Arbejdsudbuddet i Danmark skal være større. Flere indvandrere og danskere skal ud på arbejdsmarkedet frem for at være på offentlig forsørgelse eller i langvarige integrationsforløb.
Sådan lyder det fra den nye direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, forud for trepartsforhandlingerne, der begynder om et par uger. Det skriver Ugebrevet A4.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
- Flere skal gå fra at være passive forsørgede til at indgå i arbejdsstyrken, siger Jacob Holbraad, der mener, at flygtninge kan komme langt hurtigere ud på det danske arbejdsmarked.
Allerede fra dag ét, når en flygtning får opholdstilladelse, skal der sætte gang i en arbejdsrettet indsats, og når flygtningene får anvist boliger, skal der tages hensyn til, hvilke kompetencer de har, så de placeres i en del af landet, hvor der kunne være jobmuligheder, foreslår han.
Han understreger, at flygtningene ikke skal mødes med beskeden om, at de ikke er jobparate, når de kommer hertil.
- Udgangspunktet ude i kommunerne skal være, at den enkelte flygtning er jobparat. Man skal ikke klientgøre dem i tre år i et integrationsprogram, siger Jacob Holbraad til Ugebrevet A4.
Han mener, at det står i vejen for integrationen, når flygtninge skal på et hav af skoleophold og kurser, før de kan få adgang til arbejdsmarkedet.
- Det eneste, man for alvor opnår, er, at de bliver integreret i kommunen og ikke ude på virksomhederne, siger han.
Jacob Holbraad mener også, at for mange danskere i dag er på førtidspension, mens de i virkeligheden burde være i arbejde, og DA vil foreslå at flytte visiteringen af førtidspensioner fra kommunerne og over i en central statslig myndighed, så færre får tilkendt førtidspension.
Ifølge ham er der nemlig store forskelle fra kommune til kommune i antal borgere, der får tilkendt førtidspension, et udtryk for at nogle kommuner er for gavmilde, når de uddeler førtidspensioner.
