Nu skal der bygges bro mellem kulturen og daginstitutionerne

University College Sjælland er af Kulturministeriet netop blevet udnævnt til projektleder i et udbud, der skal bygge bro mellem kunst, kulturarv og dagtilbud for børn i alderen 0-6 år.

UCSJ bliver projektleder i et stort udbud, der netop er gennemført af Kulturministeriet i et samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Udbuddet handler om at udvikle og afprøve nye læringsforløb og aktiviteter i dagtilbuddene i samarbejde med sparringspartnere fra kunst- og kulturarvsområdet. Samt ikke mindst at skabe øget fokus på emnet. 
 
Projektet omfatter - ud over udviklingen og afprøvningen - også afholdelse af en national konference samt videndeling på regionale netværksmøder.

Læs mere fra Professionshøjskolen Absalon

Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

Læs mere mere fra Absalon her

UCSJ vil gennemføre projektet i tæt samarbejde med tre andre partnere, der omfatter UC Nordjylland og UC Lillebælt samt Udviklingscenter for børne- og ungekultur ”Kulturprinsen” i Viborg.

At professionshøjskolerne er i spidsen for projektet har flere årsager. Ikke mindst, at der i den nye pædagoguddannelse er kommet øget fokus på den praktiske og refleksive dimension i forhold til kunst og kultur i dagtilbuddene. Der er derfor konkret behov for at undersøge, hvordan aktiviteter og læringsforløb kan understøttes af aktører inden for kulturen.
 
Projektet indebærer, at både studerende og forskere på professionshøjskolerne skal deltage i arbejdet, der således både har et uddannelsesperspektiv og et forskningsperspektiv, samtidig med, at projektet vil sætte konkrete spor i dagtilbuddene. Projektet vil trække på forskellig viden og forskelligt datamateriale, herunder Kulturministeriets kortlægning om børns møde med kunst og kultur i dagtilbud, som blev lanceret i februar 2016 af Rambøll og EVA.

Margit Mikkelsen, der er centerchef i Center for Pædagogik i UCSJ siger:

- Vi er utroligt stolte af at have vundet dette udbud, som rammer lige i centrum af et af de forskningsområder, som UCSJ har arbejdet med i de senere år. Hun peger på, at UCSJ råder over flere forskere, der arbejder med pædagogik, æstetisk læring og koblingen mellem kultur, dagtilbud og børns udvikling.
 
- Vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang med at tilrettelægge forløbet, der skal munde ud i ny viden, som kan være til stor nytte, når der skal skabes mere synergi mellem kunstnere, kunsthistorikere og dagtilbud, siger hun.
 
Projektet starter i efteråret 2016 og vil køre i to år. Der er afsat 1,5 mio. kr. til initiativet.
Emneord: Kulturarv, kulturudveksling, Dagtilbud, Kunstnere, Kulturministeriet, UCSJ, University College Sjælland, Margit Mikkelsen, UC Nordjylland, UCL, UC Lillebælt, Udviklingscenter for Børne- og Ungekultur
University College Sjælland på DenOffentlige.dk Professionshøjskolen Absalon var indtil august 2017 kendt under navnet University College Sjælland, og er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 600 medar...
Aktivitet: Artikler: 110 | Events: 6 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige