Nødlidende dyr får rekordstort beløb

Regeringen og Dansk Folkeparti forhøjer puljen til at forbedre dyrevelfærden i Danmark. I år uddeles 12,5 mio. kroner til dyrevelfærd, hvilket er det højeste beløb nogensinde.

I år kan landets dyrevelfærdsorganisationer- og foreninger søge et rekordstort beløb til deres arbejde med at forbedre vilkårene for herreløse og vilde dyr.

Dyrevelfærdspuljen – som er Miljø- og Fødevareministeriets pulje til at forbedre dyrevelfærden i Danmark – er i år blevet forhøjet til 12,5 mio. kroner fra 10 mio. kroner sidste år. Det er det højeste beløb nogensinde i puljens 12-årige historie.

- I de senere år har Dyrevelfærdspuljen været overansøgt, og derfor er det utroligt positivt, at vi igen i år kan afsætte yderligere midler til puljen og dermed støtte op omkring dyrevelfærdsorganisationernes store arbejde for at forbedre dyrevelfærden i Danmark, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Dyrevelfærdspuljen åbnede for ansøgninger 1. september og kan søges af foreninger og organisationer, der arbejder for at forbedre vilkårene for syge, tilskadekomne, misrøgtede herreløse og vilde dyr i Danmark. 

Tidligere er støtte blevet givet til blandt andet transport af vanrøgtede heste, indfangning og genudsætning af herreløse katte og oplysningskampagner om familiedyr.

Større beløb end forventet

Dyrevelfærdspuljen 2017 er et resultat af finanslovsaftalen for 2017 mellem regeringen, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. 

Egentlig var Dyrevelfærdspuljen forventet at falde til 2,5 mio. kroner i år, men regeringen og partierne bag finansloven fik sikret 10 mio. kroner til puljen i både 2017 og 2018.

- Dyrevelfærdsorganisationerne løfter en kæmpe opgave med at tage hånd om dyr i nød, og det er et arbejde, som vi meget gerne støtter op omkring. Derfor glæder det mig utroligt meget, at det i år lykkedes os at få afsat langt flere midler til Dyrevelfærdspuljen end de forventede, siger Karina Due, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti.

Udover de 10 mio. kroner afsat med finansloven er puljen som noget nyt i år blevet tilført indtægter fra Landbrugslotteriet på 2,5 mio. kroner. Puljen er derfor i år på 12,5 mio. kroner i alt.

Fakta

• Miljø- og Fødevareministeriets dyrevelfærdspulje har eksisteret siden 2005.
• Formålet med Dyrevelfærdspuljen er at støtte foreninger og organisationer i deres arbejde for at forbedre dyrevelfærden i Danmark.
• Puljen støtter: 1) Transport eller behandling af syge og tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde dyr. 2) Drift af internater for tilskadekomne, herreløse eller vilde dyr. 3) Oplysningskampagner om dyrevelfærd. 
• Tilskuddet kan udgøre op til 100 procent af de tilskudsberettigede udgifter. 
• Ordningen er åben for ansøgninger fra den 1. september 2017 til den 2. oktober 2017 og kan søges via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Emneord: Dyrevelfærd, Puljestyring, Puljer, Finanslov 2017, Puljemidler, Puljeadministration, Offentlig støtte
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1279 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige