Ny COK-undersøgelse: Tværfaglighed er en hård nød

COK har netop gennemført en undersøgelse blandt knap 1.100 ledere og medarbejdere på Teknik og Miljø-området i landets kommuner. Undersøgelsen viser, at medarbejdere og ledere især er udfordret, når de skal samarbejde tværfagligt.

Vores undersøgelse viser, at medarbejdere og ledere finder det udfordrende at arbejde tværfagligt. En kendsgerning der både giver anledning til optimisme og bekymring, siger Hanne Lykke, der som chefkonsulent er ansvarlig for Teknik og Miljø i COK og initiativtager til undersøgelsen.

Samskabelse er vejen til nye løsninger

Bestræbelsen på at forstå samfundets små og store problemer, udvikle nye og bedre løsninger, og gennemføre disse i praksis bliver bedre, hvis vi samarbejder på kryds og tværs.

Sammen er vi både klogere, mere nyskabende og i stand til at udrette mere, end hvis vi er hver for sig.

Læs mere om samskabelse her

Optimismen begrunder Hanne Lykke i, at både medarbejdere og ledere er opmærksomme på, at tværfaglighed er en nødvendig forudsætning for fremtidens kvalificerede opgaveløsning. Ifølge chefkonsulenten opstår bekymringen, fordi tværfagligheden i praksis har svært ved at finde en form, som kan skabe merværdi i det daglige arbejde.

En vigtig trædesten til at optimere det tværfaglige samarbejde er, at medarbejderne har kendskab til, hvad de hver især kan bidrage med i forhold til en given opgaveløsning. Og det kræver gensidig respekt for hinandens faglige bidrag. I et ledelsesmæssigt perspektiv kalder det på relationel koordinering, hvor arbejdsprocesser på tværs af faglige funktioner, afdelinger og organisationer er tydelige for enhver, siger Hanne Lykke.

Gevinster og effektivitet
Foruden de generelle udfordringer for ledere inden for Teknik og Miljø-området kortlægger undersøgelsen også specifikt de områder, hvor lederne føler sig presset. Her er det især digitalisering og opgaveløsning, der udfordrer lederne. Undersøgelsen viser, at de 300 deltagende ledere blandt andet har svært ved at høste gevinsterne ved digitalisering og desuden oplever udfordringer med at skabe varige og effektive opgaveløsninger i egne afdelinger.

Inddragelse af borgerne
Knap 90 pct. af deltagerne i undersøgelsen arbejder i en afdeling, der har direkte borgerkontakt. Mange af deltagerne bekræfter endvidere, at inddragelse af borgerne er et prioriteret indsatsområde, hvor afdelingen inddrager borgerne mere end det lovpligtige.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

- Det at inddrage borgerne har høj prioritet i landets Teknik og Miljø-forvaltninger. 75 pct. af deltagerne i undersøgelsen svarer, at deres afdeling inddrager borgerne som en aktiv aktør i opgaveløsningen udover det lovpligtige. Desuden viser undersøgelsen, at 2/3 af deltagerne eksperimenterer med processer og metoder, der har til hensigt at inddrage borgerne mere, forklarer Hanne Lykke.

Velfærdsomstilling
Ifølge Hanne Lykke er det ikke så overraskende. Det ligger i naturlig forlængelse af den velfærdsomstilling, som er i gang over hele landet. Hensigten er at gøre borgerne til medborgere og aktive aktører, som tager medansvar for eget liv og lokalsamfundets udvikling.
- I disse år eksperimenterer kommunerne med forskellige former for involverende borgerprocesser, hvor stort set alle kommuner har taget ordet samskabelse til sig under vidt forskellige udtryk. Tilsvarende ser vi, at den traditionelle myndighedsrolle forandrer sig til at blive mere faciliterende i forhold til borgere og erhvervsliv. Dialog, forhandling og sparring er kommet i centrum uden samtidig at tabe borgernes retssikkerhed på gulvet, fastslår Hanne Lykke.

At inddrage borgerne kan også give problemer. Undersøgelsen viser, at deltagerne især oplever udfordringer i forbindelse med 1) at gøre borgerinddragelse til en integreret del af opgaveløsningen, 2) at få tid til at inddrage borgerne og 3) at håndtere konflikter med borgerne.

Styrket borgerkontakt - et ukendt begreb
Til trods for at borgerinddragelse har høj prioritet på Teknik og Miljø-området, er det kun halvdelen af deltagerne i undersøgelsen, der kender til begrebet Styrket Borgerkontakt. Styrket Borgerkontakt er en metode til at opnå større borgertilfredshed, arbejdsglæde og ikke mindst at reducere tids- og ressourceforbruget i sagsbehandlingen.
- Styrket borgerkontakt er en evidensbaseret metode. Fra hollandske og danske undersøgelser ved vi, at når en forvaltningsenhed anvender Styrket Borgerkontakt i sin opgaveløsning, så kan antallet af klager reduceres med op til knap 90 pt., sagsbehandlingstiderne kan reduceres med 50 pct., samtidig med at borgertilfredsheden stiger med 20 pct., fortæller Hanne Lykke.

På de indre linjer er gevinsterne også tydelige, her medfører Styrket Borgerkontakt en markant øget arbejdsglæde blandt medarbejderne.

Udfordringer og kompetencer
Undersøgelsen kortlægger også deltagernes behov for kompetenceudvikling, og det er derfor oplagt at krydstjekke, om der er sammenhæng mellem udfordringer og behov for nye kompetencer. Efterspørger deltagerne i undersøgelsen ny viden og nye værktøjer inden for de temaer og områder, hvor de oplever problemer? Blandt de menige medarbejdere viser undersøgelsen, at knap halvdelen efterspørger mere viden inden for kommunikation og konflikthåndtering. Det faktum er i fin overensstemmelse med de udfordringer, som undersøgelsen har kortlagt i forbindelse med medarbejdernes erfaring med at inddrage borgerne. Undersøgelsen viser også, at der blandt de uformelle ledere - ledere uden formelt personaleansvar – er et andet behov for nye kompetencer. 40 pct. af de uformelle ledere efterlyser værktøjer til at opnå større organisatorisk legitimitet og følgeskab. Til sidst viser undersøgelsen, at chef- og ledergruppen især efterspørger redskaber til at kunne koordinere og skabe samspil mellem tværgående samarbejder og projekter. Et behov som ligger fint i tråd med undersøgelsens kortlægning af udfordringer i forhold til tværfaglige samarbejder.  

Fakta: Hovedresultater fra COK-undersøgelsen:

·      1097 respondenter fra 94 kommuner har deltaget i undersøgelsen.

·      Tværfagligt samarbejde er den hyppigst oplevede udfordring i det daglige arbejde.

·      43 pct. af respondenterne oplever udfordringer med at arbejde på tværs af afdeling og forvaltning, og 38 pct. oplever udfordringer med tværfagligt samarbejde i egen afdeling.

·      I et særskilt spørgsmål til lederne/cheferne svarer 45 pct., at de er udfordret af at gevinstrealisere på baggrund af digitalisering.

·      De mest udfordrende forandringstendenser er borgerinddragelse, Servicemålsaftalen og nye metoder til sagsbehandling.

·      88 pct. af respondenterne er ansat i afdelinger med borgerkontakt, hvoraf 41 pct. af dem i høj eller meget høj grad inddrager borgerne mere end det lovpligtige.

·      66 pct. af respondenterne fra de afdelinger, der inddrager borgerne, vurderer, at deres afdeling eksperimenterer med nye metoder for borgerinddragelse.

Læs hele undersøgelsen på www.cok.dk

Artiklen har været bragt i magainset Teknik & Miljø, februar 2017.

 

Emneord: Tværfaglig indsats, Tværfaglighed, COK, 140317, Teknik og Miljø, Undersøgelser, Hanne Lykke
COK på DenOffentlige.dk COK er en aktiv del af den kommunale velfærdsudvikling. COK er kommunernes kompetencecenter i forening, og vores vigtigste opgave er at understøtte kommunernes drift og udvikling gennem kompetence...
Aktivitet: Artikler: 67 | Events: 4 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige