”Det kunne lige så godt være legoklodser de jonglerede rundt med,” siger Röttig til DenOffentlige efter flere artikler om socialkrisen.
Gennem de seneste år har Bente Röttig oplevet et stærkt stigende pres på Scleroseforeningens socialrådgivere. Flere og flere medlemmer henvender sig for at få hjælp i deres kontakt med kommunen. I 2011 modtog foreningen over 4000 henvendelser, og tallet stiger kun, ifølge Bente Röttig.
”I 65 procent af henvendelserne må vi gå nærmere ind i sagen, og vi vinder 4 ud af fem sager helt eller delvist. Vi er simpelthen nødt til at gå ind at sikre at de værste ulovligheder ikke sker overfor den enkelte borger,” siger Röttig, der mener, at sagsbehandlingen er for kompliceret og rodet.
”Sagsbehandlingen er meget indviklet for den enkelte borger. Der er flere forvaltninger inde over og ingen der koordinerer det for dem.”
Ifølge en undersøgelse fra Scleroseforeningen tør mere end hver tredje borger ikke søge kommunen om mere hjælp, når deres sygdom forværres.
”Simpelthen fordi, de er bange for at få taget den hjælp de allerede får fra dem,” siger Röttig.
Tag handicapområdet fra kommunerne
Bente Röttig er derfor også meget klar i sin kritik af kommunerne. Hun vil simpelthen tage handicapområdet fra dem.
”Det specialiserede socialområde er af borgmestre og forvaltningschefer under stor mediebevågenhed blevet fremdraget som selve hovedårsagen til kommunernes økonomiske vanskeligheder. Men det er kort og godt i strid med både Serviceloven og FN’s Handicapkonvention at vurdere handicappedes rettigheder ud fra, hvad der lokalt er råd eller vilje til. Afgørelserne skal have hjemmel i lovgivningen og træffes på baggrund af, hvad den enkelte borger har behov for på det givne tidspunkt for at få et alderssvarende hverdagsliv,” mener Bente Röttig.
Ansvaret for det specialiserede socialområde var tidligere fordelt på de 14 amter, men blev med kommunalreformen overdraget til 98 kommuner. Med overdragelsen fulgte et statsligt bloktilskud, som den enkelte kommune frit kan bruge som den vil. Pengene til handicapområdet er altså blevet flyttet over til kommunerne, som ifølge Bente Röttig ikke sikrer nok mindretalsbeskyttelse.
Ikke enkeltsager
Der er, ifølge Scleroseforeningen, tale om en skræmmende og stigende tendens på social- og handicapområdet.
”De seneste års erfaring fra vores socialrådgivning og fra undersøgelser blandt vores medlemmer med sclerose viser desværre, at der ikke er tale om ’enlige svaler’, men om en skræmmende tendens i kommunerne til at afprøve lovgivningens nedre grænser og lade hånt om de alvorlige ulemper, denne praksis medfører for nogle af landets svageste borgere, der er prisgivet kommunernes hjælp,” skriver Scleroseforeningen således i et brev til socialministeren og Socialudvalget som opfølgning af det åbne samråd med socialministeren d. 22. november. Her blev socialministeren bedt om at redegøre for, hvordan hun vil sikre, at kommunerne overholder loven i deres hjælp til handicappede.
Scleroseforeningen fremhæver landets næststørste kommune, Aarhus, som det værste eksempel.
”Førhen gjorde vi det ikke, men nu synes vi simpelthen at situationen er blevet så slem, at vi er begyndt at nævne navne,” siger Röttig.
I Aarhus vil man, som en del af det vedtagne budget for 2013, ændre i BPA ordningen, så den enkelte borger ikke længere selv disponerer over sin hjælp – selvom netop BPA betyder brugerstyret personlig assistance. Fremover vil Aarhus erstatte borgens egen ansatte hjælper med hjemmehjælp om aftenen.
”Men det ødelægger borgerens fleksibilitet, og det er ulovligt,” siger Röttig.
Socialminister Karen Hækkerup svarede på samrådet, at hvis Aarhus Kommune gennemfører deres planer, ”så er det ulovligt”. Scleroseforeningen ryster på hovedet over mødet.
”Hvor er så kontrollen henne? Hvad gør man så for at det ikke sker? Vi kan ikke bruge de udmeldinger til noget hvis der ikke sker noget handling,” siger Bente Röttig.
Brug for kortlægning
Bente Röttig mener at opgaverne skal op på et højere niveau.
”Folketinget, ministeren og KL skal tage sig af det. Vi har råbt op overfor centrale politikere. Der er brug for en kortlægning, men det er en central myndighed som skal gøre det. Det kan ikke være meningen at vi som privat organisation skal stå for det,” siger Röttig.
Derudover må kommunerne lære af de gode kommuner. Hun fremhæver Furesø Kommune som et eksempel på en kommune hvor man går ind for løsninger, ikke konflikter. ”Og det virker tilsyneladende”, siger Bente Röttig.
Hun understreger, at det ikke er lovgivningen der er noget galt med. Den lever fuldt ud op til FN’s handicapkonventioner.
”Men dem, der nu administrerer lovgivningen, er slet ikke klar over det menneskesyn, der ligger i den – de lever i hvert fald ikke op til det.”
//Freja Eriksen//
