Ny vækstplan vil gøre Danmark 23 mia. kr. rigere

DI præsenterede fredag en ny vækstplan, der øger produktiviteten og løfter Danmarks velstand med mindst 23 mia. kroner i 2020.

Ved at holde lidt igen i de offentlige udgifter kan pengene i stedet bruges på tiltag, der gør os mere konkurrencedygtige, skaber langsigtet vækst og giver danske familier mere luft i budgettet, mener DI. 
 
- Danmark og danskerne er udfordret af, at vi er for lidt produktive – både i virksomhederne og i vores offentlige sektor. Det er vi nødt til at tage alvorligt og gøre noget ved, hvis vi fortsat skal have råd til at udvikle vores samfund, som vi ønsker det. Hvis vi fremover vil have råd til sygehuse, børnehaver og uddannelser i høj kvalitet, så skal vi være mere produktive, siger adm. direktør Karsten Dybvad. 
 
- Når vi øger produktiviteten kommer det alle til gavn. Højere produktivitet i den private sektor øger reallønnen for både private og offentligt ansatte. Konkret betyder vores vækstplan, at en typisk LO-familie vil få mindst 2.600 kr. mere mellem hænderne om året, siger Karsten Dybvad. 
 
Planen forbedrer vilkårene for danske virksomheder med 82 forslag, som hver især rummer en del af løsningen på tre udfordringer: Det skal være billigere og mere attraktivt at producere og investere i Danmark. Der skal gøres op med både unødige administrative byrder og med regler, der hæmmer konkurrencen. Og så skal den tekniske forskning have et løft, og Danmark skal have flere dygtige medarbejdere, der kan omsætte den nye viden til nye produkter. 
 
- Vores vækstplan indeholder i alt 82 anbefalinger. Det kan lyde voldsomt, men at øge produktiviteten er på mange måder de mange små håndtags øvelse - selv om nogle håndtag af gode grunde åbner langt større døre end andre, siger Karsten Dybvad. 
 
DI’s vækstplan lægger op til, at godt 9 mia. kr. afsættes til at sænke de mest skadelige skatter og afgifter - og til at løfte især den tekniske forskning, så vi nærmer os nabolande som Sverige og Tyskland. 
 
- Jeg vil klart anerkende, at de danske politikere – både regering og opposition – har taget fat på mange af de udfordringer, vi står med som samfund. Den seneste vækstplan fra juni 2013 har sat en vigtig kurs. Men vi er langt fra mål. Der er brug for at tage grundigere fat, siger DI’s adm. direktør. 
 
DI præsenterer sin vækstplan samtidig med, at DI sammen med medlemsvirksomhederne har lanceret en landsdækkende indsats, hvor virksomhederne samarbejder om og inspirerer hinanden til at løfte produktiviteten selv. 
 
- Vi er i fuld gang med at finde veje til at bistå medlemmerne i deres arbejde for at øge produktiviteten. For eksempel har vi netop præsenteret over 100 produktivitetsambassadører fra vores virksomheder, som har meldt sig på banen for også at hjælpe andre virksomheder, siger Karsten Dybvad. 
Dansk Industri på DenOffentlige.dk Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder ...
Aktivitet: Artikler: 159 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 15.03.17 Ledelse
    Her er Ledelseskommissionen: Allan Søgaard er formand

    Regeringen har nedsat en ledelseskommission, der i de kommende 10 måneder skal se nærmere på ledelse i den offentlige sektor. Læs om medlemmer samt Finansministeriets faktaark mv..her.

  • 07.03.17 Ledelse
    Konference: At være leder i et demokrati i bevægelse

    Krav om vækst, udvikling og forandring er et grundvilkår i fremtidens kommunale selvstyre. Konferencen Chef i Teknik og Miljø 2017 stiller derfor skarpt på ledelsesopgaven i det moderne demokrati.

  • 28.02.17 Ledelse
    Indkøbere: Dialog er en gevinst for alle

    Dialogen mellem leverandører og indkøbere er vigtig for samarbejdet om den offentlige sektors indkøb, siger indkøbernes forening, IKA, efter kritik af foreningens Årskonference.

  • 24.02.17 Ledelse
    Indstil en tekst til Sprogprisen.dk

    Har du læst en sprogligt suveræn tekst på de sociale medier? Er du faldet over en fængende hjemmesidetekst? Har du modtaget en mail eller et brev der er knivskarpt formuleret? Så indstil teksten til Sprogprisen.dk!

  • 21.02.17 Ledelse
    Skoleledelse: Behov for målrettet uddannelse

    En COK-undersøgelse peger på, at skoleledernes kerneopgaver har forandret sig så meget, at behovet for at få styrket deres kompetencer peger i flere retninger. En ny og mere praksisnær skolelederuddannelse er i støbeskeen, siger Claus Hjortdal.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige