Ny kræftplan fra sundhedsministeren: Første røgfri generation i 2030

PRESSEMEDDELELSE – En massiv økonomisk satsning, der skal fremtidssikre og forbedre kræftbehandlingen. Sådan betegner sundhedsminister Sophie Løhde regeringens Kræftplan IV, der bl.a. skal sikre, at danske kræftpatienter i 2025 skal have samme chance for at overleve en kræftsygdom som de bedste af vores nordiske naboer.

Flere skal overleve en kræftsygdom. Større fokus på patientinddragelse. Og Danmarks første røgfri generation i 2030.
 
Det er nogle af hovedtemaerne i regeringens Kræftplan IV, som sundhedsminister Sophie Løhde i dag præsenterer på et pressemøde på Rigshospitalet. 
  
Med Kræftplan IV lægger regeringen op til at give kræftområdet et samlet løft på ekstra 1,5 mia. kr. i løbet af de kommende fire år. Beløbet kommer udover de allerede prioriterede midler på 170 mio. kr. årligt fra 2017 til bl.a. øget kapacitet til udredning for kræft. Der er altså tale om en samlet satsning på 2,2 mia. kr. i 2017-2020.

”Regeringen prioriterer kampen mod kræft højt, og derfor ønsker vi at tilføre kræftområdet et historisk stort pengebeløb. Med Kræftplan IV vil vi bl.a. sikre, at endnu flere overlever en kræftsygdom, og at de kan leve et godt liv, når de er færdige med behandlingen. Vi skal sikre, at kræftpatienter i Danmark kan få kræftbehandling i verdensklasse”, siger sundhedsminister Sophie Løhde. 

LÆS OGSÅ: DF og LA harcelerer og røgvision

Der er sket store fremskridt i den danske kræftbehandling de seneste 10-15 år, og resultatet er bl.a. et fald i dødeligheden og en bedre kvalitet i behandlingen. Men på trods af den positive udvikling, der bl.a. skyldes målrettede satsninger med Kræftplan I, II og III, halter overlevelsen for visse kræfttyper stadig efter de andre nordiske lande. Regeringen har derfor en målsætning om, at kræftoverlevelsen i Danmark skal være på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande i 2025. 
 
”Dødeligheden inden for visse kræftsygdomme er højere i Danmark end i andre lande i Norden. Det kan danske kræftpatienter ikke være tjent med. Vi skal naturligvis kunne matche de andre nordiske lande”, siger Sophie Løhde.
 
Kræftbehandlingen skal fremtidssikres
De kommende år forventes flere danskere at få kræft. Det skyldes bl.a., at befolkningen bliver ældre og dermed har større risiko for at udvikle en kræftsygdom. 
 
Det stigende antal kræftpatienter er en udfordring, og hvis sundhedsvæsnet skal kunne følge med, er det nødvendigt at fremtidssikre kræftbehandlingen. Regeringen vil derfor med Kræftplan IV øge kapaciteten på sygehusene, så flere patienter kan blive udredt og behandlet for kræft.
 
”Vi har tidligere set, at kræftbehandlingen i Danmark er blevet overhalet af udviklingen med et stigende antal kræftpatienter, og det resulterede i lange ventelister og forringede patienternes overlevelseschancer. Det må ikke ske igen. Derfor skal Kræftplan IV tage højde for, at flere vil få kræft, i takt med at danskerne bliver ældre. Det handler om at udvise rettidig omhu og geare sundhedsvæsnet til en fremtid med flere kræftpatienter”, siger Sophie Løhde.
 
Patienternes Kræftplan
Den nye kræftplan har titlen ’Patienternes Kræftplan’. Det skyldes, at regeringen med kræftplanen ønsker at sætte yderligere skub i en udvikling, hvor sundhedsvæsnet sætter patienten i centrum og i højere grad inddrager dem og de pårørende i beslutninger om behandlingen.
 
Regeringen vil også sikre, at patienterne oplever, at der er sammenhæng i deres behandlingsforløb. Derfor vil man bl.a. indføre patientansvarlige læger, som får det overordnede ansvar for den enkelte patients behandling og følger dem i deres forløb.
 
”Kræftbehandlingen skal i højere grad tage afsæt i den enkelte patients behov og livssituation. Patientinddragelse er i dag en integreret del af sundhedsvæsnet, men vi skal tage patienterne endnu mere med på råd, lytte mere til dem og være bedre til at inddrage deres erfaringer og oplevelser. For patienterne har en enestående viden om deres egen sygdomssituation, som kan være med til at forbedre kræftbehandlingen”, siger sundhedsministeren.
 
Første røgfri generation i 2030
Kræft kan og skal forebygges, og rygning er den største årsag til kræft. Derfor indeholder regeringens Kræftplan IV også en ambitiøs national målsætning om, at Danmark i 2030 skal have den første røgfri generation i 2030. 
 
Målsætningen skal realiseres ved eksempelvis at ændre rygeloven, så elever på erhvervsskoler – i lighed med elever i f.eks. gymnasiet – ikke må ryge på skolens område. Og regeringen er også parat til at drøfte røgfri skoletid på alle skoler og uddannelsessteder, hvor der optages elever under 18 år, med Folketingets partier. Derudover vil regeringen indgå partnerskaber med erhvervslivet med henblik på, at butikkerne ikke sælger tobak til mindreårige.
 
”Alt for mange børn og unge begynder at ryge. Det skal vi gøre noget ved. Og hvis vi kan nå målet om, at ingen af de børn, som fødes i dag, ryger i 2030, er vi kommet rigtig langt i forhold til at forebygge nye kræfttilfælde. Derfor håber jeg, at der vil være opbakning til at gennemføre initiativerne i kræftplanen, der skal sende et tydeligt signal om, at børn og rygning ikke hører sammen, og forebygge, at unge bliver rygere, siger Sophie Løhde.
 
Fakta om Kræftplan IV:
Med Kræftplan IV lægger regeringen op til at investere ekstra 1,5 mia. kr. i kræftområdet i perioden 2017-2020. 
 
Det er en historisk stor kræftplan, som også skal ses i sammenhæng med, at der med finansloven for 2016 er prioriteret i alt 680 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at styrke kræftområdet.
 
Samlet set ønsker regeringen altså at løfte kræftområdet med 2,2 mia. kr. de kommende fire år.   
Emneord: Kræftpakker, Kræft, Kræftbehandling, Forebyggelse, Rygning, Patientinddragelse, Sophie Løhde
Sundheds- og Ældreministeriet på DenOffentlige.dk Sundhedsministeriet blev oprettet 10. september 1987. Oprettelsen af et ministerium for sundhed skete bl.a., 'for at vi i Danmark kan få opstillet en fælles sundhedspolitik og for at fremme en mere...
Aktivitet: Artikler: 19

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige