Vær med til at sætte dagsorden på Folkemødet

Offentligt privat samarbejde skal have sit eget telt på Folkemødet 2018. Samtidig foldes debatten ud på DenOffentlige før, under og efter Folkemødet. Læs her hvordan du kan være med.

Samarbejde mellem private og offentlige skal stå højt på dagsordenen på Folkemødet – men også op til og efter alle er rejst fra solskinsøen.

På opfordring har Mediehuset DenOffentlige taget initiativ til at skabe et OPS-tema telt på Folkemødet 2018. 

OPS-teltet vil blive fyldt med debatter og laboratorier, der skal finde løsninger på områdets mange udfordringer og komme op med en hvidbog for offentligt private samarbejde. Ambitionen er at fremlægge udkast til en ny national strategi for offentligt privat samarbejde på Folkemødets sidste dag. 

Initiativet giver teltets partnere en unik mulighed for være synlige og udnytte Folkemødet til at sætte aftryk, præge debatten og styrke deres netværk. 

Teltet faciliteres af Mediehuset DenOffentlige sammen med et team af specialister og kommunikationsfolk, der har solid indsigt i offentligt privat samarbejde. Det giver teltets partnere sikkerhed for værdi af tilstedeværelsen på Folkemødet.

Partnere bliver en del af en faciliteret proces, hvor I er med til at definere udtryk og indhold, og I får en individuel sparring om, hvordan jeres organisation kan få størst muligt udbytte i form af kommunikation og netværk. 

Dét omfatter et partnerskab i teltet: 

  • adgang til den offentlige - direkte adgang til at udgive artikler der er relevante for Jeres dagsorden og interesser fra april til august. 
  • invitation til alle planlægningsmøder,  hvor vi i samarbejde fastlægger teltets indhold i alle fire dage i form af debatter, labotatorier og events samt finansieringen heraf. 
  • adgang til projektledelse omkring opbygning/etablering af eget eller fælles tema med andre. Der er koblet to projektledere på hele forløbet.
  • Et garanteret slot til alle partnere med mulighed for at udvide dette ved behov i forbindelse med den endelige konceptudvikling, som vil tage hensyn til individuelle behov.
  • Opfølgningsmøde/møder efter folkemødet, hvor vi udarbejder en fælles hvidbog om offentligt privat samarbejde
  • Medarrangør på OPS-konference i efteråret 2018, hvor bla. hvidbogen præsenteres

Mere end fire dage på Folkemødet

Folkemødet er fire dage og er dermed en meget kort og dyr begivenhed til at sætte en dagsorden. Som partner på OPS-teltet er man en del af en proces, der strækker sig fra allerede før Folkemødet til efter Folkemødet. 

Fra foråret 2018 begynder forberedelserne og optakten til aktiviteterne på selve Folkemødet. Vi vil i månederne op til Folkemødet formidle interviews, debatindlæg og understøttende casehistorier, der belyser status på OPS-området baseret på partnernes erfaringer og historier. 

Læs mere om DenOffentlige

Læs mere om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

På Folkemødet fylder vi teltet med debatter og laboratorier, som partnerne har været med til at udvikle. Alle bliver inddraget for at sikre det optimale resultat.  

Efter Folkemødet samler vi op på alle debatter og laboratorier med ny formidling og en konference i september 2018, hvor OPS-dagsordenen bliver fastholdt og forstærket. Den proces vil alle partnere også være en del af.

Fordele for partnere

Vi lægger vægt på at skabe et unikt tema-telt, der skaber ny viden og opmærksomhed omkring det offentligt private samarbejde. Partnere på teltet har således mulighed for følgende aktiviteter:

  • Vær medansvarlig for en markant dagsorden på Folkemødet som understøtter din forretning, image og kommunikation som en ansvarlig aktør.
  • Bliv en del af de arrangementer OPS-teltet står for. Der er ingen krav om at arrangere unikke events, men I får en base på Folkemødet og en klar stemme i udviklingen af OPS-dagsordenen og relevante debatter.
  • Adgang til at designe dine egne arrangementer i teltet i samarbejde med teltets partnere.  
  • Mulighed for at deltage i - eller være vært på - netværksarrangementer i løbet af Folkemødet. Du kan selv være vært ved samarbejde med teltets partnere om markante events.
  • Direkte adgang til skræddersyet rådgivning og projektledelse, hvor vi tager hånd om alle aspekter af jeres deltagelse, så både kommunikation, netværk og  arrangementer fremstår overbevisende og strategisk stærkt. 
  • Sæt din dagsorden på DenOffentlige alene og sammen med teltets partnere fra foråret og hen i efteråret, så det ikke blot er en investering i ét arrangement på en af Folkemødets fire dage.
 
Hvem står bag?
Bag teltet står et team af erfarende journalister, kommunikationsrådgivere og konsulenter, der har lang erfaring med tilrettelæggelse af strategi og aktiviteter på Folkemødet. 
  • Nick Allentoft, stifter og ansvarshavende chefredaktør for DenOffentlige. Nick er en har lang erfaring og ordstyrer på blandt andet Folkemødet.
  • Steen Houmark, ekspert i OPS. Rådgiver for virksomheder i alle tre sektorer. Forfatter til ”den kommunale bermudatrekant”. Steen blogger på DenOffentlige om OPS. 
  • Niels C. Svanborg, journalist og kommunikationsrådgiver for en lang række af internationale og danske virksomheder og organisationer. Niels har mange års erfaring med planlægning og udvikling af strategi på Folkemødet.
  • Simon Bülow, udgiverchef for DenOffentlige. Simon har erfaring indenfor kundeadministration på flere førende nichemedier, og står derfor for den praktiske koordinering op til og efter folkemødet.
 
 
Tidsplan
  • Indledende planlægnings- og konceptmøde for OPS-teltet afholdes i d. 15. december og d. 10. januar - Skriv til Simon Bülow på simon@denoffentlige for tilmelding.
  • Fælles koordinerings-, koncept- og ideudviklingsmøder afholdes i månederne januar, marts, april og maj for alle partnere. 
  • Projektplanlægning og -ledelse varetages af Niels Svanborg og Steen Houmark. 
 
Økonomi
Skriv til simon@denoffentlige.dk for mere information om økonomi og kriterier for deltagelse. Vi har fastlagt et deltagergebyr, der dækker betaling af telt og stadeplads samt projektledelse. Alle omkostninger derudover aftales i partnergruppen på planlægningsmøderne.
 
Emneord: OPS, Offentligt privat samarbejde, DenOffentlige, 011217
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 178 | Events: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige