Økologi vokser men: Vi køber mere i udlandet end vi sælger

Forbrugere i Danmark købte markant mere økologisk frugt og grønt fra udlandet i 2016. Også eksporten stiger.

Både import og eksport af økologiske varer i Danmark stiger og fortsætter dermed tendensen fra de senere år. Det viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik. 

Men de danske forbrugeres appetit på økologiske varer - og især frugt og grønt - betyder, at importen steg markant i 2016, hvor den lagde større afstand til eksporten.

Danskerne vil have økologiske bananer og citrusfrugter året rundt og flere æbler, end de danske producenter kan levere. 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Det vurderer Mette Gammicchia, der er leder af afdelingen for Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hos organisationen Landbrug & Fødevarer.

- Stort set alle dagligvarekæderne har forstået, at de danske forbrugere gerne vil have økologi. Det gør, at det bliver slagvarer, som de reklamerer med, fordi det trækker købestærke kunder i butikken.

- De økologiske produkter er også blevet mere tilgængelige. Når der bliver solgt mere, så er der mindre spild, og så kan man sænke priserne lidt, siger hun.

Der blev samlet indkøbt økologiske varer for 3,2 milliarder kroner fra udlandet i 2016. Det er en stigning på 34 procent. 

Samtidig solgte de danske producenter for 2,4 milliarder kroner økologi til udlandet. Det er en stigning på 23 procent.

I 2015 var tallet for importen 2,4 milliarder kroner, mens der blev eksporteret for knap to milliarder kroner.

Af de økologiske varer, vi køber fra udlandet, udgør frugt og grøntsager den største gruppe. I 2016 steg importen af frugt og grønt med 48 procent til knap 1,2 milliarder kroner.

Ellers er det især korn og kornvarer og såkaldte foderstoffer, der importeres. 

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

Sidstnævnte hænger sammen med, at også eksporten stiger, forklarer Mette Gammicchia. 

- Når produktionen af økologisk husdyrproduktion stiger, så stiger behovet for at importere foder også, siger hun.

I Landbrug & Fødevarer håber man, at eksporten af økologiske varer vil overhale importen i 2020.

Vi henter især økologiske produkter hjem fra Tyskland, Holland og Italien. Generelt er det især fra EU-landene, vi køber økologiske produkter. Men en mindre del kommer for eksempel hele vejen fra Asien til de danske indkøbskurve.

Økologiske varer udgjorde 2,1 procent af den samlede eksport af føde- og drikkevarer samt foder i 2016. Tilsvarende udgjorde importen 4,1 procent.

FAKTA: Danskernes appetit på økologi vokser og vokser
Både import og eksport af økologiske varer i Danmark stiger og fortsætter dermed tendensen fra de senere år. Det viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Se her, hvordan det gik med import og eksport af økologiske varer i 2016:

* Der blev samlet indkøbt økologiske varer for 3,2 milliarder kroner fra udlandet i 2016. Det er en stigning på 34 procent.

* Vi henter især økologiske produkter hjem fra Tyskland, Holland og Italien. Generelt er det primært fra EU-landene, vi køber økologiske produkter. Men en mindre del kommer for eksempel hele vejen fra Asien til de danske indkøbskurve.

* Af de økologiske varer, vi køber fra udlandet, udgør frugt og grøntsager den største gruppe. 

* Ellers er det især korn og kornvarer og såkaldte foderstoffer, der importeres, fulgt af sukkerprodukter.

* Samtidig solgte de danske producenter for 2,4 milliarder kroner økologi til udlandet. Det er en stigning på 23 procent.

* Af de varer, som danske økologiske producenter sender til udlandet, er mejeriprodukter og æg klart den største gruppe. 

* Herefter kommer frugt og grøntsager samt varegruppen andre næringsmidler, der blandt andet inkluderer tørmælk og andre kolonialvarer. På fjerdepladsen kommer kød og kødvarer.

* De største aftagere af danske økologiske varer er Tyskland, Sverige, Kina og Frankrig.

* Selv om både import og eksport af økologi stiger, så er det stadig små tal i det store billede. 

* Økologiske varer udgjorde 2,1 procent af den samlede eksport af føde- og drikkevarer samt foder i 2016. Tilsvarende udgjorde importen 4,1 procent.

Kilder: Danmarks Statistik

/ritzau/

 

Emneord: Økologi, Import, Eksport, 071217
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5991

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige