"For at skabe flere højvækstvirksomheder er det en del af den nye strategi at arbejde med en ny model, som skal være med til at skabe morgendagens LEGO, Danfoss og Linak," skriver Syddansk Vækstforum i pressemeddelelsen.

Ny strategi for de syddanske styrker

Syddanmark har gode muskler at spille med, når det gælder områderne bæredygtig energi, sundheds- og velfærdsinnovation, turisme og design. Og det er dem, der skal løfte de kommende års udfordring med at skabe flere arbejdspladser og vækst i det syddanske.

Derfor har Syddansk Vækstforum netop på sit seneste møde blåstemplet den plan, der lægger kursen for regionens indsats inden for vækst og erhvervsudvikling frem til 2020. Det er samtidig en anerkendelse af den tidligere strategiplan, som også brugte regionens styrker som vækst-lokomotiv.

Store udfordringer
Når det handler om at skabe vækst og arbejdspladser, er Syddanmark ikke mindst udfordret i yderområderne og når det gælder om at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det er bl.a. virksomheder inden for bæredygtig energi, herunder offshore, der efterspørger kvalificeret arbejdskraft.


Noget der kan bremse væksten i det syddanske er manglen på kvalificeret arbejdskraft, og her vil Syddansk Vækstforum i den nye strategi fortsat arbejde for at styrke sammenhængen mellem erhvervsudviklingen og uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Blandt andet er det vigtigt, at de uddannelsestilbud, der er i regionen, matcher de syddanske virksomheders behov.

Model for succes-virksomheder
For at skabe flere højvækstvirksomheder er det en del af den nye strategi at arbejde med en ny model, som skal være med til at skabe morgendagens LEGO, Danfoss og Linak. Der er tale om en såkaldt højvækstmodel, som skal trække elite-iværksættere fra hele verden til Syddanmark inden for de tre store syddanske forretningsområder; sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi og oplevelseserhverv.

Der udvikles nemlig alt for få nye store vækstvirksomheder i Region Syddanmark. Ud af de virksomheder, der blev etableret i 2005, var det fx under en halv procent, som i 2010 kunne kalde sig for vækstvirksomhed.

FAKTA
Vækstforums strategi skal i høring i Danmarks Vækstråd i juni og indgår herefter som en del af den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi, der bliver endelig behandlet af regionsrådet i starten af 2016.
Sideløbende udarbejdes der en handlingsplan for 2016-17,  med konkrete initiativer.

Syddansk Vækstforums mål for 2020
- At Syddanmark er den danske region med størst årlig produktivitetsvækst
- At 82 procent i den erhvervsaktive alder er parate til at tage et arbejde

Emneord: Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark, Erhvervsudvikling, Yderområder, Højvækstmodel
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 16.04.15 Henrik Bonnichsen
    Turisme

    Vækst gennem turisme i Syddanmark.

    Vil man skabe vækst gennem turismen, skulle man tage og se på, hvorledes vi behandler og dermed præsenterer det land vi gerne vil have turisterne til at besøge og synes så godt om, at de bagefter omtaler det positivt og kommer igen.
    De der klarest oplever og kommer for at opleve landet, som det tager sig ud, er nok cykelturisterne.
    Det må derfor være relevant at rette fokus mod cykelturismen.



    Cykelturisme i Danmark.


    Vækstplanen for dansk turisme.
    Regeringen offentliggjorde i januar
    2014 vækstplanen for dansk turisme.
    Her kunne man bl.a. læse.

    ”Endelig vil regeringen udvikle cykelturismen i Danmark igennem udviklingen
    af en cykelstrategi, som skal gøre det let for udenlandske turister at booke en
    cykelferie i Danmark og opleve de danske kyst- og naturområder.”

    Allerede for år tilbage kunne man i dagspressen høre, at det var gået tilbage for cykelturismen i Danmark, skønt den var i fremgang i både Tyskland og Sverige. Nyheden blev nærmest affejet med et ”det kan ikke passe, for Danmark er da verdens cykelland nr. 1.” Ja, ja fint nok med laurbær, man skal bare ikke hvile på dem.
    Regeringen vil altså til at udvikle cykelturismen i Danmark, og det kan man da kun glæde sig over og se frem til.
    Den kan også have al opmærksomhed behov, vil jeg nok mene.
    Man kan starte med at se på de eksisterende cykelruter, ved at klikke sig ind på b.la. Cyklistforbundets udmærkede kort til at planlægge cykelture efter.
    Cykelruterne er forståeligt nok lagt på de små og mindre veje i kommunerne, da man her må formode færrest gener fra øvrig trafik og størst nærhed til landskabet.
    Desværre må det siges, at siden kommunalreformen har vejnettet i almindelighed og de små veje i landskabet som helhed ikke nydt nogen særlig stor opmærksomhed.
    Kommunernes især landkommunernes største interesse har ligget i at lette forholdene for den meget tunge trafik, især landbrugstrafikken.
    Således er der f.eks. givet dispensation til 10 tons akseltryk ved gyllekørsel, hvilket giver mulighed for gyllekøretøjer på 48 tons ude på selv de helt små veje.
    Gyllekørselen er imidlertid kun et aspekt, der er mange andre, og landbrugets køretøjer udvikler sig kun en vej - fra kæmpestore til endnu større, der ofte føres uden at tage gældende hastighedsgrænser særlig alvorligt.
    Vejnettet, de små veje med de markerede cykelruter har da også udviklet sig herefter, de er trykket i stykker så de kan efterhånden bedst sammenlignes med pukkelpister, og rabatter er der heller ikke meget ved eller lige meget af længere.

    Cykelruterne i Syddanmark er mange steder af så ringe stand og skiltene så slidte, at vi ikke kan være bekendt at bekendtgøre dem som sådanne endsige have dem på et on-linekort, turisterne planlægger deres ferieture efter. De kommer kun én gang, tager hjem og fortæller om deres oplevelser, og skræmmer derved potentielle nye cykelturister væk.

    Det letteste ville selvfølgelig være at nedlægge de mest belastede ruter og gå skiltene efter på de tiloversblevne, men det ville blot sløre problemet uden at løse det.
    Skal forholdene forbedres må der tages fat i kommunerne, få dem til at omprioritere brugen af de små veje både i ord og især i handling.

    Landskabet og omgangen med den synlige natur kunne såmænd også godt trænge til lidt opmærksomhed, så det åbne land kunne blive lidt mere seværdigt og attraktivt at opleve.
    Der gøres ingenting for at skåne, beskytte eller bevare rabatterne og de eneste synlige forbedringer, der foretages, er afstivning af vejkanten med bræmmer af stabilgrus i et forsøg på at undgå, at den trykkes helt i stykker, når de tunge køretøjer undviger fra vejen eller kører ud i marken.
    Rabatterne og grøftekanterne er turistens nærmeste synsoplevelse og er med til at præge oplevelsen af det øvrige landskab.
    Det øvrige landskab er heller ikke længere specielt seværdigt. Der pløjes nidkært ud til alle kanter for at få dyrket de sidste strimler jord, hvilket gør landskabsoplevelsen fattigere.
    Levende husdyr, især køer er stort set forsvundet og erstattet af maskiner, der høster græsset og kører det ind til gårdene og andre maskiner, der kører dyrenes afføring ud på markerne alle sammen kæmpestore, overordentlig tunge og særdeles larmende. De heraf følgende duftoplevelser behøver der vist ikke skrives om.
    Bebyggelserne langs ruterne er der vist heller ikke nogen grund til at rejse langt for at se. Forsømthed, forladthed og forfald for husenes vedkommende. Vilkårlighed og ligegyldighed for mange af gårdenes vedkommende er de indtryk, turisterne må mødes med.
    Dog er der de senere år arbejdet på, ved hjælp af puljemidler fra staten at få fjernet forladte og forfaldne huse fra de små landsbyer langs vejen, øjebæerne som de er blevet kaldt, hvilket selvfølgelig trækker i den rigtige retning.
    Nu er forfaldne huse blot ikke de eneste ”øjebæer” i det danske landskab.
    Mange af gårdene i det åbne land er efterhånden blevet så store at de afspærrer hele udsigter, og ved knopskydning og manglende planlægning blevet så vidstrakte og rodede, at de vansyner hele landskabet.
    At nyere gårde ikke behøver at være grimme kan man ved selvsyn tage ud at se. Der findes hist og her gårde, hvor man ved planlægning, valg af materialer og randbeplantninger er lykkedes rigtig fint med at få skabt helheder, der på sigt vil indpasse sig pænt i det danske landskab. De burde blot ikke være undtagelser, men reglen.
    Meget ville her på kort sigt kunne forbedres med randbeplantninger, der vil mildne synsoplevelsen og gøre den grønnere.
    På lang sigt vil det være nødvendigt med en overordnet planlægning, udlægning af
    bestemte områder til landbrugsbyggeri for at få det samlet.
    Hvis da ikke man, som det er nu, vil have hele det åbne land blot skal være landbrugsindustriområde.
    Men så ville det være mere ærligt at sige:
    ”Vi er ligeglade med cykelturister og turister i øvrigt, der kommer for at færdes rundt i landet for at opleve og være i det”.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige