Ny rapport: Der mangler praksisrettet forskning

Ledelse

28/09/2015 16:06

Nick Allentoft

Der mangler forskning, som kan anvendes i praksis, fastslår ny rapport. Det rammer borgere og virksomheder, som ikke får de bedste løsninger. FTF foreslår, at folketinget sikrer en fast, større bevilling på finansloven til praksisrettet forskning og udvikling på professionshøjskoler og erhvervsakademier. DF er parat til at se på ny fordeling af forskningsmidlerne. Det samme er KL.
Der er alt for meget forskning, som er svært at omsætte i praksis og aldrig kommer i anvendelse ude i virkeligheden hos medarbejdere, borgere og offentlige og private arbejdsgivere.   Problemet er velkendt, men det forstærkes af, at Folketingets bevilling til forskning i dag er helt skæv: Finanslovsbevillingerne til forskning var i 2014 på i alt 16,5 mia. kr. Heraf får universiteterne 8,5 mia. kr. i basisforskningsmidler. Mens professionshøjskoler og erhvervsakademier, der er gode til at skabe ny viden og nye løsninger i samarbejde med praktikere, kun modtager 326 mio. kr.   Situationen er helt uholdbar, mener hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.   ”Vi har brug for mere viden om, hvad der virker i praksis. Det kan for eksempel være ny forskning i, hvilke metoder som virker bedst for pædagoger og lærere, når de skal inkludere børn i folkeskolen. Samt hvilke behandlingsmetoder sygeplejersker bør anvende overfor ældre,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.   ”Derfor bør politikerne styrke professionshøjskoler og erhvervsakademiers forskning i praksis, så de i højere grad kan samarbejde med de ansatte på arbejdspladserne om at skabe nye løsninger til gavn for borgere og virksomheder”.   Vigtige emner nedprioriteres Samme budskab kommer fra flere eksperter, der understreger, at erhvervsakademier og professionshøjskoler er gode til at levere ny viden, der kan anvendes og er klar til brug i både den offentlige og private sektor. Derfor bør politikerne se på en ny fordeling af forskningsmidlerne, mener Lars Goldschmidt, tidligere direktør i Dansk Industri og nu selvstændig konsulent.   ”Forskning i læring og didaktik på bl.a. skole- og dagtilbudsområdet har været underprioriteret på universiteterne. Det er ikke blevet prioriteret godt nok, når man tænker på den store samfundsmæssige betydning, som dagtilbud og skolen har,” siger Lars Goldschmidt, der har beskæftiget sig med forsknings- og uddannelsesområdet i mange år.   Han mener, at universiteterne bør opruste deres forskning i dagtilbud og skole, og han støtter samtidig LO og FTF’s forslag om at prioritere flere penge til forskning og udvikling på bl.a. professionshøjskolerne.   ”Det er vigtigt, at der er et stærkt forskningsmiljø på professionshøjskolerne, fordi man her er tæt forbundet med praksis ude på arbejdspladserne. Forskningen er nødvendig for at skabe ny viden, der kan styrke undervisningen og de studerende. Samtidig er man på professionshøjskolerne tæt forbundet med virkelighedens problemer og kan dermed lettere skabe ny viden, der forandrer praksis. Det er professionshøjskolerne bedre til end universiteterne, og derfor bør de få flere forskningsmidler, end de har i dag,” mener Lars Goldschmidt.   Løft til udsatte børn og unge Regeringen efterspørger viden om, hvad der virker på fx socialområdet, og her har professionshøjskolerne en helt unik mulighed for at forske i samarbejde med praktikere på arbejdspladserne - fx socialrådgiverne.   "Det sker allerede i dag, men i alt for lille et omfang”, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.   Hun henviser bl.a. til et forskningsprojekt, hvor tre kommuner samarbejder med socialrådgivere og forskere fra Professionshøjskolen Metropol om at evaluere, undersøge og udvikle nye metoder og redskaber, der kan styrke indsatsen for udsatte børn og unge.   Det er den slags praksisrettet forskning, som både samfund, ansatte og borgere kan få glæde af, og som vi skal have mere af, mener FTF og Dansk Socialrådgiverforening.    Den skæve fordeling af forskningsmidler har en meget konkret og negativ konsekvens for den indsats, som fx lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere udfører: Der mangler ny viden om, hvordan de bedst arbejder i praksis med børn, patienter og borgere og giver den bedste hjælp, læring og støtte til fx socialt udsatte. Samtidig udbredes de gode resultater sjældent pga. manglende ressourcer. Det fastslår FTF, der bakkes op af en ny undersøgelse.   Samarbejde betaler sig Der er mangel på praksisrettet forskning, fastslår en rapport fra Damvad, som fremhæver 9 gode eksempler på forskning i praksis, som der bør laves meget mere af. Læs mere om rapporten her   Pointen i den praksisrettede forskning er, at forskere har indsigt i den praksis og de praktikere, fx lærere og pædagoger, som deres forskning vedrører. Og det er afgørende, at forskerne samarbejder med praktikerne. Dermed dækker forskningen et konkret og reelt behov, resultaterne er til at anvende ude i virkeligheden på skoler, institutioner og arbejdspladser, og det styrker samtidig kvaliteten i grunduddannelserne.   Viden skal bruges i praksis I regeringsgrundlaget fastslår Venstre-regeringen, at der er behov for mere faktuel viden om, hvad der virker i praksis.   ”Derfor skal arbejdet med at indsamle og systematisere data styrkes. Og en langt større del af hjælpen til socialt udsatte børn og voksne skal organiseres, så aktørerne kan lære af hinanden og udbrede effektive metoder,” skriver Venstre i regeringsgrundlaget.   FTF er enig og opfordrer regeringen til at afsætte flere penge til forskning og udvikling på erhvervsakademier og professionshøjskoler: De nuværende bevillinger på 326 mio. kr. er utilstrækkelige, og bevillingen udløber tilmed ved udgangen af 2017.   ”Erhvervsakademier og professionshøjskoler bør sikres en fast bevilling på mindst 625 mio. kr. for at kunne løfte forskningen til gavn for praktikkerne ude i virkeligheden samt private og offentlige arbejdsgivere, der får adgang til ny relevant viden,” mener LO og FTF, der under folketingsvalgkampen sendte et konkret forslag til alle partier. Læs forslaget her   DF vil se på fordeling af midler Dansk Folkeparti melder sig nu klar til at se på en anden fordeling af forskningsmidlerne.   ”Der er rigtig mange ønsker til finansloven, og jeg vil ikke sige, om det nuværende beløb skal sættes op, men jeg vil gerne diskutere om, vi kan flytte nogle penge til fx professionshøjskoler, så der kommer et bedre forskningssamarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter i gang,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der er uddannelses- og forskningsordfører for Dansk Folkeparti.   Det er vigtigt, at forskning foregår i et samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter, understreger ordføreren.   ”Jeg kan godt se en ide i at placere flere midler på professionshøjskolerne, så de kan sætte projekterne i gang i samarbejde med universiteterne - som et værktøj til at tvinge et bedre samarbejde i gang,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl og henviser til at midlerne i nogle tilfælde kan strande på universiteterne, uden at professionshøjskoler bliver inddraget, selvom det ellers var hensigten, at der skulle samarbejdes på tværs.   ”Da vi forhandlede den nye læreruddannelse, diskuterede vi, hvordan man bedre kan udnytte samarbejdet mellem professionshøjskoler og universiteter. Det her kan være en vej at gå,” siger ordføreren.   I kommunerne er man enig i, at der bør ske en ændring af måden der forskes på.   KL: Brug for mere anvendt forskning I Kommunernes Landsforening mener man, at der er brug for mere anvendt forskning og et langt bedre samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter.   ”Den forskning, som bedrives i dag, skal i langt højere grad kunne omsættes til praksis. Det er afgørende, at der kommer mere anvendt, praktisk forskning, der giver fagprofessionelle et bedre grundlag at kunne vælge metoder og værktøjer ud fra. Det kan fx være lærere i folkeskolen, som får ny viden og redskaber via ny forskning på professionshøjskoler og universiteter,” siger chefkonsulent i KL, Henrik Casper.   ”Et bedre samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler er afgørende, så de to parter styrker hinanden. Man skal ikke opbygge parallelle spor, men udnytte hinandens ressourcer bedre gennem et styrket samarbejde”.   Uddannelserne styrkes via forskning Et andet argument for at mere forskning på professionshøjskoler og erhvervsakademier er, at det styrker uddannelsen af studerende. Kravene til effektivitet og kvalitet stiger i både den private og offentlige sektor. Der er derfor brug for, at medarbejdere og ledere er kvalificeret bedst muligt. Derfor skal grunduddannelserne til bl.a. bygningskonstruktør, sygeplejerske, socialrådgiver og IT-professionelle også bygge på den nyeste viden inden for områderne.   Det sikres bedst ved, at anvendelsesorienteret forskning og udvikling er en del af DNA’et i uddannelserne. Sådan kan den nye viden hurtigt omsættes til nyt indhold og kvalitet i uddannelserne, mener FTF.   ”Socialrådgivere, lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre faggrupper skal have varme hænder, stor viden og et køligt overblik. Det kræver en god uddannelse baseret på nyeste viden fra forskning og praksis. Og viden, som kan anvendes i praksis. Derfor skal der ny viden fra forskning og udvikling ind i uddannelserne,” siger Bente Sorgenfrey.  

Mest Læste

Annonce