Ny undersøgelse: Seks ud af ti vil forbyde Uber - men kender de historien?

Uber bør forbydes at bedrive virksomhed i Danmark, mener et flertal af danskerne ifølge en undersøgelse i Avisen.dk. Men kender de historien? Se talen om Uber her.

Det mener 61 procent af lønmodtagere på baggrund af en dom i sommer, hvor seks chauffører blev dømt for ulovlig kørsel. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for LO, skriver Avisen.dk.

Andre 17 procent af lønmodtagerne mener ifølge LO-undersøgelsen, at lovgivningen bør ændres, så Uber kan fortsætte sine tjenester uden at leve op til de krav, der i dag er til taxa-kørsel. 22 procent svarer 'ved ikke'.

Justitsminister Søren Pind (V) sagde tirsdag i et samråd i Folketingets Retsudvalg, at han vil afvente, at selve virksomheden Uber sættes på anklagebænken, inden han 'sætter ind'.

I LO raser næstformand Nanna Højlund over, at justitsministeren ikke gør mere for at stoppe Uber.

- Det er en hån mod alle de andre chauffører, der overholder loven og betaler deres skat, siger Nanna Højlund til Avisen.dk.

Københavns Byret fastslog i juli, at Uber-kørsel uden de fornødne tilladelser efter taxilovgivningen er ulovlig. Alligevel fortsætter chaufførerne fra den kontroversielle samkørselstjeneste med at køre i København, noterede Søren Pind under samrådet. Siden byrettens afgørelse i juli er yderligere 47 personer sigtet for overtrædelse af taxilovgivningen. Dermed er i alt 89 personer nu sigtet for ulovlig taxikørsel via Uber.

- Byretten har allerede afgjort, at der er tale om piratkørsel. Så det er en politisk prioritering, om man vil sætte ekstra mandskab på gaderne for at stoppe den meget omfattende ulovlige Uber-kørsel, der jo er dybt konkurrenceforvridende over for taxa-chauffører, der overholder reglerne, og som får en ordentlig løn og betaler deres skat, fastslår Nanna Højlund.

Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Uber, som ikke er vendt tilbage.

Undersøgelsen fra LO er gennemført blandt 1.224 lønmodtagere, der er medlemmer af LO eller konkurrerende forbund. Undersøgelsen er gennemført i perioden 23. august - 1. september.

 

Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 924 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige