Ny rapport: Erhvervsfremme er en god investering for kommunerne

Infrastruktur

12/03/2015 09:48

Nick Allentoft

Kommuner, regioner og vækstfora bruger til sammen hvert år cirka en mia. kr. på erhvervsfremme. Ny rapport fra KL konkluderer, at det er en god investering at investere i erhvervsfremme. Men der er også plads til forbedring.

De offentlige investeringer i gratis vejledning, netværk mv., der tilbydes af erhvervsfremmesystemet, er en væsentlig del af den offentlige indsats for vækst. Kommuner, regioner og vækstfora bruger tilsammen hvert år ca. en mia. kr. på erhvervsfremme. Det er afgørende, at disse midler anvendes effektivt og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser.

Rapporten konkluderer, at det er en god investering for kommuner, regioner og stat at investere i erhvervsfremme. Mange offentlige aktiviteter understøtter, at der skabes vækst og beskæftigelse blandt de deltagende virksomheder. Overordnet set er der også en fornuftig arbejdsdeling og relativt klare snitflader i erhvervsfremmesystemet på tværs af landet. Samtidig har systemet en forholdsvis klar indbyrdes arbejdsdeling.   Der er dog også udfordringer, bl.a.:   Der eksisterer flere hundrede erhvervspolitiske operatører, der udbyder forskellige ydelser til forskellige målgrupper. Det store antal operatører gør systemet svært at overskue for mange virksomheder, og gør det også svært for operatørerne selv at overskue systemet – og dermed henvise virksomheder til andre operatører, når det er relevant. Der er meget lidt dokumentation omkring effekterne af den lokale erhvervsfremmeindsats. Den offentlige sektor får ikke det fulde udbytte af de offentlige investeringer. Blandt brugerne angiver 55 pct., at de anser manglende kendskab til aktørerne som en barriere for at bruge systemet. Det betyder, at en række ydelser reelt ikke står til rådighed for hele målgruppen. Der er konstateret enkelte overlap og snitfladeudfordringer. Bl.a. er der et overlap inden for innovationsområdet. Mange forskellige aktører tilbyder problemafklaring i virksomhederne og forskelige former for match making. Det gælder GTSer, innovationsagenter, væksthuse, universitetsenheder, innovationsnetværk, mv. ”Iris Groups rapport viser, der er plads til forbedring. Erhvervsfremmesystemets tilbud skal være tydelige både for virksomhederne og operatørerne. Virksomhedernes behov skal stå i centrum for indsatsen,” siger Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og fortsætter: "Det er væsentligt, at erhvervsfremmesystemet er overskueligt, fokuseret og uden overlap. De offentlige investeringer i at understøtte virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser må ikke gå til spilde.”   På KL’s Kommunalpolitisk Topmøde præsenterer KL debatoplægget ”Fælles svar på fælles udfordringer”, som bl.a. ser på, hvordan erhvervsfremme kan være med til at sikre vækst og udvikling i hele landet.   ”Her foreslår vi bl.a., at der bliver udviklet en model, som sikrer, at den offentlige erhvervsfremmeindsats reelt kan virke som et ”no-wrong-door”-system for virksomhederne. Det kan fx understøttes af økonomiske incitamenter for operatører til at viderehenvise til andre operatører samt udvikling af en fælles portalløsning, der giver virksomheder og operatører et samlet overblik over de forskellige operatører og indholdet i deres ydelser,” siger Jacob Bundsgaard.   Læs hele rapporten fra Iris Group + bilag  Læs debatoplægget ’Fælles svar på fælles udfordringer’ her.  

Mest Læste

Annonce