Ny undersøgelse: Adgangskrav kan udelukke unge i ghettoer fra gymnasier

Fremtidige adgangskrav til gymnasiet kan ende med at skade integration, mener professor.

De nye krav, der bliver indført i 2019 for at komme i gymnasiet, vil især ramme elever fra ghettoområder hårdt. 
 
Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka. Det skriver Politiken.
 
Kommende ansøgere til gymnasiet skal have et vist gennemsnit i både standpunktskarakterer og til eksamen for at søge ind på de gymnasiale ungdomsuddannelser. 
 
Men hver femte elev fra ghettoen opfylder ikke de fremtidige krav, viser undersøgelsen. Alligevel læser 64 procent af denne gruppe studenter videre på en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 
 
Analysen tegner et billede af en gruppe elever, der på trods af dårlige karakterer i folkeskolen bliver skolemodne i gymnasiet. 
 
De tager derefter en professionsbachelor eller en akademisk uddannelse, fremgår det af avisen.
 
Det bekymrer Peter Allerup, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, at netop eleverne fra ghettoen står til at blive sorteret fra. Det gør det ifølge ham sværere for dem at bryde den sociale arv. 
 
- Med de her krav får man skabt nogle uheldige vilkår, hvor man taber nogle mennesker på gulvet. 
 
- Vi lever i en tid, hvor nøgleordet inden for skoleverdenen er inklusion. Men det virker ikke særlig inkluderende, at man kyler folk ud, siger han til Politiken.
 
De skærpede adgangskrav vil at skade integrationen, mener han.
 
I fremtiden skal man have over fem i gennemsnitlig årskarakter i 8. og 9. klasse og mindst et gennemsnit på tre ved afgangsprøverne, hvis man vil direkte ind på en treårig gymnasial uddannelse.
 
For HF gælder det, at standspunktkaraktererne skal være på fire.
 
Det drejer sig om knap 50 ghetto-elever i gennemsnit, der fra 2019 ikke kan optages direkte på et gymnasium, men trods det tager en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
 
Men den konklusion er undervisningsminister Merete Riisager (LA) ikke enig i. 
 
- Karakterkrav er farveblinde, så alle har en mulighed for at indfri dem, hvis de arbejder hårdt. 
 
- Uddannelsessystemer med klare krav er de bedste til at forløse potentialet hos børn og unge, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, siger hun til Politiken. 
 
SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, er bekymret over de nye kravs sociale slagside. 
 
Modsat ministeren mener han, at optagelsesprøver og samtaler kan hjælpe de unge.
 
/ritzau/
 
Emneord: 100418, Gymnasiet, Peter Allerup, Danmarks Pædagogiske Universitet, Adgangskrav, Merete Riisager, Jacob Mark, Ghettoer, Uddannelse
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6472

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også