Ny direktør i Kost & Ernæringsforbundet

Ledelse

06/02/2017 12:36

Forbundets nye direktør er Rasmus Conradsen pr. 1. marts 2017. Han kommer fra en stilling som politisk chef i Dansk Sygeplejeråd.

Rasmus Conradsen skal stå i spidsen for sekretariatets 37 medarbejdere, bliver nærmeste leder for Politisk afdeling og skal fortsætte og sikre forbundets politiske og strategiske indsatsområder med blandt andet medlemsdemokrati og større offentlig synlighed.

De sidste otte år har Kost & Ernæringsforbundet arbejdet for at inddrage medlemmerne og deres viden, synliggøre professionens ekspertise udadtil og samarbejde med politikerne om best practice, som rykker og giver mening på både den korte og lange bane i forhold til: Mad, måltider og sundhed.
 
- Med Rasmus Conradsen får vi en direktør, der kender den sundhedspolitiske dagsorden. Han har flere års erfaring som dygtig spydspids i forhold til at udvikle en profession, så den giver genlyd og sætter politiske spor. Den ekspertise er vigtig, og den glæder jeg mig til få sat i værk hos os, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet.
 
Blå bog: Rasmus Conradsen

  • 2014-2017   Politisk chef, Dansk Sygeplejeråd
  • 2007-2014   Chefkonsulent, Akademikerne (AC)
  • 2003-2007   Konsulent og chefkonsulent, Rambøll Management
  • Uddannelse: Cand.scient.pol.
  • Privat: 39 år, gift, og har to børn.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.