Ny social modstandsbevægelse

Godt tre tusinde danskere har sluttet sig til en særlig Facebook-side, der går i “kamp mod lægekonsulenter og uretfærdig sagsbehandling, fra sagsbehandlere og ledelse.” Bevægelsen har også etableret en hjemmeside på klemt.dk, hvor der løbende lægges korrespondance mellem borgere og kommuner frit tilgængeligt. I næste uge - den 3. oktober - kalder initiativtagerne til et borgermøde for hele landet. Her vil man forsøge at samle syge og udsatte borgere om et opgør med kommunernes sagsbehandling og menneskesyn, som det udtrykkes.    Initiativtageren, læge Stig Gerdes fra Fredericia, har “ikke længere set sig i stand til at være stilletiende omkring, at han i sin praksis ser et stigende antal patienter der bliver dårligt behandlet fra kommunens side.”   Til DenOffentlige.dk fortæller han.    “Min indgangsvinkel til alt det her er, at folk skal behandles værdigt, og det bliver man ikke i dag. Hvis du bare bliver kørt over af systemet, og samtidig er meget syg så har man ikke særlig meget at stå imod med. Kommunerne er med til at marginalisere folk med den måde de opfører sig på,” fortæller han, der har taget rollen som talsmand for initiativet.  

De mennesker, der kæmper med velfærdssystemet på forskellig vis har nemlig ikke ressourcerne selv, påpeger lægen.

“Vi taler om folk, der er tæsket ned under gulvbrædderne af kommunerne,” siger han til DenOffentlige.dk   En læge får nok Det begyndte i foråret 2013, hvor privatpraktiserende læge Stig Gerdes gik i en slags krig mod Fredericia Kommune. Navngivne ledere og medarbejdere blev frontalangrebet for elendig sagsbehandling, og i løbet af kort tid blev også Vejle Kommune omfattet af dette mindre borgeroprør. Ifølge Stige Gerdes er gruppen nu begyndt at lave netværksgrupper.    “Vi er kommet til et punkt, hvor vi er begyndt at danne selvhjælpsgrupper, og holder forskellige møder. Vi holder nu et stormøde i Vejle, hvor vi samler en masse menneske og har flere talere, der skal sætte fokus på den måde kommunerne behandler folk på,” fortæller lægen.     Det, der startede som et lokalt oprør i Fredericia, har siden sin spæde start i foråret spredt sig til Vejle og Kolding, og ambitionen er at det skal vokse yderligere. Det møde, som Stig Gerdes omtaler, er den 3. oktober i Vejle, hvor “Klemt” vil samle kræfterne og tage næste skridt i projektet. Man vil endnu ikke oplyse andet om mødet end et program med flere talere, og ej heller oplyse nærmere om de mennesker, der deltager i projektet.   

Lokale medier som Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad har siden begyndelsen i foråret skrevet flere historier om Stig Gerdes og de “klemte” borgere, der bakker op om hans oprør.  DenOffentlige.dk har talt med to af dem, der følger projektet, selv er klemt i systemet og bakker initiativet op. 

“Vi har fattet budskabet fra kommunerne. At der skal spares, at man selv skal gøre en indsats og der ikke er rum til at gå og dovne den,” siger Jayne Johnsen til DenOffentlige.dk.    Jayne er i dag 54 år gammel, og havnede i systemet efter 35 år på arbejdsmarkedet i 2010. Hun er frustreret over, at syge og udsatte skal bokse med systemet.    Overlades til kaos “Det er et kæmpe problem, at sagsbehandlingen i kommunerne er blevet så vanskelig og omfattende, for det er blevet næsten umuligt som almindelig borger at forstå sin egen sag. Når det så er helt klart for alle, at afgørelser i udpræget grad er fyldt med fejl, så er man hjælpeløs hvis man ikke har en professionel rådgiver koblet på. Her er man så igen i ingenmandsland, fordi der ingen krav er til de mennesker, der slår sig ned som private rådgivere,” siger Jayne Johnsen.    Ofte finansierer borgerne deres professionelle rådgiver med lån og hjælp fra venner og familie, og derfor slår det dobbelt hårdt, hvis der også kommer svigt der. Senest har DenOffentlige.dk afsløret, hvordan en privat socialrådgiver blev ved med at tage betalende kunder ind i sin forretning selvom han ikke havde tid til at passe deres sager. Markedet er fuldstændig ureguleret, og dermed er syge og udsatte overladt til netværk og tilfældigheder, når de vælger en professionel rådgiver.    Jayne Johnsen er en af de mange borgere, der føler sig snydt af private rådgivere.    Dobbelt svigt  “Det er forfærdeligt. Først køres man over af sin kommune, og mister troen på velfærdssystemet. Dernæst svigtes man af den professionelle rådgiver. Det er klart, at frustrationerne så vokser til det ekstreme,” siger Jayne.   

Hun er en af mange borgere, der fortæller den samme historie om et system, hvor den enkelte er overladt til en bureaukratisk skæbne. Anette Hyre-Jensen en anden. Hun sidder ligesom Jayne i en netværksgruppe, hvor syge borgere mødes for at få afløb for frustrationer og samtidig støtte hinanden i at komme videre. 

“Der er borgere som har fået standset deres sygedagpenge 31. august sidste år, men først kan forvente at de får et svar fra Ankestyrelsen i marts næste år om det var korrekt. Altså halvandet år i usikker skæbne samtidig med at man er syg. Hvor mange raske borgere ville gå med til at få frataget deres løn og så acceptere at de bare kan få kontanthjælp indtil de halvandet år efter kan få af vide om dette var korrekt,” spørger 47 årige Anette Hyre-Jensen, der er havnet i systemet efter 26 år i samme virksomhed, hvor hun senest var kontorchef.    Hun fortæller, at systemet har meget lille forståelse for det menneske, der er dybt afhængigt af det.    “Systemet er mekanisk i forhold til de menneskelige omkostninger et sygdomsforløb har. Du kæmper mod din sygdom, og har kun meget lidt overskud. Har du børn, bliver det selvsagt endnu hårdere. Tiden slider ekstremt meget på ægteskabet. På grund af de økonomiske store ændringer som sker, ændrer din status sig blandt venner og netværk, for du har ikke længere råd til at gå i biografen, sociale arrangementer, tøj, frisør, tandlæge og så videre. Som tiden går står du til at miste bolig, bil, opsparing, og du er stadigvæk syg og stadigvæk i proces hos kommunen,” fortæller Anette Hyre-Jensen om de historier, hun har mødt og som hun også selv har oplevet personligt.    “Det bliver en kamp mod Jobcentret i stedet for en kamp mod sygdommen, og det trækker alting ud. Der er masser af eksempler på, at man kunne være vendt hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, hvis forventningerne blev afstemt fra starten og den kurs man lavede blev holdt,” mener Anette Hyre-Jensen.   Både Jayne Johnsen og Anette Hyre-Jensen siger samstemmende, at der er for meget mistænkeliggørelse, for lidt dialog og for lang sagsbehandling.    “Selvfølgelig er der mennesker, der ikke har forstået budskabet om eget ansvar og besparelser, men langt langt de fleste af dem, som jeg har mødt, vil bare have afklaring og videre med det liv, de nu skal acceptere med en sygdom eller et handicap. De får bare ikke muligheden for det, fordi de er afhængige af, at systemet færdigbehandler, vurderer og beslutter,” siger Jayne og Anette, der begge opfordrer til at sætte systemet på stand by, og genindføre dialogen mellem sagsbehandler og borger.   Skab dialog  “Når jeg er med til forskellige netværksgrupper, hvor vi mødes flere syge borgere og udveksler erfaringer, er problemet ikke forventningerne, men den tid systemet bruger på at sagsbehandle vores sager. Det slider os op, at være afhængige af et system, der konstant skal måle og veje vores evner og stille spørgsmålstegn til vores vilje og ønsker om at komme videre,” siger Jayne Johnsen.    Anette Hyre-Jensen supplerer.    “Socialrådgiverne skulle være dem som hjælper borgeren, så der findes en løsning hurtigst muligt. Her oplever rigtig mange mennesker, at deres socialrådgiver bliver deres modstander. Det er ikke personligt, men nok et udtryk for, at den enkelte socialrådgiver er magtesløs, fordi der hele tiden flyttes rundt. Jeg kender til flere tilfælde, hvor en borger har haft helt op til 20 forskellige sagsbehandlere på tre år. Hertil er det en generel konstatering, at der ikke noteres korrekt i journalerne. Hvis man beder om aktindsigt, kan man nogen gange være i tvivl om det er samme møde man har været med til,” siger Anette Hyre-Jensen, der dog også har har gode erfaringer.   

“Det er ikke kun dårlige ting som foregår i jobcentrene. Eksempelvis har jeg været i et 13 måneders praktik ved et fantastisk firma, hvor arbejdsniveauet lå som hvis det havde været et fleksjob. Men bagefter anerkender man ikke resultatet, men konkluderer og laver diskrepans til fordel for jobcenteret. Jeg forstår ikke logikken,” siger hun. 

  Både Jayne og Anette foreslår, at der bliver taget et opgør med det bureaukrati og regelvælde, som styrer hele beskæftigelses- og socialområdet. De forstår ikke, at samtlige syge og udsatte skal mistænkeliggøres, for det er ikke hos de syge, problemet er, siger de.   “Jeg er fuldstændig sikker på, at langt langt de fleste mennesker allerhelst vil hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet, så det er ikke her problemet ligger. Problemet er snarere, at der er så mange regler og vurderinger, der skal danne grundlag for den enkelte borgers mulighed for at komme videre,” siger Jayne. Hun mener, at det nuværende system gør borgerne mere syge i stedet for at bringe dem videre.   “Det virker som om, at intentionerne med systemet er glemt, og så render vi allesammen bare forvirrede rundt og forstår ikke hinanden. Når man så er syg eller svag, bliver man altså ikke stærkere af at møde de enorme udfordringer, som kommunen og systemet kommer med i den helt almindelige sagsbehandling. Man bliver mere syg,” siger Jayne Johnsen og foreslår kommunerne at tage fat tidligt.    “Vi burde jo samarbejde om at få tingene til at gå bedst muligt. Eksempelvis ved at give mulighed for at forventningsafstemme straks man som borger kommer i kontakt med systemet.”