Ny finansiering af uddannelser: Regeringen klar med reform af bevillingssystem

I dag fordeles de fleste af bevillingerne til videregående uddannelse i takt med, at de studerende består eksamener eller gennemfører uddannelsesaktiviteter. Fremover foreslår regeringen, at en markant større del skal fordeles som et grundtilskud og desuden oprettes et nyt kvalitets- og resultattilskud.   Forslaget til nyt bevillingssystem har tre grundelementer:  

• Grundtilskud (cirka 20 procent)
• Aktivitetstilskud (cirka 70 procent)
• Kvalitets- og resultattilskud (cirka 10 procent)

  - Med det her udspil gør vi op med det lidt ensidige fokus, der har været på kvantitet - at få så mange studerende igennem som muligt. I stedet motiverer vi uddannelsesinstitutionerne til at have mere fokus på kvaliteten i uddannelserne og til at få de studerende i arbejde efter endt uddannelse. Vi skaber mere frirum til ledelse hos institutionerne med den nye model, og vi stiller samtidigt rammer op, der belønner rigtig gode uddannelser, og at de studerende gennemfører og kommer i job, udtaler uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

Med forslaget til et nyt bevillingssystem foreslår regeringen, at de videregående uddannelsesinstitutioner modtager et grundtilskud til uddannelse på cirka 20 procent af de samlede bevillinger. Det er en betydelig ændring i forhold til i dag og skal give mere stabilitet og understøtte de strategiske prioriteringer på institutionerne og den løbende kvalitetsudvikling. Det foreslås også, at der indføres et nyt samlet kvalitets- og resultattilskud, hvor cirka 10 procent af bevillingerne afhænger af, om de studerende gennemfører til tiden, og dernæst kommer i job. Hvis institutionerne ikke fuldt ud når de fastsatte mål, bliver resten af midlerne brugt på nye kvalitetstiltag.

Regeringen foreslår desuden at reducere antallet af uddannelsestakster på de erhvervsrettede uddannelser. Fra 49 i dag til 10 takster i det nye bevillingssystem. Ved omlægningen foreslås det samtidig, at uddannelserne med de laveste takster løftes inden for den samlede ramme til de erhvervsrettede uddannelser.   Derudover foreslår regeringen, at der indføres et særligt grundtilskud til uddannelsesudbud uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg. Tilskuddet skal udgøre 1 million kroner årligt til eksisterende udbudssteder udover hovedcampus uden for de store byer, dog maksimalt 5 millioner kroner pr. institution.   - Med reformen skaber vi et enklere system med færre takster, vi understøtter et Danmark i bedre balance ved at øremærke penge til uddannelsessteder uden for de store byer, og så er der mest af alt et fokus på at få skabt tiltag og incitamenter, der øger kvaliteten. Med den nylige reform af rammerne for ledelse på universiteterne og nu med bevillingsreformen for alle videregående uddannelsesinstitutioner får vi nye gode rammer for videregående uddannelser og forskning på højt niveau, slutter uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.   Det nye bevillingssystem skal træde i kraft fra 2019. For at lette overgangen til det nye bevillingssystem for institutionerne vil regeringen afsætte ekstra midler til at kompensere institutioner, hvis samlede uddannelsestilskud vil falde med mere end 1 procent i overgangsåret. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind vil nu indkalde Folketingets partier til drøftelser om regeringens forslag til nyt bevillingssystem.     Fakta - Nyt bevillingssystem   Grundtilskud Grundtilskuddet foreslås fastsat, så det udgør cirka 20 procent af de samlede uddannelsesbevillinger til institutionerne. Grundtilskuddet skal understøtte den strategiske prioritering på institutionerne. Samtidig foreslås et ekstra grundtilskud til uddannelsesudbud udover hovedcampus uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg, samt et særligt grundtilskud til de maritime institutioner og videreførelse af særlige tilskud på Bornholm.   Grundtilskuddet er fast i en periode. Det foreslås genfastsat første gang efter 4 år. Genfastsættelsen af grundtilskuddet vil blandt andet ske på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering, de fremadrettede prioriteringer og opfølgning på de strategiske rammekontrakter.   Aktivitetstilskud Det foreslås, at aktivitetstilskuddet, med cirka 70 procent af de samlede uddannelsesbevillinger, fortsat skal udgøre størstedelen af uddannelsesbevillingerne til de videregående uddannelser. Tilskuddet skal følge uddannelsesaktiviteten på institutionerne opgjort på forskellige uddannelsestakster.   Der foreslås samtidig en markant forenkling af takstsystemet på de erhvervsrettede uddannelser. Forenklingen vil reducere antallet af uddannelsestakster fra de nuværende 49 undervisnings- og bygningstakster til 10 takster. I forbindelse med reduktionen foreslås det at løfte de laveste takster – f.eks. til pædagog- og socialrådgiveruddannelserne – inden for den nuværende ramme til de erhvervsrettede uddannelser. Takststrukturen på universitetsuddannelserne foreslås fastholdt.     Kvalitets- og resultattilskud Med introduktionen af et nyt samlet kvalitets- og resultattilskud ønsker regeringen at styrke fokus på kvaliteten i uddannelserne, tidligere færdiggørelse og hurtigere overgang fra studier til beskæftigelse. Det foreslås, at kvalitets- og resultattilskuddet udgør cirka 10 procent af de aktivitetsafhængige bevillinger til de videregående uddannelser.   Kvalitets- og resultattilskuddet fordeles til den enkelte institution på baggrund af institutionens samlede resultat for nyuddannedes overgang til beskæftigelse og de studerendes gennemsnitlige studietid. Hvis institutionerne hver især ikke når målene for beskæftigelse og studietid, udmøntes de resterende midler til kvalitet. Fordelingen kan ske på baggrund af antallet af studenterårsværk eller til særlige områder og indsatser.