Ny direktør for Cura

Ledelse

21/05/2014 11:47

Freja Eriksen

Den idépolitiske tænketank Cura har ansat journalist og debattør Karen Lumholt, som ny direktør. Karen skal styrke Cura's deltagelse og medvirken i den offentlige debat.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Karen Lumholt er en erfaren debattør med et stærkt personligt engagement i hvordan vi udformer fremtidens velfærdssamfund. Hun har tidligere været opstillet til Folketinget for Radikale Venstre og er tidligere programmedarbejder i DR, P1.   ”Jeg stødte tilfærdigt på Cura og personalismen for et par år siden og blev voldsomt optaget af, at her fandtes det menneske- og samfundssyn, som kan guide os igennem de kommende års nødvendige ændringer af velfærdssamfundet. Alle partier på Christiansborg burde stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det egentlig for et samfund, vi ønsker, hvis vi tager vores afsæt i hvad det er, der driver mennesker? Det er det, personalismen gør.”   ”Vi bryster os af, at vi har taget det bedste fra to –ismer, ligheden fra socialismen og friheden fra liberalismen. På visse områder har vi taget det værste: egoismen og grådigheden fra kapitalismen og kontrol, styring og ensretning fra socialismen. Vi undgår ikke et opgør med begge dele. Hvis vi skal drage omsorg for vores jord, må vi gøre op med de mekanismer, som belønner grådighed og hensynsløshed. Og hvis vi fortsat skal være mennesker, der drager omsorg for hinanden - ikke ansigtsløse systemer – kommer vi ikke udenom et opgør med det bureaukrati og den topstyring, som ødelægger glæden ved at professionel offentlig velfærd både hos dem der udøver den og dem, der tager imod den. Personalismen leverer det tankegods, der kan inspirere til at tænke helt nyt – på tværs af partier. Samtidig er den gammelt humanistisk arvesølv. Jeg er vokset op i et grundtvigsk miljø - og Grundtvig lever fortsat som samfundsdebattør, i Cura”.   Bestyrelsesformand i Cura Bjarke Friis udtaler: ”Jeg er utrolig stolt over at have fået Karen som direktør, og hun er den helt rigtige til den post. Personalismen er lige præcis det perspektiv, som vi mangler i den aktuelle samfundsdebat”.   Karen Lumholt er mor til tre halvvoksne børn, bor i Valby ved København og gennem mange år aktiv i frivilligt socialt og politisk arbejde. Hun driver sammen med sin mand undervisnings- og rådgivningsvirksomheden Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation, som har specialiseret sig i medarbejder- og borgerinddragelse, narrative metoder, konstruktiv journalistik og relationsstrategier. Desuden underviser hun på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.   Fakta Cura er en idepolitisk tænketank baseret på personalismens menneske- og samfundssyn, se www.personalisme.dk. Cura er åben for alle med interesse for samfund, mennesker og fællesskaber. Se mere på www.cura.dk/hvem-vi-er/  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.