I Skive, Faxe og Nakskov har de et gammelt lokalt sygehus, der er lukket eller stod på randen af en lukning. Sådan er det mange steder i Danmark, og bag disse lukninger ligger en svunden tid. I årevis har kampe for at bevare det lokale sygehus trukket store overskrifter, men langsomt er de små sygehuse forsvundet fra landkortet, og med regionernes oprettelse for seks år siden kom der turbo på udviklingen.
”Efter strukturreformen skulle kommunerne sørge for at behandle kronikere, rehabilitering og skrue ned for indlæggelserne på sygehusene, mens regionerne trak specialområder til de større sygehuse,” siger Karsten Vrangbæk, der er forsker hos AKF.
Disse ting udløste lukninger af mange små sygehuse.
I kølvandet på denne udvikling blev finansieringen af sundhedsopgaverne delt mellem regioner og kommuner. Det er en opgave, som kommunerne har knoklet med siden, men nu har de en plan.
Sygehuset genåbner i nye klæder
I flere og flere kommuner har man opdaget, at det gamle sygehus, kan genbruges. Man indretter det som sundhedscenter.
Således har Skive Kommune sammen med regionen etableret et fælles sundhedshus på det gamle lokale sygehus. Her samarbejde region og kommune om de nære sundhedsopgaver.
”Den økonomiske tankegang er parkeret uden for sundhedshuset. I Skive er det patienten, som er i centrum,” fortæller sundhedschef Eva Henriksen, og peger på, at særligt kommunens kronikere høster fordele af samarbejdet.
”Et af de områder, hvor vi har ønsket et tættere samarbejde med regionen er i forhold til kroniker-indsatsen. Her har regionen bibeholdt lungeambulatoriet i sundhedshuset, og vi har placeret kommunens tilbud til borgere med KOL samme sted. I forhold til KOL har vi endda taget skridtet videre og i fællesskab ansat en sygeplejerske, der halvdelen af tiden er ansat af regionen på lungeambulatoriet og halvdelen af tiden i det kommunale sundhedscenter som forløbskoordinator,” forklarer sundhedschefen.
Ligeledes har tre praktiserende læger holdt til i sundhedshuset i det år, som det har eksisteret, men region og kommune arbejder på, at der skal komme flere.
Samarbejde på tværs
Erfaringerne fra Skive er, at samarbejdet mellem kommune, region og praktiserende læger er en succes.
”Når borgerne udskrives fra neuro-rehabiliteringen i hospitalsregi, har de behov for tilbud fra kommunen. Det er en stor fordel, at kommunens terapeuter og hjerneskadekoordinatoren, der er borgerens/familiens primære kontaktperson, med viden om alle de eksisterende tilbud, bor under samme tag og kan koordinere indsatsen,” forklarer Eva Henriksen.
Også på forebyggelsesområdet er det ifølge sunchedschefen en styrke, at sundhedshuset umiddelbart kan sende sine patienter videre til det kommunale sundhedscenter, hvis det viser sig, at patienten er motiveret for at stoppe med at ryge, gøre noget ved sin vægt eller på anden vis ændre livsstil.
”Hensigten er at få tilbud fra kommune og region til samme gruppe borgere til at spille så tæt sammen som muligt, så ingen borgere ”falder ned mellem stolene”. De foreløbige erfaringer viser tydeligt, at det samarbejde i høj grad er lykkedes, og at den fælles adresse har gjort samarbejdet meget lettere,'” fortæller Eva Henriksen.
Fremtidens sundhedshus på patienternes præmisser
I Holstebro er man begyndt på processen med et kæmpe sundhedshus, der skal stå færdigt i 2016. Ikke meget er givet på forhånd, men der er klare holdninger fra kommunens side om ”sektorneutralitet” til fordel for borgeren.
”Det gælder om at trække civilsamfundet og borgerne ind i processen om, hvad sundhedshuset skal fokusere på. Patienten skal virkelig kunne mærke, at der sker en mærkbar ændring, når sundhedshuset står færdigt. De forskellige sektorer skal arbejde tættere sammen. Sker det ikke. Er der ingen grund til at etablere et sundhedshus,” forklarer sundhedsdirektør i Holstebro Kommune, Anders Kjærulff, og sætter dermed fokus på nogle af de centrale problemer, som primært kommunerne har kæmpet med i årene efter strukturreformen.
Kommuneres indsats med den lokale sundhed er stadig præget af store forskelle og knaster. Ting, der gør det svært at få det optimale ud af sundhedsindsatsen. Siden strukturreformen har kommuner og regioner udviklet de såkaldte sundhedsaftaler, som indtil videre er nået til anden generation i beslutningscyklus. Karsten Vrangbæk fra AKF mener, at aftalerne har stort potentiale, og anbefaler kommuner og regioner af rette mere fokus på aftalernes indhold.
”Incitamenterne i aftalerne er gode, men i den ideelle verden, burde der være mere fokus på kvalitet og der er risiko for kassetænkning. Desuden mangler der ordentlige evalueringer på, hvad der virker,” siger Karsten Vrangbæk.
FAKTA:
Flere og flere kronikere
Op mod 1,8 millioner danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme, og antallet er stærkt stigende. Alene de næste fem år forventes det at stige med 400.000 personer.
Kroniske sygdomme tegner sig for 87 pct. af alle dødsfald, 80 pct. af alle sengedage på sygehusene, 50-65 pct. af alle konsultationer hos de praktiserende læger, 95 pct. af alle hjemmebesøg og halvdelen af alle medicinudgifter.
Udgifter til kronikere udgør 70-80 pct. af sundhedsvæsenets samlede udgifter.
Tilbud i Skive Sundhedshus
KOMMUNALE:
*Ældreservice
*Visitation til ældreservice og hjælpemidle
*Sygeplejeklinik
*Sundhedscenter Skive
PRIVAT:
*Tre praktiserende læger
REGIONALE:
*Akutklinik
*Neurorehabilitering
*Lungeambulatorium
*Hjerteambulatorium
*Diabetesambulatorium
*Palliativt team
*Blodprøvetagning
*Røntgen, ultralyd og ct-skanning
*Jordemoderkonsultation
*Fertilitetsklinik
*Hukommelsesklinik
*Regional genoptræning
*Sårcenter
*Regionspsykiatri
Det sundhedsnære tilbud i Holstebro
*Ønsker at 90 % af alle tilbud kan løses i lokalområdet via udbygning af akutte tilbud til borgere, som læge/vagtlæge kan visitere til.
*Ønsker et udbygget samarbejde om indsatsen i det nære sundhedsvæsen med almen praksis og hospitalet
*Projekt med udvikling af mestrings-strategier for patienter med KOL
*Projekt med fokus på diabetiske sår
*Øget brug af velfærdsteknologi og telemedicin vil være en del af løsningen – bl.a. et ”Borgermediecenter”
