Kronikerne skal sendes hjem

Velfærd

10/05/2012 22:43

Nick Allentoft

Drivkraften er penge, men resultatet et bedre liv for flere hundrede tusinde kronisk syge danskere. Regioner og kommuner er ved at finde sammen om bedre løsninger for danskere med diabetes, lungesygdomme, muskelskeletsygdomme, psykiske lidelser eller allergi. Brobyggeren for samarbejdet i Region Hovedstaden ”Shared Care” mens andre kalder det Patient Empowerment.

I januar 2012 mødtes omkring 50 politikere, ledere og medarbejdere fra Region Hovedstaden til to og en halv dags intensiv workshop med navnet Innovation Camp. Her satte man fremtidens indretning af hovedstadsområdets sundhedssektor på dagsordenen med højt til loftet og konkrete udfordringer.
Således kan hovedstadsregionen se frem til 26 procent flere ældre, hvor en del vil tilslutte sig det i forvejen enorme antal kronikere, efterhånden som alderdommens forskellige konsekvenser melder dig. Således har omkring 37 procent af Region Hovedstadens befolkning en kronisk sygdom, mens ca. 15 procent af befolkningen har flere end to kroniske sygdomme.
”At sikre, at der sker en tidlig opsporing af sygdomme, og at den enkelte kan leve så godt som muligt med sin sygdom, er en stor udfordring. Der skal sættes ind med forebyggelse, uddannelse og kompetenceudvikling af sundhedspersoner,” fortæller Inge Kristensen, der er udviklings- og kvalitetschef i Region Hovedstaden.

Ældre deles i to grupper
Med et stærkt stigende antal ældre skal sundhedssektoren indrette sig smartere, men opgaven er enorm. Derfor har Region Hovedstaden valgt at erkende forskellen på ældre fra begyndelsen, og dermed dele gruppen op i en ”stærk” og en ”svag” gruppe – den stærke gruppe er ifølge regionen 7 ud af 10 af de ældre, som ”har betydelige ressourcer, der med få ændringer af strukturerne i sundhedsvæsnet og med bedre sammenhæng i sektorovergangene kan udnyttes således, at ”de, der kan selv, skal selv – og vil selv”.”
De sidste 30 procent vil regionen udvikle en særlig model for, som man kalder Shared Care (længere nede, red).
”Egenomsorg og "patient empowerment" står meget højt i regionens prioriteringer. Det handler om at have et godt og værdigt liv, uden indlæggelser, der kan forebygges og hvor man er herre i sit eget liv. Regionen har, i tæt samarbejde mellem almen praksis, hospitaler og kommuner, udviklet forløbsprogrammer for hjerte-kar sygdommer, type 2 diabetes, KOL, demens og lænde-ryg lidelser. Forløbsprogrammerne skal sikre, at ansvarsfordelingen er klar, og at der er de rigtige tilbud, på det rette tidspunkt,” fortæller Inge Kristensen.

Tre ud af fire patienter er kronikere
Kroniske sygdomme er ikke alene tunge at bære på gennem livet. De overskygger også alt andet i sundhedssektoren. Således udgør kronikere i hovedstadsområdet omkring 75 procent af alle patienter, og inviterer dermed til betydelig opmærksomhed, når pengene skal bruges smartere.
”Det store antal kronikere er i høj grad en driver for udvikling af sundhedsvæsnet. Gamle løsninger duer ikke til nye problemer. FN har kun to gange haft sundhed øverst på dagsordenen. Den ene gang var i forbindelse med AIDS, som fortsat udgør et knusende problem i Afrika. Anden gang var sidste år, hvor kroniske sygdomme var øverst på dagsordenen. Det siger noget om, at der er tale om en brændende platform for mange lande,” pointerer Inge Kristsensen, der primært ser organisationsudvikling og innovation som løsninger, fordi pengekassen er tom.
”Det her kalder på nye løsninger indenfor organisationsudvikling, anvendelse af telemedicin, uddannelse og meget mere. Vi kan ikke forvente, at der kommer mange flere penge til sundhedsområdet, så klare ansvarsfordelinger gennem forløbsprogrammerne og udnyttelse af de teknologiske muligheder står højt på dagsordnen,” fortæller Inge Kristensen, og fremhæver bl.a. regionens portal ”Grib om livet” som tilbyder nydiagsnosticerede borgere hjælp og vejledning til et liv med en kronisk sygdom.

Millioner at spare
Ifølge Regionen er der med andre ord en besparelse på over 380 millioner kroner alene på diabetiker-området, hvis regionen kan nedbringe antallet af indlæggelser med 25 procent. Derfor vil Region Hovedstaden invitere kommunerne til at dele ansvaret, og dermed samarbejde betydeligt tættere om behandlingen og hjælpen til kronikerne.
Innovationscampen lægger således op til, at ”der udvikles en aftale på tværs af sektorer om et fælles ansvar for, at der bliver færre kronikere i regionen, og at de, som er kronikere, skal have et godt liv,” som man skriver i Innovationskataloget fra Campen.
Helt konkret lyder målsætningen i forslaget, at nedbringe antallet af somatiske kronikere på hospitalerne med 25 procent gennem følgende:
Den kommunale forebyggelsesindsats skal øges
Over tre år at flytte 25 procent af behandingsopgaven væk fra hospitalerne og over til almen praksis, kommunerne og borgernes eget hjem
Ved at investere provenu fra færre indlæggelser i telemedicinske løsninger og andre samarbejdsprojekter mellem partnerne.
Region Hovedstaden lægger dermed op til et betydeligt tættere samarbejde med kommunerne. Derfor har vi forsøgt at få en kommentar fra Albertslunds borgmester, Steen Christiansen, der er formand for regionens KommuneKontaktRåd (KKR), som er samarbejdsparaply for regionens kommuner.
Her ønsker man dog ikke at udtale sig om kronikerområdet med den begrundelse ”at der er for meget politik i det.”

/Stine Helles/

Shared Care modellen

30 procent af de ældre borgere er af forskellige årsager ikke i stand til at udnytte de muligheder, som sundhedsvæsnet tilbyder for at tage øget ansvar for egen behandling og liv. De bør tilbydes et forløb i en udvidet Shared Care model, så der undgås opslidende genindlæggelser, fejlbehandling og gensidig belastning på tværs af sektorer, og så den ældre patient i højere grad får sit gode liv tilbage.

Konkret indeholder konceptideen fra Region Hovedstadens innovation camp følgende handlinger:

Teknologipakke til monitorering af vitale parametre
Der udvikles en særlig personspecifik pakke, som understøtter Empowerment, og hvori det aftales hvilke værdier der skal reageres på. Typisk vil en sundhedsprofessionel følge og reagere på værdier, uanset om patienten opholder sig på hospitalet eller i hjemmet. Den sundhedsprofessionelle er i stand til proaktivt at overvåge den ældres værdier.

Organisering
Da den ældre ikke selv er i stand til at følge udviklingen og reagere på vitale parametre, skal der ske en organisering af sektorer som kompenserer for det. Der udarbejdes en Shared Care model, der sikrer at sundhedstrekantens tre dele spiller sammen om patientens situation.
Det forudsættes at der arbejdes med ændring af kulturen både i kommunen hos egen læge og på hospitalerne.

Kompetenceudvikling

Alle dele af Shared Care trekanten skal udfoldes, så det sikres at det mest kompetente niveau i fornødent omfang uddanner og bistår de øvrige niveauer. Der skal ske en uddannelse af borgeren til at forstå elementerne i monitorering og behandling.

Værdi
Værdien af et sådant innovativt tiltag vil være både kvantitativt som kvalitativt målbart:

• Øget produktivitet i sundhedsvæsenet (5-10 %)

• Den ældre borger vil mærke en mere sammenhængende kvalitet og bedre service i
sundhedsvæsenet.

• De ældre får et længere liv med bedre livskvalitet.

• Regionen vil opleve at antallet af genindlæggelser vil falde, da der vil ske en kompetenceudvikling
af de øvrige niveauer.

• Erhvervslivet får mulighed for at udnytte et stort marked for velfærdsteknologi.

• Kommunerne vil opleve reduceret økonomisk omkostning ved færre genindlæggelser
og mindre

Kilde: Region Hovedstaden, ”Inspirationskatalog for innovationsindsatsen”

Over halvdelen af befolkningen er kronikere

Hele 57 procent af den danske befolkning lever med mindst én kronisk sygdom, og 12 procent lever med mindst tre. Allergi er den mest udbredt kroniske sygdom.
I Region Hovedstaden er 3 ud af 4 patienter kronikere. De fordeler sig på:
162.000 allergikere
157.000 med psykiske lidelser
156.000 med muskelskeletsygdomme (gigt, sklerose mm.)
117.000 med lungesygdomme
73.000 med diabetes
 

Mest Læste

Annonce