Odense standser alle besparelser på udsatte børn

Odense Kommune slår nu bremserne i og standser alle besparelser på sager med udsatte børn og unge. Det skriver DR Fyn.

Kommunen bad ellers før sommerferien socialrådgiverne om at finde fem sager hver, som skulle lukkes for at spare penge. Det drejer sig om cirka 180 udsatte børn og familier i Odense, som efter planen skulle miste den hjælp og støtte, de får af kommunen, fra den 1. september. 

Men efter flere dages kritik siger rådkvinde Susanne Crawley Larsen (R) nu til DR Fyn, at hun sætter besparelserne i bero og iværksætter en ekstern undersøgelse.

- Det betyder, at vi her og nu stopper den praksis. Og hvis vi har lukket nogle sager, så vil de børn og deres familier blive kontaktet, og de vil blive tilbudt at få den samme foranstaltning, som de havde før, hvis de ønsker det, siger Susanne Crawley Larsen til DR Fyn.

Det betyder, at ingen af de udsatte børn mister den støtte, som de hidtil har fået, slår rådmanden fast.

Læs også: Odensse-rådmand sætter gang i ekstern redegørelse af lukkede børnesager

Ifølge interne dokumenter skulle sagerne lukkes, for at kommunen kunne spare penge.
Men flere eksperter har sået tvivl om lovligheden af den praksis, og Ombudsmanden er gået ind i sagen. 

Susanne Crawley Larsen forklarer, at årsagen til den politiske kovending netop er, at der er skabt tvivl om lovligheden af kommunens praksis.

- Vi er gået til kanten, og når der er skabt tvivl, om vi er trådt over kanten, så er vi nødt til at stoppe det hele, og vende tilbage til den praksis vi havde tidligere, siger den odenseanske rådmand.

Hun har desuden igangsat en ekstern redegørelse af sagen, som også skal kaste lys over, hvordan politikerne og embedsmændene kunne undgå at reagere, da de blev orienteret om mulige lovbrud, hvis de fortsatte med spareplanen.

Susanne Crawley Larsen har desuden bedt sin forvaltning om at finde omkring 10 millioner kroner til området med udsatte børn til næste udvalgsmøde 8. september..

 

 

 

Emneord: Udsatte børn, Udsatte unge, Udsatte familier, Helhedsindsats, Olav Rabølle Nielsen, Peter Pietras, Susanne Crawley Larsen, Forebyggelse, Anbringelser, Odense Kommune
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1111 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige