Nordjylland: Statsligt bureaukrati spænder ben for nyt hospice

Selvejende institution tvinges til at følge regler for offentlige institutioner. Det spænder nu ben for nyt byggeri, skriver Kristeligt Dagblad.

 
Det hele kørte egentlig på skinner for Kamillianer-Gaardens Hospice i Aalborg. Hospicet fik sidste år tildelt tre nye sengepladser af regionen og så sig i den forbindelse nødsaget til at flytte til noget større. Der blev derfor fundet en god byggegrund i Nørresundby, fundet en køber til den gamle bygning og udarbejdet en finansieringsplan, som ikke bød på yderligere udgifter for Region Nordjylland i fremtiden. Alt var klar, skriver Kristeligt Dagblad.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Nu står projektet i Aalborg til at strande på grund af en såkaldt deponeringsregel, der bruges til at regulere regionernes offentlige byggeri. Hvis en region årligt bygger mere, end den har ret til, skal den indbetale en form for depositum til staten for at få lov til at bygge mere. Da Region Nordjylland har meget byggeri i gang, kræver staten 60 millioner kroner, hvis det nye hospice skal blive til noget, og det har regionen ikke mulighed for at betale.

Dermed spænder reglen ben for det nye byggeri, hvilket undrer chef for KamillianerGaardens Hospice Anette Agerbæk. For hospicet er ikke en offentlig institution.
 
”Da jeg først hørte om reglen, troede jeg ikke på det. Vi er en selvejende institution og dækker selv finansierings-udgifterne. Alligevel kræver staten, at vi skal indordne os under en bureaukratisk regel for offentligt byggeri, hvilket forhindrer os i at fortsætte. Det er ulogisk og meningsløst,” siger hun.
 
Grunden til, at hospicer går ind under reglerne for offentligt byggeri, er, at regioner og kommuner dækker udgifterne for at have hospicepatienter. Men hospicet er stadig en selvejende institution, og Region Nordjylland har derfor siden sommer søgt om undtagelse fra reglen to gange. Begge gange har de fået afslag, og derfor skal Anette Agerbæk og hospicets bestyrelsesformand, Mogens Nørgård, i morgen mødes med Folketingets social- og indenrigsudvalg for at bede om dispensation.

”Jeg håber, politikerne kan se meningen i at give os dispensation, for ellers må vi blive i vores nuværende hus, hvor vi kan bygge om, men ikke bygge ud. Det betyder mindre plads til hjælpemidler, pårørende og møderum, og at de nye patienter vil få værelser med udsigt til ambulancer og rustvogne,” siger Anette Agerbæk.

Også formanden for KamillianerGaardens Hospice og medlem af regionsrådet i Region Nordjylland, Mogens Nørgård, finder det utroligt, at hospicet skal ligge under regionens ramme for byggeri.
 
”Det er tåbeligt og kan forsinke byggeriet længe. Regionerne bygger meget i øjeblikket, og der kan gå op til tre år, før vi vil kunne få lov til at bygge hospicet, uden at regionen skal lægge et stort beløb i depositum for os,” siger han.
 
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
Emneord: Nybyggeri, Bureaukrati, Byggeri, Region Nordjylland, Hospice, Offentligt byggeri
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1315 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige