naboens hæk eller meld dig som frivillig i en organisation. Det gør din chance for at være glad og mental sund betragteligt større, viser et nyt forskningsprojekt. Det skriver DR P4 Midt & Vest, og det kan Bjarke Steen Rasmussen skrive under på. Han har stiftet Venligboerne i Skive og omegn og er dermed en af de danskere, der selv mærker glæden ved at hjælpe andre.

- Når man hjælper andre, så gør det jo også en selv glad, siger Bjarke Steen Rasmussen til DR P4 Midt & Vest.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Og det gør altså en forskel at hjælpe en flygtning eller slå græsset for naboen, fortæller Vibeke Koushede, der er seniorforsker i mental sundhedsfremme ved Statens Institut for Folkesundhed. Sammen med ABC for mental sundhed, der er et udviklingsprojekt støttet af Nordeafonden, står de bag undersøgelsen.

- Når vi indgår i fællesskaber omkring noget, der giver mening og værdi - især når vi hjælper andre - så er det med til at påvirke vores mentale sundhed positivt, siger hun til DR P4 Midt & Vest.

Forskningen viser, at man har dobbelt så stor sandsynlighed for at have det mentalt godt, hvis vi hjælper andre mindst en gang om ugen. Vibeke Koushede fortæller, at neuroforskning viser, at der sker aktivitet i hjernen, når vi hjælper andre:

- Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at huske på, at vi er sociale væsener af natur, og at vi er afhængige af hinanden, siger hun.

Mange oplever dog at have så travlt i hverdagen, at det kan være svært at overskue at hjælpe andre - man glemmer ganske enkelt at prioritere det. Man behøver dog ikke være del af en frivillig organisation for at hjælpe andre. Man kan i stedet starte i det små og hjælpe naboen med at købe ind eller bare tage en sludder og en kop kaffe, forklarer Vibeke Koushede.

- Det er en vane, og vi er sådan indrettet, at hjernen belønner os, når vi hjælper andre. Det betyder, at vi får det bedre og ofte får mere overskud, og så vil vi bedre kunne håndtere de ting, vi står med i dagligdagen.

- Men vi er også nødt til at stille nogle spørgsmål om, at når vi har fået indrettet os på en måde, hvor folk oplever, at de har svært ved at nå noget af det, der er allervigtigst for os som mennesker, så synes jeg det rejser alvorlige spørgsmål, siger Vibeke Koushede.

Derfor råber hun vagt i gevær over, at mange ikke har overskuddet til at give lidt ud af sig selv.

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

- Vi har i Danmark en stor folkesundhedsudfordring hvad angår mental sundhed. Der er høje tal for stress, angst og depression. Så når vi ved, at nogle af de ting, som har stor betydning for trivsel er at være del af et fællesskab og at høre til, så er det særlig vigtigt, at vi husker at prioritere de her ting – at hjælpe hinanden - også når vi har travlt, siger Vibeke Koushede.

Bjarke Steen Rasmussen har prioriteret tiden på flygtningene og ville ikke være det foruden. Gevinsten ved at hjælpe kan man ikke sætte pris på, mener han.

- Det har været enormt bekræftende at hjælpe flygtningene, for det giver mig glæde hver eneste gang, det lykkes. Og hver gang jeg ser en komme i arbejde, gør det mig glad, for det bekræfter, at den idé og vision om en anden tilgang til flygtninge, end at de bare er et problem – det gør mig glad. Det gør mig rigtig glad, siger Bjarke Steen Rasmussen.

Hele historien hos DR Midt & Vest

Emneord: Trivsel, Lykke, Folkesundhed, Statens Institut for Folkesundhed, Civilsamfund, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, 131017
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1304 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige