Ny uddannelsesdirektør på University College Nordjylland

University College Nordjylland (UCN) har ansat ny uddannelsesdirektør med ansvar for udvikling og drift af UCN’s 35 forskellige grunduddannelser.

Peter Møller Pedersen kommer fra en stilling som uddannelseschef på VIA University College, hvor han de seneste 10 år har haft det overordnede ansvar for pædagoguddannelsen m.fl. Han har tidligere været udviklingschef for et CVU og leder af en enhed for professionsstudier.

Ledelsesaviserne

Ledelsesavisen nr. 9  samler op på debatten om fremtidens offentlige ledelse og styring med opsigtsvækkende indlæg og konklusioner fra konference med 200 ledere og forskere. Se alle artikler her.

Tidligere udgaver af Ledelsesavisen: 

Ledelsesavisen nr. 8 om tillid, kærlighed og nye paradigmer

Ledelsesavisen nr.7  om Sammenhængsreform og Ledelseskommission

Ledelsesavisen nr.6 om partiernes ønsker til ny styring

Ledelsesavisen nr.5 udkom i november 2016.

Ledelsesavisen nr.4 om strategier og styring 

Ledelsesavisen nr.3 om  Sverige, kloge ledere og eksperimenter

Nummer 2 - om retningslinier og en opsang til fagprofessionelle

Online-udgaven finder du lige her - den opdateres løbende.

- Peter Møller Pedersen har en meget stærk kombination af strategisk ledelseserfaring, dyb indsigt i uddannelsessektoren og et skarpt blik for forskning og udvikling. Vi er derfor sikre på, at vi har fundet den rigtige person til at stå i spidsen for udvikling og drift af UCN’s grunduddannelser i en tid, hvor vi står over for mange store udfordringer, siger rektor på UCN Lene Augusta Jørgensen, der har været formand for bedømmelsesudvalget.

Peter Møller Pedersen vil blandt andet få til opgave at være drivkraft for udvikling af kvalitet og relevans i UCN’s grunduddannelser i en tid med stramme økonomiske vilkår og for at skabe et målrettet tværgående samarbejde med afsæt i UCN’s strategi 2020.

- Vi har i UCN store ambitioner om at uddanne kvalificerede studerende, skabe værdi med samarbejdspartnere og for Nordjylland i det hele taget. Det kan kun lykkes, hvis vi har en ledelse, som er i stand til at skabe dialog og samarbejde både indadtil og udadtil, og det har også været en af begrundelserne for valget af Peter Møller Pedersen. Han har stort kendskab til vores sektor og forstår vigtigheden af at skabe gode processer og godt samarbejde med afsæt i kerneopgaven, siger rektor Lene Augusta Jørgensen.

Peter Møller Pedersen glæder sig til at starte på UCN og dermed vende tilbage til det nordjyske, hvor han i sin tid er uddannet.

- Jeg kender UCN som en visionær uddannelsesinstitution, og jeg glæder mig til at blive en del af det hold, som sammen skaber gode og relevante uddannelser. For mig er det især spændende, at UCN har Danmarks måske bredeste udbud af professionsuddannelser. Det ser jeg som en stor styrke og et stort potentiale for at gå nye veje. Jeg er ydmyg over for den opgave jeg står foran, men ser også frem til at være med til at sætte en klar retning og ambition for vores udvikling fremover, siger Peter Møller Pedersen.

Ansættelsen af Peter Møller Pedersen er besluttet af UCN’s bestyrelse, som ledes af bestyrelsesformand Ulla Astman. 
 
OM Peter Møller Pedersen
 
Ansættelser
2011-: Æresprofessor ved University of Bucharest.
2007-: Uddannelseschef, VIA University College (2007-10: Studierektor).
2007-10: Ekstern lektor, Aalborg Universitet. Institut for filosofi, uddannelse og læring.
2005-07: Udviklingschef, CVU Midt-Vest.
2004-05: Leder af Enhed for Professionsstudier, CVU Midt-Vest.
1993-04: Projektleder og seminarielærer på Viborg-Seminariet. Fra 2001: seminarielektor.
1992-93: Årsvikar i samfundsfag ved gymnasierne i Dronninglund og Støvring.
1992: Projektmedarbejder på Arbejdsformidlingen Nordjylland.
Uddannelse
2017: Ledelsesudvikling for chefer i VIA University College
2014: Individuel ledelsesudvikling, Udviklingskonsulenterne UKON
2004: Ph.d. Institut for Uddannelsesforskning, RUC.
1998: Suppleringsuddannelse i voksenpædagogik Åbent Universitet (VPÅ).
1991: Uddannelse som cand. mag. på Aalborg Universitetscenter, med hovedfag i samfundsfag og suppleringsuddannelse i kommunikation.
1983: Matematisk/fysisk studentereksamen fra Herning Gymnasium.
Privat
Gift og har tre børn. Bosiddende i Skals i Midtjylland.
 
Emneord: University College Nord, VIA University College, Peter Møller Pedersen, 230617
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 16.11.17 Ledelse
    Innovationsminister iværksætter kulegravning af bureaukrati

    I 12 kommuner er der nu igangsat kulegravninger af bl.a. regler og dokumentationskrav på dagtilbuds- og ældreområdet. Kulegravningerne skal være med til at give medarbejderne mere tid til kerneopgaverne, siger ministre. Hent kommissorier her.

  • 07.11.17 Ledelse
    HR-analyse: Tværgående indsatser fylder i kommuerne

    Tværgående indsatser fylder på den kommunale HR-udviklingsdagsorden. Det viser den årlige HR-analyse, som COK gennemfører sammen med Offentlige HR-chefer.

  • 22.10.17 Ledelse
    Sundhedsvæsenet har stadig brug for lægesekretærer

    Region Hovedstaden og HK er ovenpå den seneste tids debat om sundhedsplatformen blevet enige om at udarbejde en fælles vision for lægesekretærernes fremtidige opgaver, samt se på behovet for kompetencer og uddannelse.

  • 17.12.15 Ledelse
    Fagenes Festival: Elever kan dyste i folkeskolens fag

    Nu får skoleelever mulighed for at dyste i folkeskolens fag til Fagenes Festival. Med 10 millioner fra Undervisningsministeriet får grundskolen nu en fagfestival. Inspirationen kommer fra DM i Skills – de årlige Danmarksmesterskaberne i erhvervsuddannelsesfagene.

  • 04.10.13 Velfærd
    Studerende skal løse kommunale udfordringer

    Hvordan gør vi frivillighed på ældreområdet fedt at prale med? Hvordan finder vi de unge frivillige? Og hvordan skal frivillige give ensomme ældre det nærvær, de mangler i hverdagen? De spørgsmål er studerende fra VIA University College i Randers blevet sat til at besvare.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige