Ny bevægelse vil forny samfundet: Danmark skal være verdensmester i samskabelse

Allerførst tak til Mediehuset DenOffentlige for at bakke samskabelsesbevægelsen op med en ny selvstændig sektion. 

Der synes for tiden at være en voksende interesse for samskabelse overalt i det danske samfund. Borgerne til gerne være en del af stærke fællesskaber, gøre en meningsfuld forskel og bidrage aktivt til at skabe mere livskvalitet både for dem selv og for andre.

Organisationer og foreninger over hele landet bidrager til at skabe konstruktive samarbejdsrelationer mellem borgere og kommunale forvaltninger, som i fællesskab skaber borgernære løsninger, der ellers ikke var tilvejebragt.

Virksomheder sætter sig i spidsen for sociale initiativer, som bidrager til at løse vigtige samfundsproblemer ved at engagere lokale aktører. Offentlige administratorer skaber samarbejdsarenaer, som kan bidrage til at løse komplekse samfundsproblemer, som den offentlige sektor ikke kan løse alene.

Politikere etablerer dialogfora, hvor de sammen med borgere og private interessenter kan blive klogere på de problemer, de står overfor, og få nye ideer til, hvordan de kan løses.

Med sit pragmatiske fokus på at skabe et tværgående og løsningsorienteret samarbejde mellem relevante og berørte parter fra den offentlige og private sektor er samskabelse hverken rødt eller blot, men simpelthen det nye sort. Vi samskaber på livet løs, men kan blive meget bedre til det, hvis vi gør samskabelse til et fælles projekt, og får flere med på ideen.

Ny national samskabelsesbevægelse ser dagens lys For at få dette til at ske, gives der i februar startskud til etablering af en national bevægelse til fremme af samskabelse på alle samfundsniveauer lige fra den lokale samskabelse af økologiske byhaver, virkelighedsnær folkeskoleundervisning og bedre flygtningeintegration, via regionale trafikløsninger og sundhedsinitiativer, til nationale miljøinitiativer og beskæftigelsesstrategier.   Bevægelsen vil samle en bred skare af politikere, administratorer, organisationer, foreninger, virksomheder, frivillige, borgere og brugere i en fælles bestræbelse på at sætte turbo på samskabelsen af nye og bedre løsninger på påtrængende problemer eller udfordringer, som kan bidrage til at konsolidere og udvikle vores velfærdssamfund.   Der er allerede masser af konkrete eksempler på samskabelse, men der er stadig et stykke vej, før det bliver naturligt for politikere, administratorer, foreninger og borgere at løse små og store problemer og udfordringer gennem tværgående samarbejde baseret på ligeværdighed, tillidsbaseret læring og fælles ansvar. Det rådes der nu bod på gennem skabelsen af et nationalt forum for vidensdeling, erfaringsudveksling og fremadrettet diskussioner af drivkræfter og barrierer for samskabelse af fælles løsninger.

De fælles aktiviteter og diskussioner i den nye nationale samskabelsesbevægelse tager afsæt i et samskabt samskabelsesmanifest, som oprindeligt blev formuleret af en bred kreds af offentlige og private interessenter, og siden er blevet diskuteret på Folkemødet og på en særdeles velbesøgt samskabelsescamp i efteråret 2016. Manifestet tjener dog alene som en fælles inspirationskilde og et afsæt for fremadrettede diskussioner af muligheder og perspektiver i samskabelse. Alle der ønsker at bidrage til denne diskussion kan være med i den nye samskabelsesbevægelse.

Hvorfor samskabelse? Det danske samfund står i dag overfor en række store problemer og udfordringer i form af manglende integration af flygtninge og indvandrere, katastrofale klimaændringer, livsstilsrelaterede sygdomme, ensomhed blandt ældre medborgere, angst og mistrivsel hos børn og unge, negativ social arv, banderelateret kriminalitet, mangel på vækst, uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i udkantsområderne osv. Disse problemer og udfordringer eksisterer ikke kun i den medieskabte offentlighed, men viser sig også på forskellig vis i hverdagslivet, som præges af en stigende rådvildhed over for, hvordan lokale problemer og udfordringer takles.   Nogle problemer er forholdsvis simple, og kan løses gennem en blanding af motivation og knofedt. De fleste problemer er imidlertid ret komplekse, idet det er svært at finde den præcise årsag til problemet og anvise en klar og entydig løsning. Den slags problemer kan hverken løses ved hjælp af velkendte standardløsninger eller ved bare at øge ressourceforbruget og populært sagt: ’sende flere penge’. Der er brug for at tænke ud af boksen og skabe innovative løsninger, der bryder med vanetænkningen og går nye veje.   Bestræbelsen på at forstå samfundets små og store problemer, udvikle nye og bedre løsninger, og gennemføre disse i praksis bliver bedre, hvis vi samarbejder på kryds og tværs, og alle relevante og berørte parter byder ind med de erfaringer, den viden og de ideer og ressourcer, som de nu har. Sammen er vi både klogere, mere nyskabende og i stand til at udrette mere, end hvis vi er hver for sig.     Erkendelsen af behovet for at samarbejde om at løse fælles problemer og udfordringer er et centralt omdrejningspunkt for det nye fokus på samskabelse. Samskabelse er en vigtig samfundsstrategi, fordi ingen enkeltstående aktør i dagens komplekse og fragmenterede konkurrencesamfund har den tilstrækkelige viden eller de nødvendige ressourcer til at løse komplekse problemer og udfordringer på egen hånd.   Samskabelse rummer kimene til et helt nyt ressourcemobiliseringsperspektiv. I stedet for at forlade os på enten det offentlige bureaukratis hierarkiske, regelstyrede og til tider autoritære problemløsningsevne eller på konkurrencestatens jagt på øget effektivitet gennem grønthøsterbesparelser, resultatkontrol og udlicitering, så er der god grund til at gå en helt tredje vej ved at tænke i øget samfundsmæssig ressourcemobilisering gennem en øget vægt samskabelse.

En øget vægt på samskabelse vil nemlig bidrage til at mobilisere politikernes visionære handlekraft, de offentlige lederes strategiske fremsynethed og strategiske lederevner, medarbejdernes faglige viden og kompetencer, borgernes erfaringer og ideer, civilsamfundets værdier, kapacitet og ressourcer, samt virksomhedernes entreprenørskab og adgang til ny teknologi. 

  Hvad er samskabelse? Samskabelse handler om, at offentlige og private parter i fællesskab og gennem tværgående samarbejde skaber nye, innovative løsninger på fælles problemer og finder nye måder at udnytte eksisterende muligheder. Samskabelse handler om at gøre tingene sammen, og om at gå i dialog med hinanden så tidligt som muligt, så alle får mulighed for at bidrage og få ejerskab til den nye løsning. Ideelt set skal både problemforståelsen, designet af nye løsninger og deres praktiske gennemførelse være genstand for samskabelse. Kun derved realiseres det fulde potentiale.   Der findes ikke nogen klar og entydig definition af samskabelse, som alle er enige om. Samskabelse kan således både ses som en samfundsmodel, der forsøger at skabe et alternativ til konkurrencestatens ensidige fokus på effektiv ressourceudnyttelse ved at mobilisere ressourcer gennem samarbejde i netværk og partnerskaber; en strategi, som organisationer kan anvende for at løse deres problemer og nå deres mål på en ny og innovativ måde, der bryder med silotænkningen og den institutionelle isolation og afsondrethed; en mentalitet eller et mind-set, der handler om at se andre aktører som potentielle medskabere af nye løsninger; et sæt af metoder og værktøjer, som hjælper med at organisere, strukturere og orkestrere konkrete samarbejdsprocesser med henblik på at skabe innovation og fornyelse; og en konkret praksis der involverer en lang række forskellige deltagere i udviklingen og gennemførelsen af nye løsninger, der gør en forskel og skaber en varig effekt.   Hvordan fremmer vi samskabelse? Opskriften på at komme i gang med at samskabe er faktisk såre simple. Svar på 5 spørgsmål, så er du i gang: 

• Hvilket problem eller udfordring er der behov for at finde en løsning på?
• Hvem kan hjælpe med at samskabe denne løsning?
• Hvordan kan de motiveres til at deltage i problemløsningen?
• Hvordan kan der etableres en arena for samskabelse, som gør det muligt at samle alle parterne?
• Er der andre igangværende initiativer og arenaer, som det er en god ide at knytte an til og alliere sig med?

  I virkelighedens verden er det imidlertid ofte udfordrende at få gang i samskabelsen af løsninger, selvom der er hårdt brug for disse. Mange steder er der ikke tradition for at arbejde samme med andre. Den offentlige sektor er præget af nøje afgrænsede forvaltningssiloer. Firmaer kæmper med hinanden om kunderne.   Den private og offentlige sektor er mistroiske over for hinanden og er præget a forskellige kulturer og måder at arbejde på. Mange foreninger er vant til at passe sig selv og klare deres opgaver uden at involverer andre. Borgerne føler sig ofte magtesløse og har svært ved at se, hvor døren til samarbejde med kommunen eller andre lokale parter er. Ofte er de heller ikke vant til at se sig selv som en del af løsningen.   Den allerstørste barriere ligger imidlertid i de roller, som først det bureaukratiske styringsparadigme og sidenhen New Public Management har givet os. Hvis borgerne eksempelvis ses som enten passive og underdanige ’klienter’ eller krævende ’kunder’, så er der lange udsigter til et gensidigt samarbejde mellem offentlige medarbejdere og aktive medborgere.    Barriererne er imidlertid til for at blive overvundet og det er naturligvis noget vi skal gøre sammen ved at udveksle erfaringer, diskutere de kritiske spørgsmål og eksperimentere med nye måder at gøre tingene på. Det er præcis derfor vi har brug for en national samskabelsesbevægelse.