Nu har borgmestre fået et globalt parlament

Det begyndte med en bog, men er nu etableret som verdens første parlament for borgmestre. Nu har the Global Parliament of Mayors haft sin første samling. I Haag naturligvis. Se video fra mødet her.

“Det Globale Parlament for Borgmestre har nu holdt det først stiftende parlamentsmøde i Hagh med 70 byer og 25 netværk og ngo’er som observatører. Sammen med konkret politik stiftede vi en styregruppe med syv borgmestre fra hele Verden som medlemmer. Det her er historisk,” siger en stolt Benjamin Barber til DenOffentlige.

Borgmestre fra godt 70 byer var for nylig samlet i Haag, Holland, for at gennemføre det første parlamentsmøde i regi af Verdens første parlament for borgmestre.

Det var den amerikanske politiske forsker og forfatter, Benjamin Barber, der lancerede ideen i sin bog "Hvis borgmestrene styrede Verden" som udkom for tre år siden. I dag er han medstifter af det nye internationale parlament, som han har store forventninger til. 

GPM day 2 from Eileen Haring Woods on Vimeo.

"Det Globale Parlament for Borgmestre vil fremover deltage i en lang række globale møder og samtidig forfølge vores egen agenda. Hvad der begyndte som en ide i sidste kapitel i min bog “Hvis borgmestrene styrede Verden” er nu en realitet,” siger initiativtageren Benjamin Barber til DenOffentlige.

Visionen er, at give Verdens - primært største byer - mulighed for at finde løsninger på globale udfordringer sammen. Miljø, flygtninge og politisk lederskab er blandt fokusområderne fra begyndelsen. Det er - ifølge Barbers bog - nemlig borgmestrene, der ligger først for at skabe forandringer, som borgerne kan bruge til noget. Borgmestre lever side om side med borgerne - vælgerne - og er derfor tvunget til at finde pragmatiske løsninger på grænseoverskridende udfordringer. 

LÆS MERE om parlamentet her

Med det nye parlament har traditionelle internationale institutioner fået en med- og modspiller i en udvikling, hvor internationalt samarbejde er vigtigere end nogensinde samtidig med at borgerne i mange lande søger mod det nationale og stærkt lokale. 

I deres konklusioner fra den første samling, erklærede borgmestrene, at de vil samarbejde om nye løsninger i en atmosfære, der fremmer videndeling mellem byerne. De første medlemmer forventer, at mange flere byer vil slutte op om initiativet de kommende år.

Udover klimaudfordringerne fik også flygtningekrisen særlig opmærksomhed på mødet i Haag. Borgmestrene delte viden i to spor med fokus på modtagebyer og gennemrejsebyer.

I pressemeddelelsen fra Global Parliament of Mayors lægger man vægt på, at andre internationale netværk for byer skal se parlamentet som et nyt supplement til internationale samarbejder.

"They will further build on the achievements of the OECD, COP21, Habitat III and urban networks like Eurocities, the US Conference of Mayors and others in addressing these ‘glocal' challenges. For the GPM the objective is that the meeting will be followed up by at least one larger conference each year, in alternating continents. In order to secure that the GPM has traction, a small committee will oversee next steps in organizing and enhancing global mayor's voices in the world. Mayors representing the five continents will be part of the committee, chaired by Jozias van Aartsen, mayor of The Hague," lyder det fra borgmestrenes globale parlament.

Selvom Benjamin Barber var i Danmark i 2015 og blandt andet talte på KLs Topmøde i Aalborg har ingen danske byer endnu tilsluttet sig parlamentet.

 

Emneord: Global Parliament of Mayors, Benjamin Barber, Haag, Globalisering
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 145

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige