Ny analyse: Teknologisk rottebekæmpelse er effektiv og minimerer brugen af gift i kommunerne

En dugfrisk analyse af rottebekæmpelsen i Hedensted, Odense og Herning kommuner, viser bl.a., at Hedensted Kommune med teknologiske fælder har effektiviseret rottebekæmpelsen, samtidig med, at giften er reduceret med 98 procent.

En dugfrisk analyse af rottebekæmpelsen i Hedensted, Odense og Herning kommuner, viser bl.a., at Hedensted Kommune med teknologiske fælder har effektiviseret rottebekæmpelsen, samtidig med, at giften er reduceret med 98 procent.

Hedensted Spildevand har gennem en årrække løbende investeret i bl.a. den elektroniske rottefælde, WiseTrap, der via elektroniske spyd dræber rotter i kloakkerne. Og det har vist sig at være en god investering.

Det viser en ny analyse fra SVANA - Partnerskab om giftfri rottebekæmpelse, der blandt andet tæller Miljøstyrelsen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Brancheforeningen for Skadedyrsbekæmpere.

- Analysen viser, at det betaler sig at bruge den nyeste teknologi. Hedensted Spildevand er et af de forsyningsselskaber i Danmark, der er længst fremme i brugen af giftfri metoder. Det har bl.a. resulteret i, at giftforbruget siden 2008 er nedbragt med 98 procent. Samtidig er antallet af rotteanmeldelser stagneret, forklarer Peder J. Kristensen, der er projektchef i virksomheden Wisecon og sekretær i Partnerskabet for Giftfri Rottebekæmpelse.

I Hedensted har man også taget intelligente fælde- og sikringsanordninger i brug langs bygninger som afløser for de gammeldags giftkasser. Her har man bl.a. ved rådhuset installeret 35 nye intelligente fælder integreret med sensorer, der både afliver og overvåger mus og rotters færden.

Besparelser og bekæmpelse i tråd med lovgivningen

Også Vejen Forsyning er i gang med at optrappe krigen mod rotter i tæt samarbejde med Vejen Kommune. Tiltaget sker som led i en målrettet miljøstrategi, besparelser på vedligeholdelseskontoen samt ønsket om en endnu mere effektiv rottebekæmpelse.

Samtidig er den moderne rottebekæmpelse i tråd med den nye rottebekendtgørelse i Danmark, der har fokus på en mere intensiv og moderne rottebekæmpelse med anvendelse af sidste nye teknologi i kloakkerne.

- I de områder vi allerede har ryddet for rotter, kan vi se, at de ikke længere underminerer flise- og asfaltbelægninger. Samtidig forventer vi på sigt, at omfanget af de skader rotterne laver på renoverede kloakrør, reduceres kraftigt. Derfor forventer vi på sigt store besparelser på vedligeholdelseskontoen, siger direktør hos Vejen Forsyning Kjeld Møller Christensen.

Danmark i front
Bekæmpelsen i Hedensted og Vejen sker i tæt samarbejde med den danske virksomhed, Wisecon A/S, der siden 2008 har revolutioneret rottebekæmpelsen i Danmark og Europa. Wisecon er i dag verdens førende producent af intelligente fælder og sikringssystemer til bekæmpelse af rotter og mus.

- Teknologiens indtog i rottebekæmpelsen har resulteret i, at kommuner, forsyningsselskaber, boligselskaber, fødevarevirksomheder, hoteller, hospitaler m.fl. over hele landet, er lykkes med at udrydde rotteproblemer uden brug af gift, forklarer markedschef hos Wisecon, Per Sørensen.

WiseCon på DenOffentlige.dk WiseCon er en international virksomhed, der har specialise­ret sig i bæredygtige og langsigtede teknologiske løsninger til rottebekæmpelse - helt uden brug af gift. WiseCon er førende i verden...
Aktivitet: Artikler: 8 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige