Der er mindst 250 eksempler på OPI ifølge ny kortlægning fra forskningsinstitut.

KORA: Offentlig-privat innovation er i fuld gang

Der findes mindst 250 innovationsprojekter, hvor offentlige og private samarbejder eller har samarbejdet om at udvikle de offentlige velfærdsydelser til borgerne. Det viser en ny oversigt.

Det offentlige og private har gang i en lang række fælles innovationsprojekter, som har til formål at udvikle nye og bedre velfærdsløsninger. Det viser en ny oversigt over offentlig-private innovationssamarbejder (OPI) på velfærdsområdet, som KORA har udarbejdet i samarbejde med Roskilde Universitet.

OPI-stafetten

OPI-stafetten skal udvikle og udbrede viden om, holdninger til, udfordringer for og de mange muligheder i Offentlig-Privat Innovationssamarbejde.

Hvordan kan det offentlige og erhvervslivet sammen udvikle nye løsninger, som har potentiale til at give skatteborgerne mere for deres penge, og virksomheder muligheder for at skabe ny vækst og arbejdspladser? 

Det er OPI-Lab - Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi - der igangsætter stafetten på DenOffentlige.dk. 

Oversigten kortlægger 250 afsluttede og igangværende offentlig-private innovationssamarbejder (OPI) på fem centrale velfærdsområder: sundhed, ældrepleje, dagtilbud, undervisning samt udsatte børn og voksne på socialområdet. Innovationsprojekterne udvikler mange forskellige løsninger og involverer mange forskellige typer af offentlige og private aktører.

- Det kan for eksempel være et hospital eller et universitet, der samarbejder med en større, etableret virksomhed om at udvikle en telemedicinsk løsning, som kan spare hospitalsressourcer og samtidig øge kvaliteten af en behandling. Eller det kan være en kommune, der i samarbejde med en mindre virksomhed udvikler en kommunikationsplatform, som kan skabe en bedre arbejdsproces på plejecentre, siger Lena Brogaard, som er projektansvarlig i KORA.

Mere viden om innovation på vej

Kortlægningen af OPI-projekter har fundet sted fra november 2013 til februar 2014. Oversigten indeholder de OPI-samarbejder, det har været muligt at opspore via rapporter, hjemmesider, fonde og offentlige organisationer. Men metoden garanterer ikke, at oversigten er komplet. Der kan derfor være endnu mere innovation i gang ude i kommuner og regioner. Samtidig er der behov for mere viden om, hvilke effekter partnerskaberne giver for både den offentlige og private sektor.

- Antallet af projekter indikerer, at der er godt gang i innovationssamarbejdet. Der er dog fortsat meget lidt viden om, hvilke effekter OPI skaber for både den offentlige og private bundlinje. Det er vi nu ved at undersøge i en ny rapport, som udkommer i maj, siger lektor på Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen, som også står bag kortlægningen.

Kortlægningen er en del af forarbejdet til en ny evaluering, som skal samle op på erfaringerne med og effekterne af OPI. Evalueringen gennemføres af KORA og Roskilde Universitet i regi af OPALL-projektet, som er et samarbejdsprojekt mellem Væksthus Hovedstadsregionen, KORA, Dansk Erhverv, DI ITEK, FTF, Metropol og DTU, der finansieres af midler fra EU’s Socialfond og Vækstforum Hovedstaden.

 

FAKTA:

Konklusion

Oversigten kortlægger 250 afsluttede og igangværende offentlig-private innovationssamarbejder (OPI) på fem centrale velfærdsområder: sundhed, ældrepleje, dagtilbud, undervisning samt udsatte børn og voksne på socialområdet. Antallet af projekter indikerer, at der er godt gang i innovationssamarbejdet, særligt på sundhedsområdet, selvom der fortsat er meget lidt viden om, hvilke effekter OPI skaber for både den offentlige og private bundlinje.

Baggrund

OPI er et udviklingsorienteret samarbejde mellem offentlige og private aktører, der har til formål at udvikle og forbedre offentlige velfærdsydelser gennem udvikling og implementering af nye produkter, løsninger eller arbejdsgange.

Oversigten har været en del af forarbejdet til en ny evaluering, som skal dokumentere erfaringerne med og effekterne af OPI på baggrund af projekter fra sundheds-, ældre-, dagtilbuds- og undervisningsområdet. Evalueringen gennemføres af KORA og Roskilde Universitet i regi af OPALL-projektet, som er et samarbejdsprojekt mellem Væksthus Hovedstadsregionen, KORA, Dansk Erhverv, DI ITEK, FTF, Metropol og DTU.

Metode

Kortlægningen af OPI har fundet sted fra november 2013 til februar 2014 ved at gennemgå tidligere rapporter om OPI, relevante hjemmesider, fonde samt kontakt med ressourcepersoner i offentlige organisationer på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Oversigten indeholder dermed de samarbejder, der er blevet opsporet, men metoden garanterer ikke, at oversigten er komplet.

Hent rapporten her.

Emneord: OPI, Innovation, OPS, Velfærdsydelser, Projekter
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1317 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige