Ny dagpengeaftale skal hjælpe selvstændige

Justering af dagpengesystemet skal skabe større ligestilling mellem lønmodtagere og selvstændige. Se hovedpunkter her.

- Alle skal have tryghed, hvis de mister deres job, uanset hvordan de er beskæftiget.
 
Sådan lød det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), efter at regeringen torsdag indgik en aftale om et nyt dagpengesystem med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Med det nye system for selvstændige og det parterne kalder "atypisk beskæftigede", skal der skabes en større ligestilling med de fastansatte lønmodtagere.

Eksempelvis vil en person, som både har en selvstændig virksomhed og lønmodtagerarbejde, kunne anvende begge typer beskæftigelse til optjening af dagpengeret.
 
Aftalen skal også gøre det lettere for selvstændige at gennemskue, om de er berettiget til dagpenge.
 
OVERBLIK: Sådan kan selvstændige optjene dagpenge
Her er nogle af de centrale punkter i forhold til optjening af dagpenge for selvstændige:
 
* Forligspartierne er enige om, at retten til dagpenge optjenes på baggrund af en summering af al A-indkomst og B-indkomst og overskud i selvstændig virksomhed, herunder selvstændig bibeskæftigelse.
 
* Den samlede indtægt skal være mindst 218.616 kroner inden for de seneste tre år. 
 
* Beløbet opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.218 kroner per måned. Størrelsen af indkomstkravet vil svare til det indkomstkrav, der fra 1. juli 2017 vil gælde for lønmodtagere. 
 
* Optjeningsperioden kan forlænges efter samme principper som for lønmodtagere.
 
* Kan retten til dagpenge ikke optjenes med ovenstående krav, kan optjeningsperioden forlænges til fem år. 
 
* Her er indtægtsgrundlaget alene overskud af selvstændig virksomhed samt A-indkomst, hvor pågældende har afgørende indflydelse i selskabet. 
 
* Genoptjening af retten til dagpenge sker som for lønmodtagere i timer på baggrund af samme løn- og indtægtsgrundlag som ved optjening. Der vil som ved optjening gælde et månedligt indkomstloft på 18.218 kroner. 
 
* Personer, der optjener dagpengeretten alene på baggrund af selvstændig virksomhed i en femårig periode, får beregnet satsen som et gennemsnit af de to år med de højeste indkomster inden for de seneste fem afsluttede indkomstsår forud for ledigheden.
 
* Satsen beregnes som 90 procent af den gennemsnitlige månedlige indtægt, hvor arbejdsmarkedsbidraget er fratrukket indtægtsgrundlaget op til maksimumsatsen for dagpenge - som det også gælder i dag. 
 
* Samtidig afskaffes mindstesatsen for personer, der i de seneste tre år umiddelbart forud for ledigheden har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Det er parallelt til det nye lønmodtagersystem, hvor mindstesatsen også er afskaffet.
 
Kilde: Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, 18. maj 2017.
 
/ritzau/
Emneord: Dagpenge til selvstændige, Dagpengesystem, Dagpengeperiode, Dagpengesystemet, Genoptjeningsregler, Genoptjeningsperiode, 190517, Beskæftigelsesministeriet
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5914

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige