Lav politik, politikere.

#dkpol #Vejlepol #alternativet Selvhjælp til bedre politik.

Time-out til politik.

Politik er det muliges kunst. Men hvor bliver kunsten af i Vejle Byråd? Igen og igen er det enkeltsager, der flashes i medierne og politikerne laver lap på lap for at følge med udviklingen i disse sager. Der er ikke overskud til at skabe fremtiden, når næsen holdes i plovfuren. Politikerne klager over tid og borgerne synes politikerne er usynlige i dagligdagen.

 

Politikerne i Vejle trænger til en pause fra det administrative arbejde.

Punkt 1. Stil klare mål og regler til forvaltningen.

Mange af de sager, som lander på det politiske bord, er trivielle sager, som med et klart politisk regelsæt til forvaltningen, kan løses af denne. Skulle forvaltningen være i tvivl, bringes en sådan sag til politikerne. Så i stedet for at politikerne skal igennem store bunker af trivielle sager hvert år, kan dette fjerne en stor del af alle byrådets sager.

Alle sager, som forelægges politikerne, skal indeholde alternative løsningsforslag. Herved kan politikerne være forberedte allerede ved første behandling.

Punkt 2. Omlæg og nedlæg de fleste udvalg.

Vejle har 10 politiske udvalg. Jeg foreslår at udvalgene indskrænkes til 3 fagudvalg i Vejle kommune.

 

Helhedsudvalget skal sikre, at borgeren er i centrum. Ved at samle alle de nuværende udvalg, som håndterer borgernes velfærd i et udvalg, fjernes der en masse kassetænkning. Samtidig bliver udvalget hjemsted for masser af politisk udviklingsarbejde.

Det er en sammenlægning af de nuværende:

  • Kulturudvalg

  • Børne- og Ungeudvalg

  • Voksenudvalg

  • Seniorudvalg

  • Arbejdsmarkedsudvalg

  • Sundheds- og forebyggelsesudvalg.

Som et stort og omfattende udvalg skal udvalget bestå af repræsentanter for alle partier og grupperinger.

 

Infrastruktur- og fremtidsudvalget skal sikre, at alle nye tiltag indenfor logistik, byggeri, klimasikring, genbrug, sikring af rent drikkevand mv. sker i forhold til de i kommuneplanen stillede krav og visioner.

Det er en sammenlægning af de nuværende:

  • Teknikudvalg

  • Natur- og miljøudvalg

 

Demokratiudvalget skal være bindeleddet til borgerne omkring politikudvikling.

Udvalget erstatter det nuværende:

  • Udvalg for lokalsamfund og Nærdemokrati.

 

Jeg foreslår, at Demokratiudvalget lægges direkte under kommunaldirektørens stabe, for at markere det store behov for at flere skal være med i udviklingsprocessen.

Punkt 3. Brug lokalrådene.

Lokalrådene i Vejle begynder at fylde godt. Der er mange lokalråd, som sætter deres ideer ind i den politiske kontekst og arbejder for at promovere netop deres område. En del af de irritationsmomenter, som borgerne har ved at være politiske, er at de ikke føler at forvaltningen hjælper med. Jeg foreslår, at der afsættes flere penge og resurser i form af sekretærer til borgerne i lokalrådene. Sammen med uddelegeringen følger det demokratiske ansvar med.

Politikerne bør gå foran og sætte fokus på de demokratiske handlinger, som sker i lokalrådene.

Mine ønsker for det politiske liv.

  • En slankning af udvalgene sætter fokus på helhederne og det menneskelige fremfor økonomi.

  • Forvaltningen bliver styrket ved at små sager bliver ekspeditionssager.

  • Politikerne bliver klædt bedre og mere ens på til behandling af de politiske sager.

  • Flere borgerne inddrages direkte i den demokratiske proces.

  • Antallet af sager mindskes.

Med en større åbenhed, fokus på helhederne og borgerinddragelse vil byrådets politikere få langt større mulighed for at udvikle Vejle til fremtiden, som de i den nuværende situation kun har få timer til hvert år.

 
Olav Bach - KV17 kandidat for Alternativet på DenOffentlige.dk Jeg er efterlønner med en lang og broget erhvervskarriere bag mig med erfaringer fra både offentlig og privat virksomhed, samt ophold i udlandet.   Min grundholdning er på: "få har for mege...
Aktivitet: Artikler: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige