Ny e-avis vil skabe tro på grundskolen

Reform, inklusion eller sure lærere og curling forældre. Den danske grundskole er konstant udfordret, men alt for ofte med støjende kritik frem for konstruktiv debat. Derfor lancerer DenOffentlige nu en ny avis for hele grundskolen.

“Vi skylder alle aktører omkring hele den danske grundskole en betydeligt bedre ramme for debatten. For alle gør jo deres bedste. Fra elever over lærere og pædagoger til forældre, ledere og politikere. Med en ny online avis tilbyder vi nu et anerkendende rum for kritisk konstruktiv debat,” siger chefredaktør Nick Allentoft, Mediehuset DenOffentlige.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen på skoleavisen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Vi holder workshop jævnligt for nye aktører til Skoleavisen. Få en mail når næste dato er fastlagt. Skriv til os her

I samarbejde med grundlæggerne af projektet Verdens Bedste Danske Skole, Rasmus Schiellerup og Casper Rongsted, lancerer Mediehuset en ny platform for skoledebatten. Målet er at tilføre debatten flere kritisk konstruktive nuancer og huske anerkendelse af de mange gode ting, der sker. De to redaktører ser nemlig en anden grundskole end kritikerne.

“Vi har en fremragende grundskole i Danmark, men vi er enormt dårlige til at stå på de dygtigste lærere, ledere og skoler, og så skal vi blive meget bedre til at se skolen som en konkurrencefordel for Danmark på den globale scene. Vi kan godt,” siger de to redaktører i kor.

Danske Skoleelever glæder sig over initiativet.

”Folkeskolen er væsentlig, både for samfundet og for den enkelte elev. Af samme grund er det vigtigt, at vi åbent og konstruktivt at diskuterer, hvordan vi kan skabe en bedre skole. Dette kræver, at man tænker nye tanker og ser nye muligheder for at lave skole. Derfor byder vi Skoleavisen velkommen i uddannelsesdebatten og håber, at vi i det nye medie kan biddrage yderligere til diskussionen af konkrete løsninger på skolens udfordringer,” siger skoleelevernes formand, Silke Fogelberg.

Mediehuset DenOffentlige har bevidst valgt en konstruktiv tilgang til sine medier, for ifølge Nick Allentoft forsvinder nuancerne i et mediebillede, der er styret af 140 twitter-tegn. Det gælder også for Skoleavisen.

“Lige præcis når det gælder grundskolen er det nødvendigt med en debat, der både rummer konstruktiv kritik og husker anerkendelse af aktørerne, fordi det er børnene det hele handler om. Det er simpelthen ikke fair overfor 600.000 skoleelever, at de tages som gidsler i en 140-tegns debat, der svinger fra det polariserede sort-hvide til det sure og bitre. Det er skadeligt for det vi alle gerne vil opnå, nemlig en konstant bedre grundskole over hele linien,” siger Nick Allentoft

Et fælles ansvar

Siden folkeskolereformen har debatten været domineret af slagsmål om mislykket inklusion, pressede lærere og politikere, der truer med nye forandringer.

“Vi vil påvirke debatten konstruktivt kritisk men i respekt for den grundlæggende gode vilje, vi forventer alle parter har. Derfor er spalterne åbne for indlæg og bidrag til debatten, og vi inviterer de centrale aktører til at deltage aktivt,” siger chefredaktøren, der er glad for at have fundet to engagerede redaktører til avisen i de tidligere skolelærere Casper Rongsted og Rasmus Schiellerup, der i dag driver projektet Verdens Bedste Danske Skole.

“Forældre, lærere, pædagoger og ledere har alle et ansvar for at skabe en god skoledag hver dag, men det lykkes kun, hvis debatten tilføres nogle flere nuancer og større forståelse af, hvad skolen rent faktisk kan og skal. Vi tror ikke nogen virksomhed eller for den sags skyld politisk parti kunne holde til at være underlagt så kritisk og fagligt famlende debat, som grundskolen har været de senere år,” siger redakørerne.

De ser frem til at bidrage til en god udvikling for hele grundskolen med deres engagement i skoledebatten og nye rolle som redaktører.

“Lad os stå på det fremragende, vi kan, men hele tiden med blik for at dygtiggøre os,” siger Casper Rongsted og Rasmus Schiellerup, der med Verdens Bedste Danske Skole har tiltrukket international opmærksomhed, fordi den danske grundskole kan noget helt særligt. Det har de skrevet mere om her.

 

Bliv en del af Skoleavisen: Workshop d. 25. november i København

Alle der har noget at bidrage med til Skoledebatten, kan få indhold udgivet i online-udgaven af Skoleavisen enten som aktive udgivere på DenOffentlige eller ved at sende bidrag til skoleavisen@denoffentlige.dk

Som udgiver bliver man redaktør for eget indhold på DenOffentlige og kan dermed deltage aktivt med cases, artikler, nyheder og debat. Den ….. november holder Mediehuset DenOffentlige og Verdens Bedste Danske Skole en workshop, hvor interesserede skoleaktører er velkomne. Læs mere om det lige her.

I forbindelse med hver udgivelse af Skoleavisen gennemgår redaktørerne indholdet i online-udgaven på DenOffentlige.dk/skoleavisen, og udvælger det bedste indhold til e-avisen.

 

Emneord: Skoleavisen, Ny folkeskole, Verdens bedste danske skole, Casper Rongsted, Rasmus Schiellerup, Chefredaktør Nick Allentoft, Privatskoler, Friskoler, Efterskoler
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 158

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 22.10.15 Jens H.S. Tingleff
    Grtundskolen - Læring og Forenklede (ind)Læringsmål

    Som jeg ser det, dækker Forenklede Læringsmål 2 af 5 kompetencer under begrebet læring. (viden og færdigheder)
    Jeg mene at de øvrige 3 dele af læring er meget vigtige i grundskolen.
    Forløb planlagt af teknokrater eller vokseninstruktører vil ikke indeholde elementer der bevidst understøtter læring omkring de 3 manglende fokuspunkter.

    + Mere undervisningstid og mindre forberedelse medfører at lærerne ikke har tid til at indtænke behovet for netop deres elever. Elever er ikke en homogen masse som råvarerne på en fabrik, der er behov for en høj grad af individuel stillingtagen fra deres lærers side.

    Længere skoledage tager tid ud af, eller røver energien til, de øvrige aktiviteter, som kunne understøtte de 3 oversete kompetencer.

    Det vil uværgerligt gå ud over kompetencerne: Forståelse, følsomhed & socialitet.

    Jeg siger ikke at det betyder at det er reptiler, der kommer til at forlade folkeskolen på denne baggrund. Men den empati der SKAL til for at fungere godt i vort samfund, den kommer til at skrumpe.

    Det er også værd at bemærke at de mest velfungerende arbejdspladser, er dem hvor stor empati er til stede på alle niveauer. Så hvis de unge skal forberedes godt til arbejdsmarkedet, så er viden og færdigheder langt fra nok i grunduddannelsen. De empati understøttende kompetencer skal også prioriteres højt.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige