Ny indsats rykker hjemmegående indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet

En særlig indsats for ægtefælleforsørgede indvandrerkvinder i Greve Nord har skabt bemærkelsesværdige resultater og fået 58 % af de deltagende i job eller uddannelse. Det viser CFBU's undersøgelse, der har fulgt indsatsen i Greve Nord fra 2013 til 2015. Projektet er foregået i tæt samarbejde med Greve Kommune.

Chi fra Filippinerne har været tre år i Danmark, og kommer til landet som familiesammenført. Hun har svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked, og bliver derfor tilbudt at deltage i en særlig indsats for ægtefælleforsørgede kvinder i Greve Nord. Formålet med indsatsen er at få de ægtefælleforsørgede kvinder i arbejde eller uddannelse, forbedre deres danskkundskaber samt gøre dem mindre isolerede og socialt udsatte.

Integration - det væsentlige

Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side

Som del af indsatsen tager Chi med på besøg hos legetøjsfabrikanten Toys R Us og Slagteriskolen for at se, hvordan det er at arbejde i Danmark. På Slagteriskolen bliver kvinderne introduceret til en vifte af uddannelser. Her fanger uddannelsen som ernæringsassistent Chis opmærksomhed, fordi hun tidligere har arbejdet som sygehjælper hos en læge i Filippinerne.

Besøget åbnede mine øjne for, hvad jeg gerne vil være. Før kendte jeg ikke til muligheden, forklarer Chi, der efterfølgende taler med projektmedarbejderen om sin idé. Jobcentret kontaktes og Chi får en løntilskudsstilling som rengøringsassistent på en sundhedsklinik. Chi gør både rent og hjælper til med bl.a. at lave kaffe, ordne vasketøj, ordne papirer etc. Chi bliver efterfølgende fastansat på arbejdspladsen, nu i en stilling som husassistent, som hun er glad for:

Det er rigtig godt, nu har jeg et godt liv her.

Chis historie er langt fra enestående. 58 pct. af deltagerne i indsatsen for de ægtefælleforsørgede kvinder er således kommet i arbejde mod blot 37 pct. af den kontrolgruppe, som CFBU har sammenlignet kvinderne med. Og det er til trods for at deltagergruppens arbejdserfaring og uddannelsesniveau er lavere end kontrolgruppens. Undersøgelsen viser således en tendens til, at indsatsen har en særlig positiv effekt i forhold til ægtefælleforsørgede kvinder med lavt uddannelsesniveau og en lille arbejdserfaring. At indsatsen formår at få deltagerne i uddannelse er også set i lyset af målgruppens relativt lave uddannelsesniveau en succes. For netop denne gruppe af ægtefælleforsørgede kvinder er uddannelse et vigtigt skridt på vejen mod beskæftigelse. Indsatsen hjælper samtidig kvinderne i offentligt løntilskud, hvilket for mange bliver et springbræt til ordinær beskæftigelse.

Indsatsen i Greve Nord er en af de første af sin art i Danmark, og resultaterne ser meget lovende ud. Projektet Greve Nord har høstet mange vigtige erfaringer med at rykke de ægtefælleforsørgede kvinder videre – erfaringer som andre helhedsplaner og kommunale jobcentre kan have stor gavn af, siger konsulent i CFBU, Sarah Lunar.

Projektmedarbejderne i Greve Nord vurderer, at indsatsen rykker mest på kvindernes dansksproglige færdigheder, deres kompetencer til at søge job og uddannelse samt deres faglige kompetencer. Det kræver alt sammen tillid og fortrolighed mellem deltagerne og projektmedarbejderne. Projektmedarbejder Merete Petersen fortæller, at når kvinderne lærer projektmedarbejderne at kende, så åbner de op og efterspørger støtte til en bred vifte af forhold:

Så er vi pludselig så fortrolige, at vi kan hjælpe dem med alle mulige ting f.eks. boligstøtte, familiesammenføring, budgetkonto og friplads til deres børn.

For de mest isolerede kvinder bliver deltagelsen samtidig et direkte middel til at opnå sociale relationer, og mange udveksler telefonnumre med hinanden og får veninder. Det bidrager også til at bryde isolationen og give styrke og kendskab til at blive del af det danske samfund.

Fakta om ægtefælleforsørgede kvinder

  • Ægtefælleforsørgede kvinder har ingen officiel personlig indtægt og er ofte i en socialt udsat position.
  • Mange af kvinderne lever en isoleret tilværelse, hvor de er afhængige af deres mand.
  • De har begrænsede dansksproglige færdigheder og lille kendskab til samfundet, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet (Greve Kommune 2012).
  • Der bor sammenlagt ca. 1.800 ægtefælleforsørgede kvinder i landets udsatte boligområder, hvor de udgør 2,1 pct af de erhvervsaktive kvinder mod 1,5 pct på landsplan.

Fakta om indsatsen for ægtefælleforsørgede kvinder i Greve Nord

  • Størstedelen af de deltagende kvinder er mellem 30 år og 50 år.
  • De kommer hovedsageligt fra Asien og Mellemøsten.
  • Deltagelse i indsatsen er frivillig.
  • Der er specielt tre elementer ved kursusforløbet, som virker for deltagerne: Danskundervisning, udflugter ud af huset og rum for netværksdannelse
Emneord: Integration, Indvandrere, indvandrere i beskæftigelse, Indvandrerkvinder, Familiesammenføring
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1094 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige