Din fremtidige medicin er skræddersyet ud fra netop dine gener, så den rammer præcist som en riffel i stedet for som spredehagl med masser af bivirkninger. Det er visionen for regeringen og Danske Regioner, der er klar til at satse massivt på forskning i personlig medicin.
Meget af den medicin, som lægerne i dag kan tilbyde, har ingen effekt. Ifølge undersøgelser har 75 procent af alle kræftpatienter og 43 procent af alle diabetespatienter ingen gavn af deres medicin. Tværtimod kan den være direkte skadelig for dem.
Læs også pressemeddelelsen fra Sundhedsministeriet
Allerede ved Danske Regioners generalforsamling i foråret lagde formand Bent Hansen (S) op til, at regionerne målrettet engagerer sig i udviklingen af personlig medicin. Håbet er at kortlægge 100.000 danskeres gener i løbet af de nærmeste år med det formål at skræddersy medicin til en stribe alvorlige sygdomme.
Nu er også regeringen ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) klar til at afsætte fem millioner kroner til en foranalyse.
- For patienterne er der store potentialer ved personlig medicin. I dag ved lægerne ikke, hvilke patienter der vil have gavn af de forskellige former for medicin og prøver sig frem.
- Det betyder, at patienterne ofte skal teste flere forskellige slags medicin, hvoraf mange kan give alvorlige bivirkninger, før de eventuelt får medicin, der virker. Det offentlige bruger også en masse penge på virkningsløs medicin, siger Sophie Løhde.
Danske Regioner peger på, at vi i Danmark har et unikt udgangspunkt for at blive førende på området, fordi vi har nogle af verdens største biobanker og kliniske databanker at bygge på. Men samtidig det meget dyrt at screene patienter og udvikle personlig medicin. Udgifterne til en dansk satsning på personlig medicin er tidligere vurderet til at løbe op i 500 millioner og op til en milliard kroner.
- For at få den nødvendige medvirken fra kapitalstærke fonde er det glædeligt, at der nu er en bred national opbakning til projektet, siger Bent Hansen.
Blandt andet har Novo Nordisk Fonden vist åbenhed over for en medfinansiering.
For der udestår fortsat megen og dyr forskning.
Den helt store hurdle ved projektet, som nogle ser samme eksportpotentiale i som i vindmøllerne, er dog de etiske problemer. De skal også belyses i den foranalyse, regeringen lægger op til, og det glæder formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.
- Man skal træde varsomt, når man begynder at kortlægge folks helbred og mulige sygdomsrisici. Der er mange etiske og juridiske aspekter, som skal undersøges grundigt, før man kaster sig ud i det her. Der er eksempler ved gentests i forbindelse med for eksempel brystkræft, at kvinder har sagt nej af frygt for ikke at kunne få en forsikring efterfølgende, siger han.
- Men derfor er det også rart, at projektet netop ligger i hænderne på en offentlig instans som Danske Regioner, der vil tage også de problematiske aspekter seriøst.
Bent Hansen håber, at disse ting kan blive belyst i løbet af 2016, så man i 2017 kan begynde at finde de mange tusinde danskere, der skal gentestes.
/ritzau/
