Ny regionsdirektør vil stramme op efter Holst-skandale

Der skal rettes gevaldigt op på det indtryk, som borgerne har fået af Region Syddanmark de seneste måneder. Det mener regionens nye direktør, Jane Kraglund.

Hun er netop begyndt i sit nye job, og for hende er det klart, hvad der skal prioriteres.

Hun vil bruge de seneste måneders stormvejr omkring den tidligere ledelse med Carl Holst (V) i spidsen som udgangspunkt til, hvordan man strammer op og kigger fremad.


- Vi skal kigge på, hvilke procedurer der skal justeres, og hvilke samtaler der skal til for at få åbenhed og ordentlighed i sagerne, siger Jane Kraglund til DR Syd.

Læs også: Jane Kraglund ny regionsdirektør i Syddanmark

Den nye direktør understreger, at borgerne kan have tiltro til, at problemet handlede om den tidligere ledelse.

Tidligere i debatten har det ellers lydt, at det var selve kulturen i regionen, der var et problem, men det afviser den nye direktør.

- Der er foregået nogle problematiske ting i direktionssekretariatet, men langt de fleste medarbejdere har ikke haft noget med det her at gøre, siger Jane Kraglund til DR Syd.

Jane Kraglund har tidligere arbejdet i Region Syddanmark og kommer fra en stilling som universitetsdirektør på Aarhus Universitet.

Emneord: Jane Kraglund, Region Syddanmark, Skandaler, Carl Holst
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 983 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 02.02.17 Infrastruktur
    Danmarks første OPP-psykiatri-sygehusbyggeri i Vejle står klar

    Team OPP og Region Syddanmark kan nu indvie det første offentlig-private psykiatri-sygehusbyggeri i Danmark. Byggeriet huser Psykiatrisk Afdeling Vejle samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium Vejle. De nye rammer skal løfte den psykiatriske behandling og bidrage til mere fysisk aktivitet, forebyggelse af tvang og mere inddragelse af patienten.

  • 08.12.16 Velfærd
    Region Syddanmark i den absolutte europæiske elite inden for sund og aktiv aldring

    Flere års målrettet satsning og indsats inden for sundheds- og velfærdsinnovation placerer Region Syddanmark i en international elite. Det vil betyde nye arbejdspladser i regionen, lyder det fra udvalgsformand.

  • 09.02.16 Politik
    Sønderjyske borgmestre står sammen om sygehus

    Borgmestrene i fire sønderjyske kommuner sender fælles høringssvar til Region Syddanmark om besparelserne på sundhedsområdet. De vil bl.a. redde Tønder Sygehus.

  • 21.01.16 Politik
    Byråd går på gaden i kampen for Middelfart Sygehus

    TIL KAMP MOD SPAREPLAN: Grænsen for centralisering er nået, mener borgmester Steen Dahlstrøm. Lørdag den 23. januar går han og kollegerne på gaden flere steder i kommunen for at samle underskrifter ind imod Region Syddanmarks spareplaner for Middelfart Sygehus. Et samlet byråd kalder planerne for ’penge ud af vinduet’.

  • 07.04.15 Ledelse
    Ny strategi for de syddanske styrker

    Syddanmark har gode muskler at spille med, når det gælder områderne bæredygtig energi, sundheds- og velfærdsinnovation, turisme og design. Og det er dem, der skal løfte de kommende års udfordring med at skabe flere arbejdspladser og vækst i det syddanske.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige