Ny undersøgelse: Lavere ydelser har ingen effekt for socialt udsatte borgere

- Vi kan se, at incitamenterne har en forsvindende lille beskæftigelseseffekt, idet effekten kun omfatter mindre grupper. I nogle målinger er effekten endda svagt negativ. Det skyldes især, at den største gruppe af kontanthjælpsmodtagere ikke er i stand til at respondere på økonomiske incitamenter, fordi de er for svage eller syge, siger økonom bag ny undersøgelse.

Der er intet, der tyder på, at lavere ydelser som indførelsen af kontanthjælpsloftet får kontanthjælpsmodtageren i arbejde. Det konkluderer et nyt studie af eksisterende analyser og undersøgelser fra bl.a. KORA, Rockwool Fondens Forskningsenhed og CASA, som  analysekooperativet Analyse & Tal har foretaget for Rådet for Socialt Udsatte.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Eksempelvis viser en undersøgelse fra CASA, at lidt over hver femte (21,8 pct) i en gruppe af kontanthjælpsmodtagere på nedsatte ydelser var i beskæftigelse tre år efter, at deres ydelser var sat ned, mens hver fjerde (25%) i en kontrolgruppe på normale ydelser havde fået job i løbet af samme periode. Samtidig var lidt flere fra gruppen på nedsatte ydelser stadig på kontanthjælp tre år efter, at de var blevet trukket i ydelserne i forhold til kontrolgruppen, skriver Ugebrevet A4.

- Vi kan se, at incitamenterne har en forsvindende lille beskæftigelseseffekt, idet effekten kun omfatter mindre grupper. I nogle målinger er effekten endda svagt negativ. Det skyldes især, at den største gruppe af kontanthjælpsmodtagere ikke er i stand til at respondere på økonomiske incitamenter, fordi de er for svage eller syge. Kun den mindre gruppe af ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere har mulighed for at finde et job, siger økonom Henning Hansen fra CASA, der sidder i forskergruppen bag CASA-undersøgelsen.

Professor i komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen, er ikke overrasket over rapportens konklusioner.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

- Det er alment kendt blandt forskere, at det gamle kontanthjælpsloft ikke havde nogen beskæftigelseseffekt, selvom det ofte debatteres politisk. Der vil ikke være hold i at påstå, at det kun er analyser fra instanser med særlige politiske interesser, der når frem til det resultat, at der ikke kan ses en effekt, siger Christian Albrekt Larsen.

Rapporten dokumenterer, at det især er helbredsproblemer, der forhindrer folk på nedsat kontanthjælp i at arbejde.

Rådet for Socialt Udsatte har det sigte med rapporten at gennemgå det empiriske grundlag for beskæftigelsesreformer som et indspark i debatten.

- Vi vil vise, at der ikke er hold i regeringens påstande om, at nedsatte ydelser fungerer som incitamenter, der fører til, at folk kommer i job. Den tydelige effekt af de nedsatte ydelser er, at man hjælper flere og flere direkte ud i fattigdom, og de store menneskelige omkostninger ved reformerne står ikke mål med den meget beskedne beskæftigelseseffekt, som man ifølge enkelte undersøgelser kan se, siger Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte. 

Trods forskernes afvisning af effekterne, tror beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fortsat på en positiv effekt af økonomiske incitamenter. 

- Internationale studier viser, at økonomiske incitamenter generelt har en effekt. I Danmark er der i dag færre unge end tidligere på kontanthjælp. Det skyldes blandt andet, at et bredt flertal satte ydelsen ned til SU-niveau for uddannelsesparate, skriver ministeren i et mailsvar til Ugebrevet A4.

Han understreger, at regeringen senere vil indsamle data til en egentlig effektanalyse af kontanthjælpsloftet

- Når det er sagt, tør jeg altså godt vove pelsen og sige, at kontanthjælpsloftet og timekravet har fået flere væk fra offentlig forsørgelse og i job, skriver Troels Lund Poulsen og påpeger, at 25 procent flere end sidste forår arbejder ved siden af kontanthjælpen.

- Det skyldes naturligvis gode konjukturer, men jeg er ikke i tvivl om, at loftet og timekravet også spiller ind. Man indretter sig selvfølglig efter reglerne, skriver Troels Lund Poulsen.

Hele historien hos Ugebrevet A4

Emneord: Socialkrisen, Socialkrise, Kontanthjælpsloft, Kontanthjælpsmodtagere, Udsatterådet, Udsatte borgere, CASA, Rapporter, Forskning, Christian Albrekt Larsen, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Rådet for Socialt Udsatte, KORA, 170317
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1192 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 19.03.17 willy
    Lavere ydelser har ingen effekt for socialt udsatte borgere

    Målet var at få herboende arbejdsløse til at tage de arbejdspladser som øst-arbejderne besætter, men kan det lade sig gøre?

    De jobs der teoretisk set burde være mest tilgængelige for borgere uden videregående uddannelse eller forældet videregående uddannelse er overtaget af øst arbejdere og herboende borgere har ikke adgang til disse jobs fordi disse jobs er styret af tilflyttede gangmasters som udelukkende finder arbejdskraft i østlandene.

    Nogen tror at øst arbejdere giver bedre værdi, men det er en illusion. For eksempel: Der er kun 5 kr/time forskel i udgifter på at hyre en nedriver gennem en gangmaster og et dansk vikarbureau. Øst-arbejdere knokler ikke hårdere end danskere, de ar bare dygtige til at få det til at se ud som om at de knokler. Kulturelle forskel og danske arbejdsmarked betingelser gør øst-arbejdere attraktive i bygge branchen, der er absolut ikke økonomi, kvalitet, ydeevne eller mangel på herboende arbejdskraft der gør øst-arbejdere attraktive.

  • 17.03.17 Børge Hansen
    Tro er godt......

    Fred være med ministeren, men viden er trods alt bedre! Han skriver sig ind i en ny virkelighed ved negligere fakta, fremkommet ved valide undersøgelser foretaget af højst troværdige aktører. Trumpismens alternative tilgang er allerede en del af danske politikeres ageren.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige