Velfærdsstaten kan ikke få nok: Småbørns trivsel i børnehaven registreres og gemmes

Kommuner gemmer data om institutionsbørns trivsel og udvikling. Registreringen oplyses ikke til forældrene, hvilket er i strid med loven. Det skriver Politiken.

Stadig flere kommuner kræver, at pædagogerne i vuggestuer og børnehaver indtaster data om hvert enkelt barns trivsel, udvikling og færdigheder. Personoplysningerne bliver registreret med barnets cpr-nummer og slettes først efter adskillige år. Men flere steder i landet har forældrene intet fået at vide om den elektroniske registrering. Det skriver Politiken.

I Københavns Kommune blev det i 2017 et krav til pædagogerne i de kommunale daginstitutioner, at de såkaldte Topi-trivselsvurderinger blev indtastet digitalt. Bekymrede pædagoger har kontaktet Politiken og fortalt, at registreringen sker bag om ryggen på forældrene.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

En pædagog fortæller for eksempel, hvordan de ansatte er blevet oplyst af en leder om, at forældrene ikke må få at vide, at registreringen sker.

I trivselsundersøgelserne registreres børnene i et it-system med en farvekode – grøn, gul eller rød – alt efter personalets vurdering af barnets trivsel.

»Som forælder ville jeg blive rasende, hvis jeg fandt ud af, at pædagogerne stempler mit barn som gult, grønt eller rødt uden at informere mig. Vi ved intet om, hvem der har adgang, og om nogen kan se det, når barnet bliver ældre. Vi har fået at vide, at det sker i et lukket system, så det skal vi ikke bekymre os om«, siger en pædagog, der vil være anonym, til Politiken.

Børns Vilkår finder den manglende åbenhed »meget alvorlig og kritisabel«:

»Kommunerne spænder ben for sig selv, når registreringen sker bag om ryggen på forældrene. Pædagogerne skal arbejde tæt sammen med forældrene, hvad enten børn trives eller ikke«, siger seniorkonsulent Bente Boserup fra Børns Vilkår til Politiken.

Ifølge loven har forældrene krav på at blive oplyst om registreringen, om formålet, hvem der har adgang, og hvornår data slettes.

I alt 20 kommuner bruger det samme Topi-system fra Rambøll. I København erkender forvaltningen, at »det er helt tydeligt, at persondataloven ikke er overholdt i alle forhold«.

»Forældre har naturligvis krav på at blive informeret om, hvordan forvaltningen opbevarer trivselsvurderinger af deres barn. Det er godt, at forvaltningen allerede er i fuld gang med at rette op på forholdene, og den proces følger jeg«, skriver børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) i en mail til Politiken.

Emneord: Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Personfølsomme oplysninger, Trivsel, Undersøgelser, Datasikkerhed, Persondata, Persondataloven, 120118
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1344 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige